Psycho:

Psycho

01/12-08

02/12-08Jonas
For dælen, Jonas! Jeg ved godt, at jeg egentlig opfordrede dig til at skrive dén her, men næste gang må du altså vælge noget, hvor jeg bare kan smile og sige "ja". Det er et suverænt stykke skriveværk og umådeligt underholdende at læse, men jeg er godt nok uenig som bare pokker:(

Hitchcock og "Psycho" har jo lagt mange af de dramaturgiske grundsten indefor gysergenren (nogle der stadig bruges i dag), så jeg kan ikke rigtig se hvordan den er kliché. Dét at Hitchcock lavede film efter en konventionel formel, skyldes at han selv har mere eller mindre "opfundet" den. Det her var jo rigtig nok en af hans senere, men den er stadigt blandt hans mest krybende og stemningsskabende film. Desuden, bare som et indspark, er "Psycho" jo pissefræk i sin dramaturgi, netop fordi hovedpersonen bliver dræbt halvvejs igennem filmen og vi derfor for et radikalt vendepunkt på motellet. Den slags var uhørt i 1960.

Meget kan du kalde "Pscyho", men "en mindre, teknisk katastrofe" er altså ikke blandt dem. Den ikoniske badekarsscene står tilbage som et epokegørende vidunder indenfor både klipning, fotografering og scenografi, og er stadig blandt de bedst eksekverede og mest perfektionistiske visioner i filmhistorien. Tag bare den simultane panorering henover badeværelsesgulvet, mens der langsomt zoomes ud fra Leigh's øje - det er gjort håndholdt og er næsten umuligt at gøre, selv den dag i dag. Derudover, er der jo brugen af hurtig tilbagespoling, som et værktøj til at skabe en illusion, 78 forskellige vinkler og genial brug af næsten minimalistisk lys.

Alt i alt kan "Psycho" ses som den endelige kulmination på Hitchcock's fremgangsmåde, der senere har sat nye standarder indenfor dramaturgiske virkemidler (musikken og lyden - som han også gjorde det i "Rear Window"), og fremlagt nye tekniske metoder, i det eksistentielle spektrum af de levende billeder. Det er ikke Hitchcock's bedste film, mens hans mest helstøbte - og måske er den ikke original for en Hitchcockfilm (hvis sådan én da findes?), men den er skelsættende for genren og dens spilleregler, selv idag.

02/12-08Jonas
Fuldstændig enig Jarl, og fuldstændig uenig, Jonas på trods af et flot håndværk. :)

Mange af dine postulater finder jeg en smule malplaceret, som om du insisterende bare ikke vil kunne lide denne film.

Jarl har velbegrundet meget af det, og kan slet ikke følge dig, ej heller som Jarl kan, når det kommer til "en mindre teknisk katastrofe". "Psycho" har flere forførende øjeblikke.

Kameraføringen er umådelig innovativ og proppet ind i en klassisk facon, som vender sig til begge parter: teenagerne og filmfreakesne, som henholdsvis bliver forkælet med gys og tekniske mesterligheder.

Tag bare scenen, hvor Perkins går ind og henter sin mor. Hvordan kameraet følger Perkins ovenfra hen til døren, stopper og klister sig på midten af væggen, imens en uhyrlig og nervespækkende samtale mellem mor og dreng foregår inde i det rum vi ikke kan se. Fantasien løber i stride strømme i de sekunder vi ikke kan se Perkins og hans mor, og fantasien brydes ikke, da Perkins går ud af soveværelset med sin hysteriske 'mor' i sine arme. Selv er man klistret som fluen på væggen, mens et misantropisk djævlespil forekommer.

Når man har set scenen to gange, begriber man selv endnu ikke vanviddet og skrækindjagende.

Også dramaturgisk er den også innoverende og original. Midt i hendes forbrydelse bliver Janet Leigh udsat for tilfældighedernes spil, da hun midt i et kryds, standsende i sin bil for fodgængere, ser sin chef går over fodgængerfeltet. Chefen ser ham og et brud rent dramaturgisk sker. Chefen begriber ikke rigtig situationen og kigger kun med et spørgsmåltegn, selvom han er underforstået med, at hun løber med det hele. Langsomt underbygger Hitchcock hele sin paranoia - som hans røde tråd.

Netop denne scene hylder Tarantino desuden i Pulp Fiction. Den er også effektivt rent dramaturgisk.

"Jeg nægter at tro, det her blot er en tilfældighed" - bliver der sagt i Magnolia.

Jeg synes at tyde, at du søger noget mere tvetydighed. Det er også fint, men det er synd at så fraskrive en films åbenlyse kvaliteter, alene på den baggrund. :)

Psycho er for mig en lang "shot it, don't tell" mesterlig nydelse, og selvom det er min første Hitchcock film, er jeg ikke i tvivl om, hvorfor han er hyldet som en mester.

Det er for mig indiskutabelt. :)

Men igen, Jonas, fremragende anmeldelse, som altid debatskabende, selvom jeg er bund uenig.

