There Will Be Blood: Den tredje gang - den tredje åbenbaring

There Will Be Blood

18/10-08Den tredje gang - den tredje åbenbaring
SPOILERS

Så fik jeg endelig smidt samtlige seks stjerner efter denne film, efter at have holdt min uforbeholdne tilbage på grund af et par mindre komplikationer. Men de er ligegyldige nu - fuldstændig ligesom med en anden Anderson-film, "Magnolia", skulle der tre gennemsyn til for at nedslås af åbenbaringen. Endelig står dommen skrigende klar: "There Will Be Blood" er et mesterværk.

Anderson har først og fremmest begået en kraftpræstation i at bevise, hvor grundigt og udfordrende en 2½ timer langt karakteranalyse kan drejes i den filmiske skruetvinge - med de store følelser og de udsøgte detaljer i sublimt samspil. Det er f. eks. en fryd at se Plainviews personkarakteristik blive nedkradset sort på hvidt i filmens første 10 minutter. Billederne af vores hovedperson der hakker i stenblokke som galdt det livet og varmer sig ved et bål alene på prærien siger alt hvad der bør siges om Plainviews evige kamp - hele hans livshistorie fortælles i denne mesterlige prolog.

Når Plainview så finder den olie, der ender med at skabe hans imperium, slår Johnny Greenwoods ildevarslende musik ellers tonen an til et langt fald nedad. De simpleste scener får takket være Greenwood hårene til at rejse sig, og gør Plainviews ansigt til et mysterie, som vi alle bedre og bedre kender svaret på.
Alligevel udfordres vi af Anderson og Greenwood, ikke mindst da et af de mægtige olietårne eksploderer, adoptivsønnen bliver døv, og Plainview lovpriser hændelsen for det faktum, at han nu endelig kender det hav af olie, der ulmer under hans fødder. Kameraets cloe-up og den psykedeliske trommemusik gør os alligevel i tvivl - Plainview kigger op mod flammehavet, og hvad der florerer i hans tanker (sønnen eller olieboringernes endelige åbenbaring) ved ingen.

"There Will Be Blood" er altså først og fremmest en prøvelse i det sagte og usagte i en menneskeskildring, og Anderson slipper fantastisk fra sit 'forsøg'. Ikke mindst takket være episoden med den falske bror, der i første omgang syntes overflødig for mit vedkommende, men som ved andet gensyn var et af affærens helt altafgørende bindeled. Efter ENDELIG at have åbnet op for et medmenneske og lukket Henry helt tæt ind på livet, rammer sandheden som en syl i den ellers kolde sjæl og Plainviews verden ramler sammen. Og med tankerne i mandens kontante natur, hvor hårdt arbejde er vejen til succes, forstår man hans reaktion.

Derudover må man indrømme, at Anderson sætter trumf på med sit filmsprog og sit væld af stærke, ja faktisk uafrystelige enkelbilleder. Skinnekørende kamera og steadicam har sjældent være mere betagende at lægge øjne til. "Magnolia" er en bedre film, men "There Will Be Blood" er et mesterværk i den forstand, ordet har sin berettigelse. Om 30 år er denne og "The Dark Knight" filmklassikere i "Godfather"-selskab. Det kan ikke engang en overskruet slutscene ændre på.

18/10-08Den tredje gang - den tredje åbenbaring
"Endelig står dommen skrigende klar: 'There Will Be Blood' er et mesterværk."

Så kom "ordet", og gud, hvor har jeg ventet på det længe. Det må siges at være dagens nyhed! :)

18/10-08Den tredje gang - den tredje åbenbaring
Hehe, yep.

Forresten Friis, kan se at The Graduate vandt den helt store guldmedalje?

Kan der ikke komme en anmeldelse fra dig, eller så nogle få ord om den? :)

18/10-08Den tredje gang - den tredje åbenbaring
En anmeldelse ved jeg ikke, om jeg finder tiden og lysten til at skrive - måske ved gensyn? - men jeg kan i hvert fald opremse de ord, jeg har haft lyst til at sige til dig i snart mange dage: Tusind tak for anbefalingen!

Og ja, hvilken slutning! :)

18/10-08Den tredje gang - den tredje åbenbaring
Skrev jeg 'mesterværk'?... Nå, ja, nogle gange er lige hurtig nok på tasterne.



;-)

18/10-08Den tredje gang - den tredje åbenbaring
Så lidt. Så må Rasmus jo også se, at komme ind i kampen. ;)

Slutningen er noget af det bedste jeg nogensinde har set, man skal gerne lige se de sidste 10 minutter en gang om ugen. :)

18/10-08Rasmus
Rasmus: Hvorfor finder du slutscenen overskruet?

18/10-08Mirza
Idéen bag slutscenen giver i sig selv fremragende mening - alt Plainview har tilbage at leve for, er at gøre livet surt for andre, præcis som livet har gjort det for ham selv. Han øjner sin hævn da Eli ankommer. Han får den. Og så er han - ja, færdig. Konceptuelt er det en glimrende måde at runde Plainviews nedslående skæbne af på. Desværre går der lidt for meget råb og skrig og diabolsk dialog i løjerne til sidst, og for en gang skyld løber Kubrick-fristelsen af med Anderson. Havde Plainview fældet en tåre til sidst eller havde musikken været smertende og indfølende frem for klassisk og munter havde der til gengæld intet været at snakke om.

Derfor et solidt facit, uden at være prangende.

18/10-08Rasmus
Rigtig godt formuleret, Rasmus.

Selvom at jeg ikke er enig, tager jeg hatten af for din holdning.

Jeg fryder mig over at du ikke er én dem som er af den mening, at slutscenen bare var en hallucination, fra Plainview's side af.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.