Robocop: Plat, materiel politistat

Robocop

18/01-05Plat, materiel politistat
I en meget kold og kynisk "enhver er sig selv nærmest"-fremtid styres storbyer som politistater. Bystyret i Detroit investerer enorme summer i at udvikle det seneste nye isenkram indenfor "crime busting". Problemet er, at også korruption er en del af magtspillet.

Det er ingen hemmelighed, at Verhoevens bedste film (heriblandt det rå nederlandske middelalderdrama "Flesh and Blood"), stammer fra tiden FØR han kom til Hollywood.

"Robocop" står alligevel som én af Hollywoods mere gennemført råkolde actiondramaer, der stadig har en pæn underholdningsværdi. Den stammer fra tiden da historien fortsat var vigtigere, end koreografien og de humoristiske oneliners i amerikanske actionfilm.
Og i betragtning af, at der også skulle sælges legetøj i forlængelse af denne film, er den faktisk overraskende original og gennemført kold i hele sit filmiske udtryk. Der er ingen, der er/bliver lykkelige i denne film. Noget lignende ville den amerikanske filmcensur aldrig ha' tilladt idag.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.