Mænd der hader kvinder: Ingen Erstatning For Klasse

Mænd der hader kvinder

03/05-09Ingen Erstatning For Klasse
SPOILERS

Mænd, der hader kvinder, er unægteligt et klassisk, vigtigt, men fortærsket filmtema. Og et tema, som nærmest har dannet grundstenen for de moderne gysere fra Casablanca, filmnoir, Gilda og Hitchcock over Argento og til De Palma med al den symbolik om sex, jalousi, magtkampe, vold mv., der ligger i et kvindemord. En filmnoir/De Palma-fan som mig kan desværre ikke rigtigt se denne film uden løbende at holde den op imod hvordan De Palma fortalte The Black Dahlia, der heller ikke var en gyser, og som handler om mange af de samme ting.

Man kan undre sig over filmens danske islæt, som vi ellers har grund til at bryste os voldsomt af. Oplev er ikke en gyserinstruktør, og derfor er og bliver filmen aldrig et virtuost ridt ud i gys og suspense. Oplev, der omsider nu er tilbage i den vold han udforskede i Portland, mestrer derimod voldens effekter, som han dog overdriver på en sådan måde at det, alt efter temperament, i bedste fald havner i barsk ubehag eller tom følelsesporno. Filmen nærmer sig således mere Finchers ritualistiske vold fra Seven, men uden Sevens elegante og befriende, men stadig dybt foruroligende, sammenhængskraft.

De Palma genoplivede i The Black Dahlia Elizabeth Short i korte, morbide, absurde og dekadente flashbacks og gjorde hende til den mest levende person i filmen. Oplev har muligheden for det samme og det lykkedes næsten, da hovedpersonen i en Blow Out-lignende filmisk rekonstruktion på baggrund af fotos for en kort stund genopliver Harriet i en af filmens allerstærkeste scener, fordi den samtidig forvarsler at hun faktisk ikke er død. Og detektiven, der bruger sin egen erindring som et afgørende spor, er fint lavet, men lidt svagt gennemført, når man ved hvor effektivt f.eks. Argento og De Palma har brugt temaet i deres store værker som Suspiria, Profondo Rosso, The Bird With The Crystal Plumage, Body Double og Snake Eyes.

Oplev vil ikke meget med sit kamera, men det gør heller ikke altid noget. Filmen skal derimod være forløber for to andre film i en serie, og det er desværre med til at handicappe dens dynamik og styrke voldsomt. Personerne handler efter det, og de efterlades f.eks ikke, hvor de er, i slutningen af filmen. Vi ved at romancen kan fortsætte, og den åbne slutning bliver behagelig fremfor eksistentiel, som f.eks i Borte Med Blæsten.

Kan man reelt blive genforenet efter have levet adskilt det halve liv? Og ender Lisbeth ved skæbnens ironi som en kvinde, der hader mænd? De personlige, psykologiske temaer, som historien indeholder, dyrkes ikke rigtigt, udover Lisbeths korrekte og helt efter bogen analyserede besvær med at vise følelser for mænd. De Palma interesserer sig for (u)menneskets psykologi, Oplev vil derimod blot have fundet en gerningsmand, der allerede er umenneskeliggjort længe før han findes. Selv publikums sympati er i bogstaveligste forstand bundet på hænder og fødder og voldtaget. Han giver os intet valg, men det er han desværre nærmest mester i (Drømmen, To Verdener). Og selv Oplevs forsøg på en kontroversiel slutning er svag. Hvem ville tro en sindssyg morder og turde at hjælpe ham ud af bilen? Lisbeths dilemma er ikke stærkt nok trukket op. Men hun skal jo også være heltinde.

De forbyttede identiteter er som i The Black Dahlia et af historiens store omdrejningspunkter, men hvad skal det reelt bruges til her? De Palma fangede en mand, Bucky, uden den sidste nosse i Hollywoods åbne identitetsbutik med udsalg på alle hylder. Oplev kan ikke vride nogen vigtig, psykologisk pointe ud af temaet, måske fordi alle har været så interesseret i at få filmatiseret bogen og ikke i at lade Oplev få de frie tøjler, som De Palma jo heldigvis fik. Forfatteren er jo også død, så hvem tør nu ændre særligt meget på romanoplægget, som James Ellroy f.eks. accepterede? Og ville Oplev & Co. overhovedet havde turdet, hvis Larsson havde levet?

En blød, brutal mellemvare.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.