Benjamin Buttons forunderlige liv: "I was so much older th...

Benjamin Buttons forunderlige liv

11/04-09"I was so much older then"
SPOILERS

"I was so much older then,
I'm younger than that now"
(Bob Dylan, My Back Pages)

Den amerikanske forfatter F. Scott Fitzgerald skrev i 1921 i en alder af 25 år en fin lille novelle om en mand, der fødes gammel og bliver yngre med alderen. Novellens omdrejningspunkt er en undersøgelse af, hvordan det ville være, hvis man var lige så gammel som først sin far, sin søn og til sidst sit barnebarn. (Et tema som også er gennemgående hos Paul Auster i myten om manden der finder sin døde far, nedfrosset og velbevaret i en gletscher på et tidspunkt hvor de er lige gamle). Kvinderne spiller ikke den store rolle i novellen, hvilket måske er bevidst. Temaet er mandens skøre trang til at måle sig med ældre forbilleder det ene øjeblik og yngre forbilleder det andet øjeblik, i et forsøg på at finde og definere sig selv. Men også et forsøg på at udviske generationskløften og stille spørgsmålet, om generationskløften er reel eller vil kunne overvindes.

Novellen er nu endelig blevet filmatiseret i en noget revideret og mere publikumsvenlig udgave af David Fincher, der med sin seneste film Zodiac omsider viste at han har sans for de finere, filmiske antydninger.

"It’s not about the formality of the dance, the classical structure, it’s about what the dancer’s feeling."

Filmen, der giver stærke associationer til The English Patient, er - dybest set - en smuk og rørende tragedie om den store, ægte, men umulige kærlighed. Men det er også en farlig film, fordi der opstår følelser mellem en gammel mand og en meget ung pige - en farlighed som måske kostede filmen flere Oscarer.

Det er dybest set en film om vores gode og dårlige energier, og om hvad der driver os fremad mod vores skæbne som mennesker. Kvinden mister og må miste sin evne til dans, til fremdrift i kærlighedens navn. Manden, den mutte og navlepillende, søger kærligheden som skør kompensation for ensomheden og ender ensom på sine sejlbåde og motorcykler. Han mister, nærmest efter eget valg, den elskede, således som det blev indvarslet for ham som lille. Dette tema forløses i filmens smukkeste scene - drengen der skødeløst klimter den tabte barndoms toner på klaveret - ringen eller den onde cirkel der sluttes, skabt for årtier tilbage hos klaverlærerinden, der mente at kærligheden først bevises, når man mister den. Hun blev hans ene skæbnesvangre "mor" blandt så mange mødre. Det blev en tristesse, hans livs mørke tone, der kostede ham den kærlighed, som han havde kæmpet så hårdt for.

Glem handlingen, for det er ikke hvad filmen handler om. Det er blot en metafor for Benjamins mentale tilstand - det, der driver ham fremad i livet: Rastløsheden, at ville eksperimentere med sit eget liv.

Svaret ligger gemt i fortiden, men det kan man først se når det er for sent. Man tuder som pisket, men ved ikke hvorfor. Da går det op for én: Det handler ikke om formen, men om følelserne. Man er blevet ramt af en fin tragedie af den slags man ikke altid bemærker før det er for sent. Det er som selve livet: A most curious case.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.