Dommedag nu: Streetgang calling Almighty

Dommedag nu

11/05-08Streetgang calling Almighty
En deling amerikanske tyndslidte og krigstrætte soldater, står på tærsklen til Anden Verdenskrigs slutning. Tyskerne har for længst opgivet deres drømme om en endegyldig sejr, og er nu blot små søm, som lige skal rives ud af et råddent og hærgede hus, for at erstattes af nogle nye og mere fornuftige søm. I delingens avancering ind i Tyskland, stifter de for første gang bekendtskab med et syn, der for alvor giver deres umenneskelige anstrengelser i krigen en smule fornuft og forståelse. Synet der mødte dem var en afbrændt og efterladt Koncentrationslejr, hvor udmarvede og nært døende fanger går rundt i umenneskelige omgivelser. Sådan bliver det fortalt i den mesterlige Anden Verdenskrigs serie, ”Band of Brothers”, i afsnittet ”Why We Fight”.

Et sådan syn skabte en retfærdighed og forståelse hos de amerikanske soldater, som i sandhed syntes at kæmpe mod det onde selv. Et sådan syn kunne de amerikanske tropper godt have brugt, under deres helvedesophold i Vietnam. Uden idealer og især visheden om hvor meningsløs Vietnam-krigen var – og realiseringen af dette – sendte de utallige sønderrevet amerikanske soldater til en nedstigning til vanviddets rand, som aldrig ville slippe dem igen. Netop denne nedstigning kommer filmisk til livs, i Coppolas skelsættende og evigtvarende syretrip til det mørke hjerte, ”Dommedag Nu”, og er nok noget af det nærmeste man kommer på en filmisk realisering af galskaben der sker når mennesker – uhjælpsomt – prøver at finde grund til at slå hinanden ihjel, for en sag man selv ikke i dag har svaret på.

Det er fra Kaptajn Willards øjne vi ser fra, og synet der hudløs og frygtsomt møder os, brænder sig fast som evigtvarende billeder på en krigs sande ansigt, eller i hver for sig, om det sande mørke i et menneske. Martin Sheen leverer noget af det største jeg nogensinde har set. Hver en svedperle på hans kaosramte ansigt fortæller, at han har lagt hele sit liv i denne rolle, som eftersigende også havde konsekvenser af hjertestop og andre sindsnedbrydelser. Decideret kan man se gennem hvert øje, man møder i filmen, hvilken desperation og frustration det har været at indspille filmen, i et nærmest tropisk mareridt, som også voldte selve kreatøren bag det ambitiøse projekt store problemer. Alt dette hjælper blot til trøstesløsheden og det kaos filmen udspiller sig i.

Kaptajn Willards flodrejse ind til Kurz rige, epoke gør sig som en symbolsk rejse gennem krigens mange facetter og personer, og sindets forvandling og påvirkning af krigen, for at til sidst ende i selve mørket – det allermørkeste. Det sidste psykiske sted hvor alle realismens rammer siver ud, og ind flyder et surrealistisk kaos, som pinefuldt, hypnotisk og langsomt sadistisk smerter sindet, for til sidst at efterlade intethedens smerte. Filmens rejse gennem det krigshærgede Vietnam emmer af mesterlige sekvenser, hvis højdepunkter ingen ende syntes at tage. Specielt bliver krigens galskab galgenhumoristisk fortalt via Robert Duvalls karakterisering, af en surfer glad amerikansk officer. Scenen hvor den amerikanske armada af helikoptere (som nærmest er symbolet på dødsengle) nådesløst (og vel meningsløst?) angriber en vietnamesisk landsby, under tonerne af Wagners ”The Ride of the Valkyries”, må siges at være noget af det mest vanvids poetik jeg mindes at have set. Man skal da næsten heller ikke glemme filmens fuldstændig suveræne åbningsscene, som består af en hypnotiserende tæppebombardering af en vietnamesisk skov, mens The Doors synger ”this is the end”. Det er så skelsættende og mørk filmpoesi, at filmhistorien nok aldrig kommer til at se noget lignende igen. Ingen undslipper dommedag!

