Farligt møde: Mesterværk på skinner

Farligt møde

20/02-03Mesterværk på skinner
Anonym
Efter fem år med svingende præstationer, økonomisk ruin med "Under Capricorn" fik Hitchcock her et kanon comeback.

Tennisstjernen og politikeren in spe, Guy Haines møder på et tog, den tilsyneladende fan Bruno Anthony det bliver et møde, der vil forandre hans liv for altid - Bruno er nemlig psykopat.
Hetfra drejer Hitchcock et af sine største mesterværker - en fuldstændig perfekt spændigsfilm, der vil få dig til at sidde navlet i din stol og ikke kunne rejse dig før filmen er slut.
Bruno vil/Guy vil ikke, er filmens tema. Bruno myrder Guys kone i et tivoli, hvor hun er sammen med to mænd (!), flirtende byder hun sig til for Bruno i håb, om at han er endnu en tilbeder - men han er snarere en tilbereder. Mordet er teknisk brilliant filmet, gennem kvindens briller ses Bruno i færd med sit forehavende - det er et frygteligt og frydefuldt billede! Da Bruno har foretaget sin del af "aftalen", går han hjem og venter foran Guys lejlighed. Da Guy kommer hjem, får han beskeden og bliver selvfølgelig chokket. Nu vil Bruno ha`at Guy gør sit "job". Politiet ankommer for at overbringe nyheden, men istedet for at melde Bruno, skjuler Guy sig sammen med ham - overførelse af skyld, som Hitchcock tit anvendte.

Hitchcocks mesterskab viser sig i hver en scene, bl.a: Da Bruno ankommer til fest hos Guys svigerfar, indynder han sig med sin psykopatcharme hos nogle ældre kvinder. Da han skal vise en af dem, hvordan man kvæler et menneske, får han øje på Guys kærestes søster, der til forveksling ligner Guys afdøde kone. Hans hænder stivner om kvindens hals og stivner og stivner... - Bruno forfølger konstant Guy. Og man kan ikke lade være at frygte, at noget må ske: Da Guy spiller tenniskamp, er Bruno på plads. Alle følger bolden. Brunos blik har kun én retning - det varer kun et par sekunder, men virkningen er uendelig. Guys kæreste opsøger Brunos mor, der konsekvent nægter at hendes lille dreng, kan have lavet noget. Guy accepterer på skrømt, at myrde Brunos forhadte far. Da Guy ankommer står en kæmpe hund på toppen af trappen. Her får vi suspense, så det forslår: Istedet for, at håbe at hunden vil gø, så Guy ikke vil blive morder, sidder man og håber at den ikke vil. Og man ånder lettet op, da Guy passerer den. For så at få en surprise, for da Guy vil sladre om Bruno, er det ikke hans far - men Bruno selv der ligger i sengen. Defra er der kold luft immellem dem. Filmen kulminerer, da Bruno vil plante en lighter som "bevis", for at Guy har myrdet konen, og hvor Guy - der skygges af politiet - kæmper for at får afviklet en tenniskamp, og nå derud før Bruno. Hitchcock krydsklipper mellem dem, så ens sympati hele tiden skifter. Og selvfølgelig kommer de ud for ting, der kan stoppe dem, så ens hjerte skal på overarbejde. Filmens karrusel-klimaks er blandt Hitchcocks store "set-pieces".

Skuespillet har tit været diskuteret. Der er almindelig enighed om, at Robert Walker er mesterlig som Bruno, og Marion Lorne ditto, som hans overbeskyttende mor. Leo G. Carrol er god som den kommende svigerfar. Og Hitchcocks datter, Patricia, spiller Guys kærestes søster. Derimod er Farley Granger og Ruth Roman begge blevet kritiseret. Hitchcock selv ønskede William Holden i hovedrollen. Jeg finder dog begge glimrende. Og Farley Grangers playboy-stil, giver en nuanceret anti-helt.
Hicthcocks instruktion har derimod altid været hyldet og læser man bogen kan man se de mange ændringer som Hitchccok - altid til det bedre - har foretaget. Bl.a. ved at neddæmpe Brunos homoseksualitet, som hele tiden ligger og lurer - og som i den ucensorerede version - er tydeligere.

"Strangers on a Train" har inspireret så forskellige projekter som "Smid Mor af toget" og DRs "Rejseholdet"

Det er en filmoplevelse på førsteklasse.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.