Body of Lies: Kom nu, Scott - du kan mere!

Body of Lies

21/12-08Kom nu, Scott - du kan mere!
Ridley Scott bliver ved med at pumpe film ud og han har flere kommende projekter, som der arbejdes på. Body Of Lies er en aktuel politisk film om krisen i mellemøsten, men desværre er der absolut intet nyt om det emne, og Scott gør heller ikke ret meget for at opfriske emnerne for at gøre historien lidt mere interessant. Han følger nogle skematiske spilleregler, som i sidste ende er set så ofte i denne genre. Sideløbende får han etableret en klichefyldt kærlighedshistorie midt i det hele, som desværre får en distraherende effekt. Og til sidst står man med mange spørgsmålstegn ved dette projekt. Kære Scott er efter min vurdering faldet lidt af på den de senere år, hvor han desværre ikke formår at løfte sit ambitionsniveau, og denne film kan derfor kun betragtes som endnu en skuffelse fra hans side. Filmen er dog heldigvis ikke helt så kikset. Den har få ting der trods alt fungerer fint. Det er først og fremmest en vellavet film rent teknisk set, og der spilles fint af de to superstjerner Crowe og DeCaprio, især Crowe gør en god figur. Filmen er også momentvis spændende og indledningsvis rigtig underholdende, men dækkene bliver mere og mere flade jo længere man kommer frem. Som en anmelder ganske korrekt skrev, så ligner Body Of Lies mere en film Tony Scott kunne finde på at lave. Kom igen Ridley. Du får en chance til.

21/12-08Kom nu, Adis - du kan mere!
Din sætning, 'han følger nogle skematiske spilleregler, som i sidste ende..............', den er ret fantastisk finder jeg. Den siger med så få ord så meget som andre ville bruge hele afsnit på at forklare. Det er en stor kunst at kunne det, så flot gået Adis. Du rammer hovedet lige på sømmet der!

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.