02/12-08Jonas
Klausen min ven :-)

"som om du insisterende bare ikke vil kunne lide denne film".

Man kan vel også sige det modsatte til jer der godt kan lide filmen, kan man ikk? At man nærmest SKAL finde denne film god :-)

Spøg til side. Jeg synes selv filmen er suveræn, og visse kritikpunkter fra Mirza forstår jeg heller ikke.

02/12-08Gott
Gott, du har helt ret. Det hedder gensidig respekt, noget jeg skoder til. :D

02/12-08Gott
:-) Jeg ville blot vende din sætning, som jeg fremhævede, på hovedet - ikke så meget mere i det. Man kan jo heller ikke tvinge sig selv til at elske en anerkendt film - det vil jo også virke malplaceret :-) Men tro mig, jeg er heller ikke helt med på Mirzas kritik til denne film. Men måske han vil uddybe??

02/12-08Gott
Og det er kun fornuftigt at vende den. Det skader aldrig at se en ting, eller sågar en sætning, fra to sider af.

02/12-08

02/12-08Jonas
Skal ikke kunne udtale mig om andre end "Scared to Death" og "El", men Hitchcock var (i selvskab med John Ford og Orson Welles) stadig blandt de første amerikanske genreinstruktører, der begyndte at anskue mediet på en anden måde end blot teater-iscenesættelser foran kameraet, som Hollywood havde gjort sig i, i præ-1950'erne - tænk f.eks Curtiz, Flemming og Capra. Nuvel, var han ingen dissident, men han formåede at finpudse teknikkerne og sætte dem i praksis på en sådan måde, at resultatet og effekterne er evigtgyldige. Ingen anden instruktør kunne dengang (og få idag) skabe et så gysende sammenspil imellem det visuelle og det auditive, som han kunne: fugle der stille sidder på telefonkabler, et klaprende vindue i kælderen etc.

Cut him some slack... "Psycho" er knapt 50 år gammel og det er begrænset hvad datidens film kan præstere med moderne briller på. Jeg blev selv en smule skuffet over badekarsscenen, første gang jeg så den - men jeg er også to-tre generationer yngre og har hård hud under fødderne, som de fleste af os har idag. Men scenen er stadig en ubenægtelig, stor teknisk bedrift og skal ses med henblik på filmmediet anno 1960 :)

02/12-08

02/12-08Mord begået af mor
Har du læst afsnittet om Psycho i Braad Thomsens bog ?

Jeg læste et interview med Brian De Palma, hvor han tolkede shower scenen derhed, at Hitchcock havde opdaget at folk følte sig trygge i brusebadet. Hermed mente han vist at angrebet på hende også var et angreb på den tryghed som man indlæser i scenen og at det er med til at forstærke gyset,

Måske skyldes din kritik også, at du ikke Freudianer med stort F? Det er jo fair nok.

02/12-08

02/12-08Mord begået af mor
Velvet:

Hvad var det så nøjagtigt der gjorde, at du senere fandt bedekarsscenen så god, hvis du ikke var så begejstret for den første gang? Hopper man som regel ikke bare på flertallets vogn i denne forbindelse, fordi scenen i sig selv jo er så berømt og omtalt. Jeg tror sku godt vi ved hvordan scenen skal ses og med hvilke briller :-)

02/12-08Gott
I første omgang nok af samme grund, som Jonas. Jeg synes umiddelbart at den var rimelig middelmådig og overvurderet. Det var indtil jeg fik et gensyn med den, for et halvt års tid siden, hvor detaljerne og virkemidler virkelig sprang i øjnene (scenografien, lyden etc.) - nok også fordi jeg selv var begyndt at lave film.

On a second note, havde jeg en snak med en fotograf fra filmskolen under min tur til EFC, hvor vi kom til at snakke om den scene. Han fortalte mig om de tekniske finesser og kvaliteter der lå i dén, og hvor "umulig" den var at lave med datidens teknikker, hvilket fik mig til at se "Psycho" en tredje gang:) - båden filmen og scenen vokser i takt med gensyn. Men ja, det er en storslået bedrift.

02/12-08Gott
:-) Synes også selv scenen er blæret og og DØDspændende.

Hvad går du så rundt og laver af film?

03/12-08Mirza
Jeg synes filmen cykler elegant rundt i moderbindingens ædle kunst. Det er jo især et tema Hitchcock brugte, f.eks i Fuglene, og Per Fly bruger det i Arven. Hitchcock var jo meget inspireret af Freud. Jeg forstår og respekterer hvad du skriver, særligt dit revolutionære opgør med den "gode" smag, som er fedt, men det gør samtidig lidt ondt her, fordi Hitchcock jo længe var ringeagtet af de grunde du nævner og fordi han længe blev anset som en tematisk letvægter. Filmen har klare elementer af grand guignol, ligesom meget af De Palmas arbejde, kniven som fallos som er fortærsket i dag men var nyt dengang filmisk. Og det er en smagssag om man er til det cirkus. Prøv at se den igen om nogen tid til en flaske god rødvin (chianti), så giver jeg vinen hvis du holder fast i al din kritik :-) Jeg tror i øvrigt den hedder Psycho fordi nøglen til forståelsen af karakterne er psykoanalysen - filmen var den første psykoanalytiske thriller nogensinde.

