Flugten: Vigtig dansk thriller

Flugten
Film Flugten
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
en op og ned filmSilke83
Vigtig dansk thrillerPeter Gjerlev
... hvo som flygte kanCarcajou
Rimelig film, jævn HjejleClaudius
Dansk storfilm!Dennis Laursen

28/01-09Vigtig dansk thriller
Hvem siger at oprørsgrupper ikke også kan tage gidsler fra ”Danmark” og stille krav til den danske regering om tilbagetrækning fra et land som Afghanistan? Danmark er for en stund gjort til en vigtig magtfaktor på verdensscenen.
Midt i brandpunktet i klippehulernes land befinder journalisten Rikke Lyngvig sig. Hun tages til fange og udsættes for tortur indtil hun en dag hjælpes på flugt af den unge Nazir, som har sat sig imod sine egnes brutale magtdemonstrationer.
Efter at Rikke er vendt hjem til Danmark forværres situationen for Nazir. Han flygter til Danmark i håb om at få opholdstilladelse, og beder derfor Rikke om hjælp til beskyttelse. Rikke kan på trods af bl.a. modvilje fra vennen Thomas ikke drømme om at udlevere Nazir til myndighederne, og så er flugten i gang.
Det synes klart at der er taget stilling til at man må hjælpe sin næste som er truet på livet. Men denne indstilling har langtfra alle. Regeringen forstår ikke hvad det handler om, når man bare sådan uden videre kan sende folk der er truet på livet tilbage til deres hjemland. Et vigtigt standpunkt synes taget, og det er i sig selv modigt gjort.
Selvom slutningen forekommer for letkøbt i forhold til det der er gået forud, så rejser der sig utvivlsomt et tydeligt målrettet angreb på Danmark som nation, der ikke gør nok for at hjælpe flygtninge i nød i forhold til andre lande som fx Sverige, der altid er klar til at modtage aben. Ganske solidt er det efter drejebogens abc, med et plot som man selv kan bygge videre på efter endt forestilling.
I rollerne gør filmens trekløver det godt. Iben Hjejle har et fint drev. Faigh Zamani er ganske betagende som Nazir, og Lars Mikkelsen gør det rigtig godt som den tilbagelænede rationelle jurist, som med sit udenoms forhold til idealisten Rikke, også bliver draget ind i et spil, som er svært at komme ud af.

29/01-09Vigtig dansk thriller
Er det så en film du kan anbefale? Kunne i øvrigt være rart hvis din personlige mening skinnede bedre igennem i dine indlæg. Jeg er ganske enkelt i tvivl om hvad du synes om filmen?

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.