”Dommedag Nu” er et af de mest sindspåvirkende filmværker jeg endnu har set. Willards påvirkninger og forvandling stryger lige ud af skærmen, og rammer en som en kugle affyret fra selv samme M16 gevær, de mange amerikanske tropper upåvirket fyrer løs, som noget ingen film endnu har præsteret. Med dens gennemsyret lyrik, poetiserende billedsprog, meditative form og tempo, for slet ikke at glemme de mange ’one linere’ som, ”Charlie don’t surf”, ”The horror… the horror” og ”I like the smell of napalm in the morning”, fungerer ”Dommedag Nu” som en overdosis af mesterlige filmsprog, og effekten af dette er noget af det mest uforglemmelige mine øjne, mit hjerte, mine ører og hjerne endnu har sat bekendtskab til, selvom det brænder som napalm.

11/05-08Streetgang calling Almighty
Rigtig godt indlæg!

Jeg har selv set filmen et par gange og har syntes at den var rigtig flot og velspillet, men har aldrig kunne finde dybden i den. Men det har du lige hjulpet mig med. Tak!

12/05-08Mirza :)
Det var så lidt, hehe.

Og ja, det er en utrolig dyb og svær film, men når man først når ind i den, så bliver man åbenbaret af noget af det største, filmverden kan skabe - ifølge mig.

12/05-08Mirza :)
Du har ret. Det er der mange gode film der kan bevidne.

12/05-08Klausen og andre Apocalypse-fans
Nu må jeg snart se at få set denne film som alle herinde har rost til skyerne.

Men hvilken version ville du/I anbefale til en der aldrig har stiftet bekendtskab med filmen? Original eller Redux versionen?

12/05-08Klausen og andre Apocalypse-fans
Jeg har kun set Redux versionen. Den orginale version er, så vidt jeg ved, rimelig svær at få fat på. Men du skal være forberedt på at filmen er lang. Men glæd dig, for den er sgu noget for sig selv.

12/05-08Pinhead
Du kan roligt glæde dig til denne film, som jeg også selv er helhjertet tilhænger af.

Jeg har kun set "Redux"-versionen og jeg må indrømme, at de tilføjede scener formentlig gjorde mere fra end til i det samlede billede. Umiddelbart vil jeg derfor gå ud fra, at originalversionen er at foretrække.

12/05-08Pinhead
Præcis

12/05-08Pinhead
Det er egentligt mere et spørgsmål i, hvor meget man vil lægge i filmen tror jeg. "Apocalypse Now" er en der kræver kræfter - redux versionen vi taler her - især på grund af dens længde og form.

Det tyder på at i den originale, blev det hele skåret mere ud i pap, og de enkelte, men fantastiske biroller fik knap så meget plads at ånde på. Det har de eftersigende fået her, og jeg synes ikke på noget tidspunkt at det var trættende, til trods for at den har spillelængde på over tre timer.

Mageløs er den dog uanset hvad, tror jeg. Det må originalen til garanti også være, den gik jo hen og vandt de gyldne palmer i Cannes. :)

Ka' du så komme afsted, Hr. Pinhead, and that is a fucking order!

12/05-08Pinhead
Så faktisk lige orginalen sidste weekend igen, og den kan du roligt vælge. Redux versionen bringer efter min mening intet til filmen. Og så glæd dig bla. til at se en Robert Duvall som ALDRIG er set bedre, en performance der er legendarisk!

12/05-08Butcher
Synes du virkelig Redux ikke bringer noget til den?

Og hvorfor? :)

12/05-08Klausen og andre Apocalypse-fans
Sir yes sir :-), jamen alt tyder på at jeg så prøver at få fat i originalen, og hvis den taler til mig så vil jeg overveje redux :-)

Tak for responsen gutter

12/05-08Klausen og andre Apocalypse-fans
Det er rigtigt at Duvall spiller sin bedste rolle i Dommedag Nu men jeg synes at de fleste glemmer Brando. Han spiller sin rolle så overbevisene. Og jeg ville nok sige at hvis nogen skulle have en Oscar for denne her film af skuespillerne, ville jeg nok give den til ham.

Hvad siger I andre?

12/05-08Klausen og andre Apocalypse-fans
*Host*... Martin Sheen ... *Host*

12/05-08Klausen og andre Apocalypse-fans
Synes nu ikke Brando er noget specielt i denne film. I modsætning til Sheen og Duvall er Brando set i langt mere slagkraftige roller hvis du spørger mig..... Hvem sagde Godfather etc.

@ Klausen

I Redux versionen er bla. tilføjet flere scener på båden som efter min mening intet bidrager til handlingen, og de giver os heller ikke noget større indblik hos de enkelte karakterer. Jovist er der også tilføjet noget mere Duvall, og ham kan vi selvfølgelig slet ikke få nok af. Og så er der også lige scenen med playboy modellerne, hvis den scene ikke bare er fyld så ved jeg sgu ikke hvad.......

