The Dark Knight: Årets bedste/værste

The Dark Knight

30/12-08Årets bedste/værste
2009 har været et stort filmår med flere potentielle klassikere. Året har givet os super gode og underholdende film indenfor næsten alle genre. Vi har således fået fremragende film indenfor både rendyrket action (Wanted, Rambo), fantasy/eventyr (Dark Knight, Indiana Jones, Incredible Hulk), horror (Inside, Frontier(s), Cloverfield), komedie (Tropic Thunder, Juno, In Bruges), drama (There Will Be Blood, No Country For Old Men, American Gangster), animation (Wall*e, Rejsen til Saturn) og western (3:10 To Yuma, The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford).

Af samme årsag er årets top ti heller ikke helt nemt, da jeg havde ca. 20 kandidater. Men man skal jo ikke klage over at blive beriget med så mange gode film, at det er svært at udvælge det bedste... Mit bud på årets bedste og værste er som følger:

ÅRETS BEDSTE:

1. Dark Knight (******)
Årets – hvis ikke årtiets – absolut bedste film. Christoffer Nolan bringer superheltefilmen op til et nyt niveau med en af de bedste film i flere år. Den er flot, ond, dyster, intelligent og ikke mindst grotesk underholdende. Det er klassekrimi, sublim action og skuespil af højeste karat i én og samme film. Heath Ledgers præstation som The Joker vil give genlyd i filmhistorien mange år frem. Og Nolan bliver bare bedre og bedre.

2. There Will Be Blood (******)
Selvom filmen er utrolig smuk og nærmest hypnotiserende med sit utraditionelle lydspor, så er det Daniel Day Lewis' fabelagtige præstation filmen primært vil blive husket for. Samtidigt er filmens afsluttende bowlingshalsscene allerede en filmhistorisk klassisker. Efter min bedste overbevisning burde Oscar for bedste film og instruktion være havnet her.

3. Cloverfield (******)
Fantastisk monsterfilm, som giver baghjul til alt og alle i intensitet og svedperlefremkaldende scener. Kombinationen af monstergenren og formen, hvor det håndholdte kamera gør os rundtossede filmen igennem, resulterer i en unik oplevelse, som på trods af sin korte spilletid efterlader en totalt mørbanket i biografens mørke.

4. Inside / À L'Intérieur (******)
Inside rammer overlæggeren for, hvor meget blod der kan smøres ud på et biograflærred i løbet af 90 min. Filmen starter med en urolig og ubehagelig stemning, som kun intensiveres filmen igennem. De sidste 30 min er en prøvelse at se igennem og fy føj da for en ond og sort afslutning. Dette er ægte modbydelighed sat på formel og alle bare semi-sarte sjæle bør holde sig langt væk.

5. Rambo (*****-)
Rambo er og bliver filmhistoriens ultimative krigerbadass, og Stallones comeback som dræbermaskine er den vildeste og blodigste actionrutsjetur i adskillige år. Stallone er ultrasej, skurkene ultraonde og actionscenerne er ultra ultra blodige og effektive. En film som anmelderne har misforstået med deres højrøvede og finkulturelle kommentarer a la ”tiden er løbet fra Stallone”, men som vi fans af elskere af ægte macho action kan se igen og igen.

6. No Country For Old Men (*****-)
Coen brødrene er tilbage på sporet med denne fabel om grådighed, pengehunger og de uundgåelige konsekvenser heraf. Filmen bærer mange af brødrenes kendetegn bla. den sorte humor og det rolige tempo, og et vanlig sort og sorthumoristisk syn på verden.

7. Frontier(s) (*****-)
Fransk horror giver baghjul til alt og alle i disse år, hvor klassefilmene kommer som perler på en snor. Dette brutale og ondskabsfuld slagteriblodbad anvender mange af genrens klicher, men den gør det så ubehageligt, grumt og ulækkert som næppe før set. Volden sprøjtes med 110 km/t ud i hovedet på os og samtidigt kæles der for den lækre visuelle side, så vi får en lang række af ”smukke” billeder af ubehagelighederne.

8. In Bruges (*****-)
Ikke siden Pulp Fiction har dialogen mellem to hitmen været så sjov. Filmen er en lang perlerække af hylemorsomme oneliners og småfilosofiske diskussioner. Colin Farrell har jeg aldrig set bedre og sjovere, og så brillerer Ralph Finnes som sternepsykopat i en mindre men energisk birolle. Årets klart største positive overraskelse.

9. Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull (*****-)
Efter en lang pause er manden med hatten tilbage og med ham et forrygende eventyr af høj klasse. Speilberg rammer tonen perfekt og formår samtidigt at opdatere universet, så vi får kommunister i stedet for nasister og en aldrende Indy, hvis nye bedstefarattitude udnyttes perfekt. Filmen kan måske virke lidt overgearet, men personligt elskede jeg det høje tempo. Et sandt underholdningsbrag.

10. Wanted (*****-)
At Timur Bekmambetov er en visual begavelse ud over det sædvanlige bliver slået fast med syvtommersøm i dette actionbrag, hvor den ene eminente og overrumblende visuelle genistreg efterfølger den anden. Netop som man tror, at nu er filmens top nået, så skruer Bekmambetov op for både tempo, kameraflyveture og eksplosioner, således at filmen er en lang actionsrujchetur med klimaks på klimaks. At historien samtidigt appellerer til alle drengerøve, som har en lille helt gemt i maven, gør bestemt ikke Wanted mindre medrivende.

Boblere (som næsten ligeså godt kunne have været i top ti):
American Gangster, Tropic Thunder, Frygtelig lykkelig, Rovdyr, Vicky Cristina Barcelona, Wall*e, Incredible Hulk, 3:10 to Yuma, The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford, Hellboy II


ÅRETS VÆRSTE:

10.000 BC (**----)
Fuck en pinlig forestilling. Magen til deletantisk makværk skal man lede længe efter. Eneste årsag til, at den lige redder sig to stjerner er enkelte visuelt flotte scener. Indholdsmæssigt er vi nede på rent 0/6…


ÅRETS STØRSTE POSITIVE OVERRASKELSER:

In Bruges (*****-)
Jeg havde ikke forventet mig meget af denne ”lille” film, som jeg nærmest ved et tilfælde så i biografen. Men In Bruges er hylende sjov, livsklog og ikke mindst fyldt med fremragende skuespil. Den indeholder ikke et eneste kedeligt sekund trods et meget roligt tempo. Colin Farrell er på randen til det geniale.

Inside / À L'Intérieur (******)
Nok havde jeg læst en række jublende anmeldelser af denne modbydelige horrorperle på nettet, så jeg havde visse forventninger, men at en så brutal, ond og blodig åbenbarede sig for mine øjne havde jeg ikke regnet med. Jeg blev i den grad revet med, og sjældent har jeg siddet med en så stor klump i halsen, når rulleteksterne starter. Genial!

Frygtelig lykkelig (*****-)
Den klart bedste danske film i år. At Coen-brødrene ikke har levet forgæves ses både i de smukke dvælende billeder af den sønderjyske marsk og i den sorte underfundige historie. Men Frygtelig lykkelig er bestemt sin egen og skiller sig meget positivt ud både i stil og indhold i sammenligning med næsten alle de seneste års danske film.

Tropic Thunder (*****-)
Min forventning var en plat hollywood-komedie måske en anelse over gennemsnitligt niveau, hvilket stadig vil betyde en film i den bløde mellemvare. Filmen er plat, men på den geniale måde. Den formår at blande almindelig fladpandet humor med et genialt ros i røven på Hollywood, hvor den ene lussing afløser den anden. Og så er Tom Cruises præstation næsten allerede legendarisk, så man næsten – også kun næsten – glemmer Robert Downey Jr. Superpræstation.

ÅRETS STØRSTE SKUFFELSER:

10.000 B.C. (**----)
Selvfølgelig kan man ikke altid tillade sig at have store forventninger til en Roland Emmerich film, men denne bundskraber slår da alt. Aldrig har jeg så seriøst overvejet at forlade biografen efter bare fem min.

Mumien: Drage-kejserens Grav (***---)
Kvaliteten faldt en smule fra den første til den anden mumie-film, men her i tredje omgang er historien så fatalt ringe og mangelfuld, at selv nok så mange flotte actionscener og eksplosioner ikke den redde den. Filmen virker mere som en børnefilm end som en efterfølger til de to første film, og en flok afskyelige snemænd og en latterlig drage hjælper ikke ligefrem på at fjerne den fornemmelse.

Quantum of solace (****--)
Godt nok er det nyeste skud på James Bond stammen et fermt actionbrag, hvor man ikke for alvor kan sætte en finger på noget. Men efter Casino Royale var mine forventninger bare skruet helt i vejret, så denne efterfølger gav mig en lidt tom følelse af, at en forventet film på årets top fem totalt udeblev. Min fornemmelser fortæller mig, at den vil vokse ved et gensyn, men indtil videre står den meget svagt i forhold til det potentiale den nye start på James Bond serien rummer.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.