The Wrestler: Filmnørden anmelder The Wrestler

The Wrestler

29/05-09Filmnørden anmelder The Wrestler
The Wrestler indeholder ingen store mysterier og du kommer ikke til at blive synderligt overrasket. Faktisk er det eneste mysterium om The Wrestler, hvorfor United International Pictures har valgt, at give filmen en premieredato så enormt langt fra den amerikanske premiere og den ufattelige mængde gode omtale filmen fik, under årets prisuddelings-sæson. Men dem om det. Nu er den her i hvert fald.

The Wrestler handler i sin simple form, om den afdankede amerikanske wrestler Randy "The Ram" Robinson, hvis karriere har set bedre dage. Han er kort fortalt for gammel til at wrestle, men han kan jo ikke andet, så han har ikke andre udveje. Et hjerteslag og efterfølgende bypassoperation får ham dog på andre tanker og han begynder langsomt, at prøve at reparere sit smadrede liv og blandt andet genopbygge forholdet til sin datter.

Som du kan læse, er det en yderst simpel historie og var manuskriptet landet i hænderne på mindre kvalificerede folk, kunne dette sagtens være blevet en fesen omgang. Men det er det ikke, takket være især to personer: Darren Aronofsky og Mickey Rourke - i nævnte rækkefølge! Det er nemlig Mickey Rourke der stjæler showet med sin blændende præstation som Randy, men det er Darren der giver ham chancen og gør ham blændende.

Darren Aronofsky havde egentlig en aftale med Nicolas Cage, der skulle spille hovedrollen. Midt i det hele fik Darren dog idéen, at give rollen til Mickey Rourke og Cage (der personligt kender Rourke) trådte pænt til side, for at give den fallerede skuespiller en chance. Godt gået af Cage og ENORMT heldigt for filmen. Efter Darren omsider fik overbevist Rourke om, at denne rolle var den rigtige for ham, gik produktionen igang. Det gjorde også Darrens diktatoriske behandling af Mickey Rourke.

Rourke var engang en ung lovende skuespiller, men det ene dårlige karrierevalg efter det andet ødelagde hans potentiale og han begyndte en årelang nedtur, sovset ind i alkohol, narko og et slagsmål i ny og næ. Han forsøgte blandt andet i lang tid, at få sig en karriere som professionel bokser, hvilket ikke gik så galt endda. Han var god, men fik utroligt mange tæsk, hvilket man godt kan se på hans ansigt i dag. Indenfor de seneste år, har han så småt gjort sin entré foran kameraet igen, men ikke i synderligt nævnværdige roller (selvom jeg personligt elsker ham i Sin City). Nu har han dog fået ros og priser for sin rolle i The Wrestler, men er det fortjent?

Ja - ingen tvivl. Det er så godt som umuligt ikke at tro, på denne solarie-stegte, 80'er-elskende kødhest. Det er en helt utrolig og dybt rørende præstation, som Rourke her har frembragt. Tildels af egen magt, men i høj grad på grund af den måde Darren Aronofsky instruerede ham. Flere af scenerne er eksempelvist improviserede. Scenerne i omklædningsrummene er med rigtige wrestlere, der gør og siger det wrestlere nu gør og siger, når de står i et omklædningsrum og sludrer. Også scenerne hvor Randy arbejde bag slagter-desken i et supermarked er improviserede. Her ser man rent faktisk Mickey Rourke stå og sælge råt kød til kunder, der ikke aner at de er med i en af sidste års bedste film - og det er netop her hele filmens kerne ligger. Godt nok er det en rørende film om en falleret wrestler, men fordi The Wrestler så kraftigt afspejler Rourkes egen historie (The Actor?), får filmen et tykt ekstra lag af realisme. The Wrestler fortæller altså historien om Randy "The Ram" Robinson, men den fortæller i høj grad også historien om Mickey Rourke, hvilket kun gør filmen endnu mere vedkommende.

Selvom mange altså rask væk hylder Mickey Rourke for hans præstation, så skal der i lige så høj grad uddeles skulderklap til Darren Aronofsky. Sammen har de gjort en slidt historie ny igen og givet Mickey Rourke et frisk pust og en ny start.

Men nu skal det hele jo ikke gå op i Rourke-rygklapperi, for The Wrestler har mange andre fine elementer, som han (dog fortjent) stjæler opmærksomheden fra. Marisa Tomei har fået masser af ros for sin rolle som stripperen med et hjerte af guld, men personligt faldt jeg for Evan Rachel Wood som Randys datter. Hun er sgu go'. Dernæst får man et fascinerende indblik i amatør-wrestlingens primitive og utaknemmelige verden. Som om det er svært, at tage det alvorligt på et professionelt plan, så bliver det kun værre når det er andenrangs-wrestlere, der indtager ringen.

Det er altså lidt af en guldklump der her har premiere og enhver filmelsker med respekt for sig selv, bør se denne lille, fine film. Den foregår ganske vist i en verden, som meget få af os kan genkende, men den handler om følelser og situationer som alle kan relatere sig til.

Et sidste tip: lad ikke al den positive omtale af filmen og Rourke piske dine forventninger i vejret. Dette ér en simpel film og den byder ikke på noget sprængfarligt eller banebrydende. Det den gør, gør den emminent godt og det skal du ha' lov at opleve, uden at blive skuffet.

Filmnørdens karakter:
Simpel, god og bundsolid

http://www.filmnoerden.com/

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.