The Dark Knight: De største filmøjeblikke, '08/09

The Dark Knight

25/02-09De største filmøjeblikke, '08/09
På filmfronten har vi det herhjemme med at halse efter amerikanerne - så hvorfor ikke rykke vores årlige skillelinje af filmevalueringer her på scope til d. 22. februar? I har hermed min opfordring.
Her ses mit eget forsøg på at opsummere '08/09 med en (forhåbentlig) mere fyldestgørende bid taget af det nye års filmudbud. Her er begejstringen bare målt i de vilkårligt listede øjeblikke, der for alvor skabte brændemærker på nethinden (der skal naturligvis advares mod kraftige spoilers, så gå varsomt til værks :)):

__________________________________________________________________

- Fra Harvey Dents fangetransport tænder motoren til Rachel forgår i flammer skabes den mest åndenødsfremkaldende, upauserende spurt, jeg nogensinde har set på film. Det er naturligvis 'The Dark Knight' der står for magien, og tænder op for den helt suveræne magtdemonstration ud i krydsklip og blændende filmbilleder - alt sammen leveret i en hastighed, der er umulig ikke at tabe luften til.


- James Marsch’ dokumentarfilm ’Man on Wire’ er ikke fri for anselige fejl, men når filmen i sine sidste stunder træder i karakter og løfter sløret for historiens virkelige, bagvedliggende tragedie, står den ualmindeligt kraftfuld i sin vision. Stærke og rørende sager.


- Anthony Dodd Mantle vandt som bekendt en oscar for sin ekspressive fotografering af ’Slumdog Millionaire’, og når en håndfuld indiske børn, i en af filmens første scener, flygter fra politiet til et medrivende, nærmest hyperaktivt brug af ren visuel og musikalsk adrenalin, ja så forstår man sku hvorfor. Kameraet krænger sig på den ene mere forbløffende måde end den anden vej gennem løjerne, og efterlader et af årets største filmminder.


- Rammen er sat på et livløst discount-hotel når Llewellyn Moss og Anton Chigurh krydser geværløb i det umådeligt intense midtvejsklimaks i 'No Country for Old Men'. Gennem isnende reallydeffekter og et stramt komponerede billedsprog står scenen i al sin effektive enkelhed som årets, og måske endda en af filmhistoriens, bedste thriller-moment.


- Frank Langella gør en helt igennem uforglemmelig figur i Ron Howards glimrende ’Frost/Nixon’, og takket være Howards rutinerede kræfter som filmskaber, formår Langellas spændstige Nixon-portrættering også at skubbe handlingen ubesværet og effektivt frem. Når de sidste skæbnesvangre spørgsmål står for døren i filmens epicenter, det intense tv-interview, når ’Frost/Nixon’ de følelsesmæssige højder, man aldrig havde forestillet sig. ’Magi’ er et stort ord, men når Langella sætter selvransagelsen bitre proces i omløb synes kun det passende.


- Leonardo DiCaprio, Kate Winslet og Michael Shannon er alle ovenud sublime i ’Revolutionary Road’, og når de i et par få scener støder hovederne sammen, så slås der gnister som sjældent set. Endnu et af de stærkeste testamenter fra det forgangne filmår.


- Mickey Rourkes hovedkarakter i Darren Aronofskys mesterværk, ’The Wrestler’, den udslukte wrestler Randy, skriver autografer i den lokale boksehal. Med ham sidder en håndfuld mere eller mindre invaliderede kollegaer, der til en chokerende forveksling ligner krigsveteraner. De få minutter af smertelig tavshed bliver siddende længe efter, at Aronofsky på deprimerende vis har rundet sin film af tre kvarter efter og opsummerer på mange måder de uforfalskede kvaliteter, der tungt sidder på årets næstbedste film.


- Med en fed filmkarakter kan alt lade sig gøre. Det blev bevist i det afsindige øjeblik hvor årets absolut fedeste, Jokeren, viste sig ikke at skulle bruge mere end en lodret stående blyant til at skabe sig filmhistoriens vildeste karakterintroduktion. ’Opfindsomhed’ er vist kun et lille ord.


- Årets største actionbrag står Christopher Nolan naturligvis for, men også andre har gjort deres for at højne kvaliteten af den højlydte genre. Blandt dem findes bl.a. filmene ’Wanted’ og ’Quantum of Solace’, der begge runder af med nogle af de mest overvældende smadre-fester i mands minde - men først og fremmest står de himmelråbende videodagbogsbilleder fra adrenalinmesterværket ’Cloverfield’ som årets bedste Batman-efternøler. Større ros kan jeg ikke give en actionfilm.


- Det tikkene bornholmerur opsluger alt og alle ved udgangen af ’No Country for Old Men’. Så både simpel og stor filmisk kraft er ikke til at glemme igen.

__________________________________________________________________

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.