Slumdog Millionaire: Hvem vil være Slumdog millionær?

Slumdog Millionaire

23/05-09Hvem vil være Slumdog millionær?
Man behøver ikke at være et geni for at gå hele vejen. Gevinsten står altid den kække bi. (næsten altid).
Der er ingen i Indien der hedder Oscar, men navnet Jamal forekommer ikke ualmindeligt på disse breddegrader. Ham møder vi i millionslummen Mombai. Her vokser den forældreløse Jamal op sammen med sin bror Salim, og de har samme udgangspunkt som millionvis af andre indiske børn. At ty sig til ren overlevelse i ”den tredje verdens” mest snuskede afkroge.
Jamal bliver ældre men tilværelsen er stadig slidsom. Som et pust fra ingenting kommer så deltagelsen i et kendt quizprogram. I Danmark har vi en Hans Pilgård, i Indien har de en Prem Kumar (Anil Kapoor), som den barske quizmaster i deres svar på ”Hvem vil være millionær”. Hvordan ser chancerne ud? Når det også kommer an på uforglemmelige Latika (Freida Pinto), som Jamal altid har satset på?
Man har på genial vis udnyttet det flow som quizkonceptet ”Hvem vil millionær” er, og så sammenkørt det med episoder fra en mindre livshistorie som Jamals.
Det hele er lækkert klippet sammen og tilsat nogle smækre soundtracks, så har vi en ganske opløftende film, som får en til at give den en skalle mere, når det hele kan se lidt gråt og trist ud.
Og så skulle det vise sig, at Oscar dukkede op alligevel. Ikke mindre end 8 styks blev det til. Selvom jeg endnu ikke har set nogle af de andre nominerede, så kan jeg slet ikke protesterer over at nogle høje herrer i høje slipse, vælger at belønne denne film med Oscars.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.