Alien - den 8. passager: De gode tider!

Alien - den 8. passager

27/12-08De gode tider!
Director's Cut version

Mens vi befinder os midt i en Ridley Scott krise, fik jeg lyst til et glædelig gensyn med denne film, som hører blandt Scott’s absolut bedste værker, og med rette. For denne film er noget af et syn, trods sine alder. Det er en fantastisk spændingsfilm, hvor spændingen opbygges med enkle virkemidler. Dette gøres med et roligt tempo, hvor kameraet næsten får lov til at snige sig bag på en. Bemærk åbningsintroen, hvor kameraet praktisk talt introducerer os for hele rumskibet. Derudover er hele produktionen et imponerende syn. Historien er ret enkel og vel spinkel, men her som en fordel. Der spilles godt og troværdigt af alle medvirkende, hvor Sigourney Weaver nærmest blev legendarisk med sin rolle her. Søger du solid underholdning og suspense, så er Alien muligvis stadig det bedste bud. Der er virkelig tale om en lækkerbisken, der sammen med Camerons efterfølger Aliens (som er mindst ligeså god), er stadig det bedste bud på amerikansk underholdning når det er bedst.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.