Gåden om Kaspar Hauser: Stilhedens tamme råb

Gåden om Kaspar Hauser

23/01-09Stilhedens tamme råb
Werner Herzog er en af de få filminstruktører der i det universelle ungdomsoprør i 1950’ern til 1970’erne, arbejdede i en tid, hvor man gjorde op mod traditionerne og hvad man i Tyskland kaldte ”Pappas Bio”. Selvom tiden var den rette, og Herzog var en af de mest ikonografiske filmskabere i den nye tyske filmbølge, så er man ikke i tvivl om, at havde tiden været en anden, så havde Herzog stadig lavet de film, han lavet dengang. Han er nemlig en auteur med et mod på, at for alvor at tænke ude om boksen, som en af de eneste i hans branche. Om det er fra at slide hele sit filmhold op under indspilningerne til Cannes vinderen, ”Fitzcarraldo”, eller tage så praktiske metoder i brug som hypnotisering af sine skuespillere, er der intet der står i vejen for den gale mand, når han vil skabe kunst. Selv ikke hans eget liv.

Her har man at gøre med en poet af nærmeste umenneskelige dimensioner, og en mand, der med en røst, som kom den fra himlen, om nogen kan sætte ord, lyde og ikke mindst billeder på det, mange andre ikke kan. Hans besynderlige stil, som balancerer mellem katastrofal b-films kvalitet til bjergtagende og poetiserede billeder og åndeløs vanvidsatmosfære, så er Herzog en mand der ser helt igennem linjerne og begriber, ser og taler om noget ingen andre kan. ”Gåden om Kaspar Hauser”, eller dens oprigtige titel, ”Jeder für sich und Gott gegen Alle” (Hver for sig og gud mod alle), er en film der tager udgangspunkt i en af Tysklands største myter om en mand, som en dag i 1800tallets Nuremburg stod på torvet helt stille, ude af stand til at snakke og gå, og som måtte belæres i det menneskelige liv, han førhen var isoleret fra.

I stedet for at fokusere på at afklare, hvordan det kunne ske og hvem der kunne indespærre et menneske fra fødsel og endda isolerer mennesket i sådan en grad, at det er hensat til sig selv og egen udvikling, så tager Herzog fat i det, han finder mest interessant: hvordan et menneske – på randen til et dyr – formår at formidle menneskelivet og dens omverden, når det frontalt bliver kastet ind i det. Det er en interessant anskuelse, som det altid er når Herzog dissekerer det specielle individ – lad det være en gal, spansk general, en idealistisk, men fattig operaelsker, Dracula eller i dette tilfælde den uudviklede Kaspar Hauser.

Med en billedkvalitet som tenderer til hjemmevideoer af ringeste format, til glimtvise billeder af en naturalistisk svegen af den smukke natur og en hyldest til den, ligner Herzogs ”Gåden om Kaspar Hauser” en meget uprofessionel film, en film som Terrence Mallick har været ude og indspille som inspirationskilde en søndag. Men det samme er tilfældet med den meget bedre ”Aguirre, der Zorn Gottes”. Så hvorfor er ”Kaspar Hauser” hidtil Herzogs svageste film, jeg har set? Noget af svaret skal findes i den til tider amatøragtige dialog, som ikke kan bære de ting, som billederne kan. Selvom den ihærdigt og meget teatralsk prøver. I enkelte tilfælde formår den dog alligevel helhjertet at bære dialogen. I blandt andet Kaspar Hausers møde med en professor i logik, hvor Kaspar med sin rationelle tankegang skyder hul igennem den excentriske professors postulat.

Herzog indkapsler Kaspar Hauser og hans verden i et meget dokumentarisk og underspillet univers. De atmosfæriske lyde skaber en hypnotiserende kuppel over scenerne. Men ikke alt kommer under kuplen, for det virker som om, at ”Gåden om Kaspar Hauser” ikke kan håndbgribe alt det, den vil, og bevirker derfor i nuet, som en halvdygtig filmoplevelse, med sine grove og uprofessionelle træk. Men selvom ”Gåden om Kaspar Hauser” virker filmisk tam, og ikke ejer den glødende intensitet som ”Aguirre, der Zorn Gottes” gjorde, så er der noget transcendent over efterspillet af den. Kaspar Hauser hjemsøger én. Ikke for helheden af oplevelsen, men for de få enkeltstående momenter, hvor kornmarken danser med vinden, alt i mens Kaspar Hauser i stilhed råber på hjælp.