12/05-08Klausen og andre Apocalypse-fans
Enig med playboy scenen. Den er ligegyldig og frem for alt, kedelig.

Det er et godt stykke tid som godt kunne have være skåret væk, uden den helt store betydning.

13/05-08Butcher champ :D
Det er jeg ikke helt enig i.

Playboy scenen er blot med til at understrege det mest essentielle af Coppolas Vietnamkrigs kritik - som også nogle af Kurtz' scener understreger.

I Playboy scenen prøver Amerika at undslippe det kaos der hersker dernede, ved at putte bind for øjnene af de amerikanske soldater - via Playbunnies - for at få dem til at føle sig en smule nærmere deres hjemland. Situationen udvikler sig dog hurtigt til grådighed og dermed understreger Coppola ydermere sin pointe i, at ingen undslipper dommedag - i det her tilfælde krigen.

At vi så senere ser de fortabte Playboy Bunnies i en sump, hvor de går fra prestigefyldte kvinder - måske de bedste i verden - til ubetalt prostituerede skabninger, vildfarene i et helvede de først og fremmest ikke havde noget at gøre med.

Fantastisk scene - igen, og igen og igen.

13/05-08Butcher champ :D
Også filmens bedste "redux"-scene i følge mig. Pigerne forsøger alle at finde omsorg og forståelse i de påtrængende mænd, hvilket må svare til at lede efter en nål i en høstak. Resten af scenernes essens er sagt rammende af Klausen.

13/05-08Butcher champ :D
Ja selvfølgelig er der kød på playboy scenen, men bare ikke nok, efter min mening. Taget i betragtning af hvor meget mening og intensitet der er i resten af filmen, levere playboy scenen ikke nok kød.

13/05-08Mirza
Hvorfor dog ikke? Den viser nemlig hvor grotesk det er, og hvor bestialske mændene er?

Hvad mener du med der ikke er nok kød på?

13/05-08Mirza
Ja, Playboy scenen viser hvor grotesk det er, og ja, det er tydeligvis et kneb for at få soldaterne op på kampgejsterne igen. Men dette er for simpelt vist af Coppola, og jeg så også helst scenen klippet væk.

13/05-08Mirza
Så har du ikke helt fået fat i scenens reelle budskab - som jeg ser det.

Det er ikke kun deres kampgejst de skal have op. Kvinderne skal - som Rasmus fornemt skriver det - vise kærlig omsorg til soldaterne, noget som soldaterne ikke kan se. De er som en flok dyr. It is a jungle out there you know.

Det er hele fundamentet og kritikken af Amerikas måde at tackle krigen på. Hvorfor sende 'verdens smukkeste skabninger' til jordens røvhul, ned til et par bestialske skikkelser, som ikke længere kan skelne mellem fornuften og galskaben. Fornemt afbildet og skjult af Coppola.

Hele denne scene ligger jo blot ekstra tryk på den knytnæve af kritik Coppola sender den daværende Amerikanske regering.

Det der gør denne scene ekstra god, er den efterfølgende scene hvor man ser dem havnet ud i en sump, ene og forladt i deres egen voksende sindssyghed.

Ingen undslipper dommedag - og slet ikke uskyldigheden.

13/05-08Mirza
Jeg har bare slet ikke kunne få det samme ud af den scene, som I. Jeg kan ikke finde det værdifulde ved den, ligemeget hvad I siger, så det må vel være ren smag og behag.

13/05-08Mirza
Smag og behag, garanteret ja. Men du kan stadig ikke benægte at den bare er fyld - for det er den på ingen måde. :)

13/05-08Mirza
Det var Butcher2 der sagde at den var fyld.

Jeg synes ikke at den er ren fyld, jeg synes bare at den burde undværes, pga. længden og fokus.
Og så mente jeg desuden, som sagt, der ikke var så meget kød på.

14/05-08Klausen
Der nu fint med kød på:-)
Du har ret i at den viser hvor absurd det hele er men det har vi jo fået af vide. I bla. scenerne med Duvall, hvor han absolut vil surfe til trods for at bomberne flyver om ørene. Det bliver jo gentagelser på gentagelser, og hvor stopper vi så henne? Jeg kan udemærket forstå at produceren klippede "striptease" scenen ud fordi den bringer som sagt intet nyt til det vi har fået af vide i forvejen. Men scenen er da meget underholdende, men så kunne man jo blive ved og du ville stå med en film på 6 timer. Så JA, den er fyld hvis du spørger mig.

