In the Valley of Elah: In the Valley of Elah - netop set i...

In the Valley of Elah

24/05-08In the Valley of Elah - netop set i Dagmar
Har lige set den og jeg må sige at den er værd at se. Blev rørt til tåre og en enkelt eller to af slagsen rullede da også ned af mine kinder.

Har været udsendt for lang tid tilbage og uden at gå nærmere ind i det kan jeg kun sige at udsendelser kan ændrer mennesker. Har man haft sådanne noget inde på livet selv, er denne film en hård nyser at komme igennem. To gange overvejede jeg at forlade biografen.

Tommy Lee spiller fantastisk; Disciplinen og Kontrollen går rent igennem, såvel som aggressionen da muligheden byder sig.

Den soldat der fremlægger en noget hårrejsende historie på et tidspunkt i filmen jeg ikke vil afsløre, viser kun hvad så mange soldater allerede ved når de er kommet hjem; at deres tid under fremmed sol har gjort noget ved dem. Dem der ikke ved det og aldrig finder ud af det, må i sandhed siges at være heldige. Soldaten i filmen kunne godt virke som en blanding af begge typer, dog mest den uvidende.

Der er mange små historier som flettes ind i hovedhistorien, men alle bidrager på egen måde til samme pointe; At betalte ferierejser med eget lands forsvarsstyrker har potentiale til at ændrer folk på en måde som stort set ingen anden dynamik kan ændrer folk.

Soldater er soldater og udsendelser er udsendelser. Det er hjemsendelser også. Og så er det ligegyldigt om soldater er fra USA, Danmark eller Irak. Historierne er stort set altid de samme.

Mennesket har ifølge naturvidenskaben omkring 7000 års dokumenteret krigshistorie bag sig. Irak med alle dens forfærdeligheder er bare endnu en menneskelig fejl på stammen.

Det var alt.

Lad røre.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.