The Dark Knight: Pencil trick!

The Dark Knight

03/01-09Pencil trick!
Nu hvor vi er gået det nye år i møde og hysteriet endelig har lagt sig, kan vi passende se tilbage på en af sidste års helt store biograf attraktioner, nemlig The Dark Knight. 2008 var et fremragende film år, men desværre også et år, hvor vi måtte sige farvel til en del af industriens helt store navne, både unge som gamle, deriblandt Heath Ledger, der især høstede en stor del ros for sin medvirken i pågældende film og det er ganske fortjent.

Efter den ret så overvurderede Batman Begins, vender instruktør Christopher Nolan og manuskriptforfatter David S. Goyer stærkt tilbage med en film der overgår forgængeren på næsten alle tænkelige måder. Ikke nok med at filmen er knivskarpt instrueret er den også utroligt flot filmet og byder på et sandt overflødighedshorn af eminente skuespilpræstationer.

The Dark Knight er en af den sjældne slags film, der vinder en smule efter hvert gensyn og bare bliver bedre og bedre. Det er en stram og velfortalt historie, med komplekse karakterer og fremragende action, der bestemt hører til blandt sidste års allerstørste film oplevelser.

Jeg synes egentlig ikke der er så meget mere at sige om dette fantastiske værk, som ikke allerede er blevet sagt, så jeg vil bare slutte af med at sige… stærkt gået Nolan!

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.