Lakeview Terrace: Can't we all just get along?

Lakeview Terrace

26/11-08Can't we all just get along?
SPOILERS

Der er altid et stort udbytte at hente i den amerikanske filminstruktør Neil LaButes film, fordi han (der nærmest ene mand skabte Aaron Eckharts karriere) altid skaber en original og provokerende psykologi. Han forstår hvad der dybest set får mennesker til at handle som vi gør. Og når han som i denne film prøver kræfter med actionthrilleren, kan man med rette forvente et overflødighedshorn af årsag/symptom-problematikker.

Filmen skuffer ikke - skuffer gør kun ens egne forventninger om at LaBute har noget helt vildt nyskabende at sige i racismedebatten, hvad han jo ikke har eller kan have. Hvad LaBute gør i denne film er blot at vise menneskenes handlinger og derpå lade os selv spekulere os frem til årsagen til disse handlinger. Et mord er ikke bare et mord; chikane er ikke bare chikane. Men det er det eneste vi ser på skærmen.

LaBute trækker elegant på filmhistoriens store klassikere, fra den korrupte politimand Hank Quinlan i Orson Welles’ Touch Of Evil, over utallige film om naboen med psykopatiske træk, til den evige debat om racer, som jo er filmens politiske, men ikke personlige, omdrejningspunkt. For dybest set mener LaBute at vi alle har ansvaret for vores handlinger. Filmens titel, Lakeview Terrace, er stedet i Los Angeles, hvor hvide politibetjente brutalt overfaldt den sorte Rodney King i 1991, hvilket de senere blev frifundet for med enorme raceuroligheder til følge i 1992. Og Chris’ bøn til Abel om at vi alle må finde ud af det, er taget direkte fra Rodney Kings tale til nationen under disse uroligheder.

Filmen kredser om den umodne sødmælkskalv Chris' idealisme - og hans udvikling, hvor han til sidst træder i karakter som en slags mand. Han prøver at komme sin nye, dysfunktionelle nabo, politibetjenten Abel, imøde, men dog ikke mere end at da Abel (spillet til nye, psykopatiske dybder af Samuel L. Jackson) åbner sig og fortæller Chris sin historie, er Chris' ører lukkede og hans medfølelse væk. Abel mistede sin kone i en bilulykke, og bilen førtes af en hvid politikollega til Abel - tvivlen om konens troskab har gjort ham bitter og psykopatisk. Filmen stiller derved tilskueren i en desperat situation, fordi vi kan se hvad der er galt med Abel, vi er vidner til omgivelsernes manglende forståelse og reaktion, men vi kan intet gøre. Chris selv kan ikke gøre op med ungdommens frihedstrang og forpligte sig til familie og børn, førend Abel på Cape Fear-agtig vis trækker ham og hans sorte hustru Lisa gennem et sandt mareridt, en prøvelse, der smukt og bittersødt ender med at forene Chris og Lisa i en kærlighed, de næppe havde fundet uden. Alting defineres af sin modsætning.

Ondskab hos mennesket er ikke medfødt, og ondskaben rammer ikke hele personligheden, hvilket LaBute elegant viser med Abels samvittighedsfulde indgriben i et voldsomt husspektakel. Som Hitchcock og Welles har vist tidligere, og som LaBute nu gentager, kommer den onde handling langsomt krybende som følge af svigt og tab, næret af egne drifter og aggressioner, idet nådestødet ofte er tilfældige ydre påvirkninger. Abel selv bliver en slags omvendt racist, da han møder Chris og hans sorte hustru, fordi han heri spejler sin kones utroskab med sin hvide kollega. Andet og mere end et spejl er Chris ikke for ham. Det er ikke personligt. Men det er nok til at få et menneske til langsomt at gå i spåner.

I det hårdkogte amerikanske Los Angeles-miljø er det ikke altid muligt at ”get along”, den chance har livet for længst forpurret for Abel, der mistede sin menneskelighed og har erstattet børneopdragelse af sine to børn med regler, lussinger og ordnung muss sein.

