No Country for Old Men: Hmm

No Country for Old Men

11/08-08Hmm
Jeg var ikke fan af Coen brødrene i forvejen og er bestemt heller ikke blevet det efter at have set No Country for Old Men. Jeg finder den søvndyssende og intetsigende. Men jeg må nok bare se i øjnene at brødrenes stil ikke fanger mig.

12/08-08Et rippet svar
Sandmand er en knag til at gi' sit besyv med angående tolkninger af film - både af de, som umiddelbart forvirrer mere end de afklarer, og af de som lader sig tolke anderledes, end det mest synlige/oplagte taler for.
Med kildeangivelsen på plads, har jeg derfor tilladt mig at gengive et udsnit af hans anmeldelse fra 8. marts 2008:

["Filmen handler ikke om vold og ondskab, som nogen ellers antyder. Filmen handler om grådighed, pengebegær og hvilke ofre manden er parat til at bringe i pengenes hellige navn. Hovedpersonen er ikke ond, han har et valg, og selv den kyniske lejemoder har måske, som konen antyder, et valg. Hovedpersonen vælger pengene fremfor at hjælpe den døende og tørstige mand i bilen. Først senere vender han tilbage, båret af dårlig samvittighed, men da er det for sent. Valget kan ikke gøres om, gås på kompromis med, og herefter går det ned ad bakke. Den mandlige stereotyp fanges elegant af Coenbrødrene i denne film. Hovedpersonen ender på en galej, hvor både hans eget liv og familielivet samt endog hustruens liv sættes over styr for pengenes skyld. Det er filmens store tema."]

Hvis dette ikke bidrager til en tilfredsstillende afklaring af filmens "intetsigende" oplevelse, må du jo blot fastholde din hårde dom...

12/08-08Et rippet svar
Intetsigende er den i hvert fald ikke. :)

12/08-08Et rippet svar
Intetsigende for mig er den nu stadigvæk. Klassisk historie med klassiske dilemmaer fortalt med en stil der giver mig lyst til at banke hovedet ind i væggen for at mærke at jeg stadig lever.

13/08-08Et rippet svar
Så længe der er et dilemma. Er den jo ikke intetsigende?

14/08-08Et rippet svar
Nej ok, du kan jo også finde mening med en sten hvis det er det du vil. Det jeg prøver at sige er at filmen siger mig ingenting. Historien er en langsommelig og (næsten) meningsløs rejse efter manden med pengene som set så mange gange før. Jeg får bare ikke mere ud af filmen og så må I godt kalde mig dum eller blind, men det synes jeg nu ikke selv jeg er.

15/08-08Et rippet svar
Selvfølgelig, men hvis man ikke vil lægge kræfter i filmen - som den kræver - så får man heller ikke det fulde udbytte af den.

Og en film som No Country for Old men, er meget kompleks.

17/08-08Et rippet svar
Jeg kan kun give Magicmadsen ret.

Den første del er filmen er squ meget underholdende men så falder den helt sammen til sidst og bliver ligegyldig

18/08-08Filmen er ikke en genrefilm
"NCFOM" er kun en blodig actionthriller på overfladen. Substantielt er den for mig at se snarere en elegant camoufleret og - indirekte - moralsk fortælling, der hæver sig op til en almengyldig menneskekritik uafhængigt af tidsaktuelle politiske dagsordner (selv om man sagtens kan tolke sig til en hård dom over dyrkelsen af gambling, grådighed og individualisme).

Men er det alene det førstnævnte, man ønsker, skal man nok ikke bruge 2½ time på dette fortolknings-åbne epos. Det er en film, der med sin brutale og u-spektakulære udryddelse af filmens "helt" faktisk formår at provokere tilskueren ganske betydeligt - forhåbentlig til at tænke over meningen med filmen.

13/09-08Hmm
Fuld enighed fra familien her!
En langtrukket, søvndyssende film der gav arbejde til min kone - hun skulle vække mig hvert femte minut...

Der er ikke meget at udsætte på skuespilspræsentationerne, men derimod på filmens relevans.
Intetsigende er nemlig det rette ord på denne film. Jeg har læst 'forklaringen' i de andre kommentarer - men det hjælper ikke. Når filmen ikke fungerer, er den intetsigende. Når man sidder tilbage med følelsen af at have spildt tiden, er den intetsigende. Den er ikke helt så ringe som Death Proof - men det er tæt på...

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.