Mamma Mia! - The Movie: De så da ud til at more sig

Mamma Mia! - The Movie

12/08-08De så da ud til at more sig
Kan huske, da jeg i sin tid så 'Mars Attacks', hvordan jeg fik det indtryk, at skuespillerne havde taget sig en time out for at lave en vanvittig film, og havde det forrygende morsomt i processen. Samme fornemmelse fik jeg af 'Mamma Mia'.

Filmen er en spøjs konstruktion, hvor handlingen er bygget op omkring et bredt uddrag af ABBAs sange (nogenlunde samme formel blev brugt i 'Moulin Rouge'), noget jeg oplevede som en smule anstrengt, og ikke nær så flydende, som når det er musikken der er bygget op om handlingen.

Jeg holder meget af ABBA's musik og tekster, men foretrækker at høre dem sunget af folk, som virkelig KAN synge. Og det kan Pierce Brosnan ikke. Meryl Streep derimod imponerede, men i mine øjne var både hun og hendes veninder (Julie Walters og Christine Baranski), som alle nærmer sig de 60 år med hastige skridt, alt for gamle til deres roller.

Alt i alt et dejligt genhør med ABBAs melodier, men her pakket ind i tomme kalorier. Måske havde det været tilstrækkeligt at lytte til soundtracket... :)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.