03/12-08

03/12-08sandmand
Så vidt jeg husker, var det mig der var ude med riven, Jonas, angående at et af dine punkter var malplaceret.

Dette er selvfølgelig vurderet rent subjektivt, men dit postulat i, at 'Psycho' er en lettere teknisk katastrofe, faldt ikke i god jord.

Malplaceret er også et meget dårligt ord, at bruge i dine anledninger, da meninger slet og ret ikke kan være malplaceret, når der tales om noget så subjektivt som smag. Jarl begrundede hvorfor 'Psycho' ejer en høj, høj teknisk evne, og jeg gav dig også et eksempel på dette i min egen kritik. :)

Angående dit spørgsmål omkring den intertekstuelle reference fra Pulp Fiction til Psycho. Scenen jeg omtaler, er den hvor Bruce Willis kørende på vej hjem, møder sin boss, som han netop har røvrendt, gående over et fodgænger felt. Bossen stopper op foran hans bil og når lige at se "Motherfu.", så træder Willis på sømmet og smadrer (så vidt jeg husker) ind i ham.

Det er en åbenlys reference til Psyho. :)

03/12-08

03/12-08sandmand
Referencen til Psycho i Pulp Fiction er åbenlys. Det er indiskutabelt. Har selv snakket, for nu at pålidelige kilder ind i det, med min mediekundskabs lærer, og han siger også selv, at det er en tydelig reference og hyldest til Psycho.

Her er den omtalte scene: http://www.youtube.com/watch?v=...eature=related

04/12-08Go' nok
Den er god nok, Mirza. Klausen har faktisk ret. Det står også på imdb under Pulp Fiction/Movie connections.

http://www.imdb.com/title/tt011...vieconnections

Som i også er inde på, så er åbningsscenen i TDK også inspireret fra Psycho, men det er der egentlig mange film der er, med rette.

04/12-08

04/12-08Go' nok
Nej men hvis der er en bred enighed i fortolkningen af den omtalte scene? Også netop fordi Pulp Fiction har meget intertekstualitet, så er det vel mere end oplagt?

Men nej, selvfølgelig er der ikke et dokumenteret bevis på det, men mange andre deler den samme mening med mig.

Men man kan fortolke det på hver sin måde, ville bare lige informerer dig om det.

Og det er ikke et spørgsmål om at være dum, Jonas - det kan jeg jo se ud fra det du skriver her på siden, at du ikke er. ;)

04/12-08Go' nok
Man får sjældent tilståelser ud af filmfolk om deres inspirationskilder. Slet ikke i interviews. Jeg har ihvertfald aldrig hørt en direkte tilståelse fra en instruktør, som siger: "Okay gutter, jeg har ladet mig inspirere af filmen Psycho - jeg har sågar også stjålet nogle scener fra filmen, undskyld, den var jo så god" :0

sagt lidt i sjov det sidste jeg skriver, men jeg mener ikke de fortæller om den slags direkte, det er jo op til os at finde ligheder, men det er også en lille udfordring - vi lærer jo af filmenhistorien. Men hvis der er en bred enighed om det, så må der også være noget om det. Der er jo mange opmærksomme fans rundt omkring der ser på den slags. Men man behøver ikke nødvendigvis at finde referencen god eller relevant, og det har du så den fulde ret til at mene.

04/12-08Go' nok
There's no right or wrong. Only popular opinion.

05/12-08

07/12-08Go' nok
Jeg mener bare - i henhold til hvad Gott også påpeger - at isåfald, er der ikke meget som er sikkert. Hvis instruktøren selv skal sige, med sine egne ord, at den givne scene er en henvisning til en bestemt film, for man ikke meget spillerum i diskussioner som denne. Skal vi ikke bare, for en gangs skyld, tro på den generelle opfattelse og sige, at scenen højst sandsyneligvis er en reference til "Psycho"? Søren Fauli har heller aldrig påstået, at "Polle Fiction" er et ordspil på "Pulp Fiction"... det går vi bare (ret så kraftigt) udfra.

Iøvrigt er der jo ikke meget at kommenterer på:). Jeg har forsøgt at påpege, hvad der i mine øjne, gør "Psycho" til et filmteknisk vidunder og et mesterværk, men du deler ikke min holdning - og her er det ganske enkelt et spørgsmål om smag. Jeg finder badekars-scenen som værende en revolutionerende eksekvering indenfor filmiske virkemidler (scenografien, lyden, klipningen etc.), men det gør du ikke - på et identisk grundlag, men en anden anskuelse.

07/12-08

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.