14/05-08Klausen
Ja, det er det jeg prøver at sige. Vi har igennem filmen, fået det glimrende fortalt at soldaterne har mistet deres fornuft og sjæl, men at køre videre med scener der fortæller den sammen historie, kan godt blive lidt for meget, ved mindre at de scenere der bliver vist er intense, spændene og frem for alt: formuleret på en måde der netop gør den scene til at skille sig ud fra de andre scener.

Og det synes jeg ikke at playboy scenen gør. Jeg synes ikke at den skiller sig ud fra de andre scener der fremviser Coppolas budskab.

14/05-08Butcher : D
Kan godt følge dig, men det der strejfede omkring "Dommedag Nu" er dens geniale måde, at fremstille galskaben i forskellige perspektiver.

Både via Kilgore surfertrip, Kurtz lejrer, den sidste outpost, den franske plantage, og playboy scenen.

De viser hver især krigens absurdheder via forskellige synspunkter. Og det i sig selv ser jeg mere end blot et filmisk virkemiddel, men som et studie i krigens mørke hjerte. Fornemt. :)

Og ja man kunne blive ved - som du selv siger, men synes specielt at Playboy Scenen ikke er fyld, da vi får set at de stakkels piger er havnet i det selv samme helvede som soldaterne. At de som skønne skabninger er gjort til nærmest mudret biller, og understreger blot Coppolas anden pointe i, at krigen på ingen måde kan glorificere ære og så videre, men blot er et langt fald ned i intetheden. :)

Mirza@ er sige at Playboy scenen ikke skiller sig ud, er da noget vås? Den skiller sig da nemlig ud ved at fremstille som noget poleret og 'rent', fremfor det mørke helvede vi er vidner til resten af filmen. Synes det er glimrende formildet af Coppola, og ganske intenst også i dens afbildning af soldaterne ikke længere kan værdsætte den gunst fra kvinderne, men i stedet nu er besat med deres mest dyriske egenskaber.

14/05-08Butcher : D
Jeg vil gerne gentage at jeg ikke finder scenen som ren fyld. Det var Butcher2 der skrev dette i et tidligere indlæg. Jeg synes ikke scenen er fyld, men at den bare er for upersonlig.

14/05-08Butcher : D
Har heller ikke sagt det?

Jeg argumenterede blot få at scenen i den grad skiller sig ud fra de andre. Noget som du påstod og mente den ikke gjorde.

Og hvad mener du med scenen er for upersonlig?

14/05-08Butcher : D
Men da du fremgjorde din mening om filmen til mig, sagde du at filmen ikke var ren fyld, men det ved jeg skam godt. Det har jeg heller ikke sagt at den var.

Upersonlig er måske også det forkerte ord. Det jeg mener er at den ikke rammer plet eller for den sags skyld, skiller sig ud fra de andre scener i filmen som handler om soldaternes følelsesløshed, i en krig som ikke handler om at kæmpe for de rette følelser, men om at kæmpe for den amerikanske kapitalisme, hvor fjenden er kommunismen.

Som det er sagt før, er det fuldstændig rigtigt at de amerikanske soldater i Vietnam kunne bruge det, som de amerikanske soldater så under Anden Verdenskrig i koncentrationslejrene da de var på ufølsomhedens rang.

14/05-08Mirza
Synes da bestemt scenen ramte plet hos, men det er nok også mere en smagsag - tror jeg? :)

At scenen ikke skiller sig ud i den filmiske afbildning af galskaben, må du da indrømme er forkert set?

Denne her gang er der ingen våben indblandet, ja, faktisk for en gang skyld synes man er lidt væk fra krigen, men så brager dens kolde ansigt ind igen, og sender os væk fra det drømmeland vi lige var havnede i - for en kort stund.

14/05-08Mirza og Klausen
Nu vil allernødigst være en lyseslukker når det gælder filmdebatter, der så absolut er hvad der gør scope et interessant sted at færdes, men denne debat syner altså af spildte kræfter. Emnet synes virkelig udtværet til det optimale nu.

14/05-08Mirza
Der er andre scener uden våben, hvor krigens umorale frembringes. B. la. scenen med franskmændene.

14/05-08Rasmus
You just said it didn't you? :)

I rest my case - orker alligevel heller ikke mere...

14/05-08Rasmus
...

14/05-08Rasmus,Klausen, Mirza
Fin debat, forskellige synspunkter, men enige er vi dog i at det er et mesterværk. Nok flueknepperi for nu;-)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.