Alt dette er i filmen flot spillet op imod de desværre aktuelle og til alle tider rasende skovbrande i Los Angeles, idet LaBute viser denne langsomt krybende fare i al sin gru og visuelle skønhed. Chris og Lisas nye idylliske tilværelse i det mondæne L.A. er i bogstaveligste forstand i opløsning på alle leder og kanter, verden omkring dem står i flammer, deres nabo jager dem i et sandt mareridt, og deres forhold er ved at falde fra hinanden på grund af deres forskellige prioriteringer. LaBute giver os en drillende lykkelig slutning for dette gadekryds i sort og hvidt af et ærkeamerikansk par, der giver os kun et glimt af forhåbning om at fordomme og brutalitet hører fortiden til og at fornuften kan sejre, for filmens sidste billede er et billede af et natligt L.A. i flammer - og en død Abel, martret af dæmoner og drifter, som han selv og omverdenen ikke forstod at takle på anden måde end ved at at søge at slukke hans flamme for evigt.

26/11-08Can't we all just get along?
Utrolig nuanceret filmanalyse ;)... Du skal virkelig have tak for den gode læsning!.... Men hvis du vil, kunne jeg godt tænke mig at få at vide, hvad sådan en garvet filmelsker som dig, syntes om Samuel L. Jackson's skuespil i denne film?

28/11-08Can't we all just get along?
SLJ er rigtig god i en moden og alvorlig rolle som real mean motherfucker. Som han jo også var i Pulp Fiction og Jackie Brown, men han var klart festligere dengang, men det lå også i rollen. Karakter lige under Tarantino-niveau til SLJ.

Hvad synes du selv?

28/11-08Can't we all just get along?
Jeg syntes ærligt talt at det er en af hans bedste roller:) Nok også fordi at det er en af hans få, rigtige alvorlige roller:D Men jeg syntes at han gjorde det ret godt, og kunne godt være skræmmende i mange scener. Især scenen hvor han slår datteren, var han virkelig intens.

04/06-09Can't we all just get along?
hej sandman,ja nu elsker jeg nu at læse andres anmeldser og må da sige at selv om jeg er ny herinde (anmelder selv på andre sider) så blir jeg nu helt overvældet af din anmeldse,og ikke noget ondt ment,synes du skriver godt og går virklig i dybden,men kan man ikke gå for meget i dybden? og så over denne film,ja jeg må sige jeg stod af hen af vejen da jeg læste din anmeldse,synes den var alt for lang og skimmede hen over den til sidst og ja det synes jeg da er synd da man helt klart kan mærke du har noget på hjertet og elsker at anmelde film,tja var bare det,og nu håber jeg ikke du tar det som kritik? det er det nu ikke,jeg har bare selv engang skrevet ligså meget,og fik det selv at vide af ret mange der læser hvad jeg skriver,ja vi har sådan en slags privat filmklub med over 300 medlemmer osv og man skal være over 40år for at være med(griner) ja vi startet for over 15år siden,men det var bare det,synes bare lige jeg ville nævne det,for synes ellers du skriver godt og man kan mærke du brænder for det,måske du ikke har hørt det før fra andre at man osse kan skrive for meget,for tror det bliver for uoverskuligt,og ja så ender det bare med at folk ikke orker at læse det man har skrevet,ja det skete for mig for et par år siden,men igen jeg ved jo ikke om det er sådan herinde,ja håber det er okey jeg skrev et par ord til dig,for synes nu du skriver fedt og går i dybden,ja du må elske film ligsom mig,forsat god dag sandman jeg vil suse lidt rundt herinde da jeg lige har opdaget hvordan man skriver om film herinde,ja det to mig lidt tid at finde ud af(griner) hilsen killerdk endnu en stor film elsker.

04/06-09Can't we all just get along?
Hey, cool nok, gamle narrehatte som mig har godt af lidt modspil og kritik, når vi bliver for navlepillende.

Der findes tre slags film efter min opfattelse: 1. Film, der primært er skabt af produktionsselskabet og/eller skuespillerne. 2. Film af gode auteurs. 3. Film af dårlige auteurs.

LaBute er en god auteur. Derfor fortjener hans film en analyse, der udtrykker hvad manden har lagt i sine film. For alle hans film er velgennemarbejdet psykologisk. Slutningen er helt velovervejet - det har du jo også læst i min anmeldelse.

Keep up the good stuff. Det vigtigste er at vi brænder for film. Man kan dræbe mange gode film med ord. Jeg prøver at gøre film større i mine anmeldelser, at give folk en ekstra vinkel på filmen som de næppe har tænkt på selv. Det lykkes ikke altid for mig, og en gang imellem gør jeg filmene mindre. Det er den opgave jeg kontant står over for.

:-)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.