Min hjemmeside: http://kulturanmelderen.blogspot.com/

23/01-09Stilhedens tamme råb
Suveræn anmeldelse, Kristian, og hvor er jeg dog enig. Lige fra din rammende karakteristik af Herzog til din begrundelse af, hvorfor denne så afgjort hører til dens svagere ende af Herzog-bedrifterne. Jeg gav den ganske vist fire stjerner da jeg så den, netop som min fascination for instruktør var i fuld udblomstring, men så jeg den igen idag ville jeg garanteret også lande på de tre stykker - af akkurat samme årsager som dig.

Og så MÅ du altså se 'Lessons of Darkness', Herzogs ubeskriveligt gode dokumentarfilm, der smadrer hele følelsesspektret i sin måde at dokumentere verdens dunkleste stunder på. Jeg kan ikke anbefale den nok.

24/01-09Stilhedens tamme råb
Gad vide hvor mange teenagere der i dette land beskæftiger sig med Herzog? Nok ikke særlig mange ;-)

"Jeder für sich und Gott gegen alle" er vel en titel som ikke engang Thomas Nielsen eller Carcajou i deres vildeste drømme skulle tro eksisterede!

24/01-09Stilhedens tamme råb
Der er i hvert fald for få, der gør Peter. Der er noget helt ekstraordinært gemt i vel nok alle Herzogs film, fordi, som han selv udtaler, så bruger Herzog filmmediet til at formidle hans, og hele menneskehedens, drømmerier. Han mener det er en pligt at vi gør det. Ellers er vi bare "cows on a field".

Det blev lidt poetisk, men sorry. Og ja "Jeder fur sich und gott gegen alle", må man sige er en kontroversiel konklusion, men sådan er Herzog. Enorm kontroversiel, men bedst af alt: enormt modig.

Og til dig, Rasmus: endnu engang tak. Jeg vil prøve at få fat på Lessons snart, men har så mange film liggende, og det er Oscar-tid, så det bliver nok lidt udskudt. Og så er jeg kun glad for, at holde fanen højt for filmhistoriens mest interessante og frygtløse instruktør nogensinde. Et levende eksempel på, at man sagtens kan det, han fortæller med sine film. Leve og ånde for kunsten.

24/01-09Stilhedens tamme råb
Giv nu de unge mennesker plads og tid Peter, om 5-10 år tror de jo på det de selv skriver, hvis ikke nu, og griner på samme tid endda sikkert også lidt af at de dengang lød så højtidelige omkring det. Indtil da, der skal de jo søge, afprøve, lege og nyde både sproget, filmene, kunsten og livet....Så håber jeg bare de også husker det, især livet og ikke har så pokkers travlt med at være supervoksne, for så fedt er det slet ikke C",)

Bedstefar har talt, ha ha ha ha!!!

25/01-09Stilhedens tamme råb
Det er ufedt at være voksen. Der følger nemlig et noget så klamt ord med, når man bliver voksen: ansvar. ;)

25/01-09Stilhedens tamme råb
Så springer jeg med på vognen og må lige give kudos for din anmeldelse, Klausen. Det er et suverænt stykke skriveværk - fornøjeligt og lærerigt at læse, og mange af dine strofer har lyrisk magi over sig:) Du bliver en stor anmelder en dag.

Iøvrigt har jeg fået lidt blod på tanden efter at have læst dine (og Rasmus) anmeldelser af Herzog-film.. tror jeg vil ud og investerer i nogle, i næste måned. Har set for lidt af ham, til at have en egentlig holdning til ham.

Godt gået, champ!:)

25/01-09Stilhedens tamme råb
Mange tak, Jarle-drengen. Jeg bliver en så stor anmelder (farvel Skotte og Ebert), og Jarl bliver den store Cannes-vindende instruktør. Trier gå hjem.

Mig og Rasmus er kun glade for, at vores opfordringer ikke går til spilde. Der venter noget helt særligt.

Selv, bliver min næste Herzog film Nosferatu, og så skal jeg få set en af hans mest roste: Stroysek, som skulle have en knugende god slutning.

25/01-09Stilhedens tamme råb
Jeg er uenig i jeres vurdering af "Gott Gegen Alle", som efter min mening er på niveau med Aguirre i sin filmiske, filosofiske sondering af socialisering, normer, verdensopfattelser, menneskesyn kombineret med den bizarre lyrik og filmrytme. Hvad der virker tilfældigt og rodet i filmen, er i virkeligheden ganske velvalgt.

Men glæd dig til Stroszek. En vidunderlig, sær film.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.