Diktatoren:

Diktatoren
Film Diktatoren
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Mirza
Poetisk Fallen På Halen Komik.Sletsletslet
Sennep på jordbærZa Kannushi
chaplin gør godtmacrel
Tæt PåAnonym

31/07-09

06/08-09- Hil satiren! -
Spændende tanker igen igen fra en af de vilde unge.. Især diskussionen om humor, fra komedie over ironi og til satire.

Jeg er tilbøjelig til at inddele kunsten i modernisme og postmodernisme. Chaplin var modernist, men vel nærmest før-modernist, og alligevel var der postmoderne elementer af absurditet i hans film.

Charlie Kaufman har gjort postmodernismen til sit varemærke, jf. jeres diskussion af hans seneste værk.

Ironi bruges forskelligt af modernismen og postmodernismen. I modernismen bruges den til at understrege forskellen mellem det virkelige og det fiktive. I postmodernismen bruges den overvejende til at udviske denne forskel.

De Palma, min helt, placerer som Argento, sine hovedpersoner i en postmoderne verden af fragmenteret og skjult erkendelse i forhold til fællesskabet/konstruktionen om man vil. De søger sandheden, helheden, modernismen, men fravælger den alligevel som regel til sidst. De står så at sige på kanten af modernismen og skuer mod en ny verden, nemlig postmodernismen, men ude af stand til at leve efter flere sandheder på en gang, som jo er postmodernismens leveregel nr. 1. De falder mellem to stole, ned i ensomheden.

Welles var efter min opfattelse postmoderne. Han hadede idealisten. F for Fake er vel hans mest markante postmoderne værk. Han har aldrig villet indrømme det, men i Touch Of Evil accepterer han, som Godard gjorde med Belmondo i Åndeløs, menneskeligheden i udyrene. Her kan man tale om to sandheder der eksisterer samtidig. Ligeledes hos Trier finder man det samme postmoderne had til idealisten, der ikke smidigt kan flække sit sind uden at miste sig selv.

Kubrick, der var meget modernistisk i sine weltschmertztårer der blev grædt i 2001 og Clockwork, lavede så til sidst Eyes Wide Shut, der i den grad er postmodernistisk i og med at Cruise ender med at kunne rumme modsætningerne i sig.

Men her snakker vi nok kunstkritik på et niveau hvor selv De Palma ikke har bevidstgjort sine værker. Men stadig meget sjovt at prøve at passe disse mestre ind i det forrige århundredes to helt store kunst-ismer.

06/08-09- Hil satiren! -
Spændende indfaldsvinkel du har dér, Sandie. Men hvordan får du dig selv til at placerer Kubrick's 2001 og A Clockwork Orange under modernismens vinger, med dine egne ord om det flækkede sind og sandhedens to paradigmer? Der er der om noget en konflikt imellem det fiktive (jf. sci-fi-rammerne, det uvisse og det surrealistiske) i 2001, og A Clockwork Orange omhandler præcis den identitetskrise du beskriver, i og med at hovedpersonen bliver offer for et fiktivt eksperiment og hans egen fortvivelse, skabt i tidens ånd?

Uddyb.

06/08-09- Hil satiren! -
Fordi Kubrik dybest set mener teknologi- og kommunikationssamfundet har spillet fallit. Gør han ikke?

06/08-09- Hil satiren! -
Jo?... your point being? :>

06/08-09- Hil satiren! -
Modernismen engagerer sig jo netop i industrialiseringens fremmedgørelse.

Postmodernismen mener ikke der er nogen virkelighed at blive fremmedgjort fra.

Vi er dog ikke de første der diskuterer det, har jeg lige fundet ud af :-)

http://www.visual-memory.co.uk/amk/doc/0092.html

06/08-09

06/08-09- Hil satiren! -
Sådan har jeg også opfanget modernismen og postmodernismen.

06/08-09- Hil satiren! -
What?.......

Jeg fokuserede på ismernes litterære islæt og temaer, hvor jeg holder fast på at Kubrick alle dage vil være postmodernist. Selv hvis vi indblander periodernes samfundsreformer og evolution, står 2001 da stadig som en problemstilling, under skyggerne fra kundskabens træ - hvilket de færreste iøvrigt har fattet, hvis du spørger mig. Som Mirza påpeger; en kritik af idéen om en universel sandhed.

Du modsiger dig selv, Sandie.

06/08-09- Hil satiren! -
"står 2001 da stadig som en problemstilling, under skyggerne fra kundskabens træ"

Kan man få en hurtig uddybning på det, champ? Jeg har selv ledt og ledt efter noget i '2001', og har haft voldsomt svært ved det.

06/08-09

07/08-09- Hil satiren! -
Enig, jeg vrøvlede.

Men 2001 er da en lang kritik af hvordan teknologien virker fremmedgørende for mennesket. Ligeldes i Clockwork. Det er da ret nostalgisk. Måske i virkeligheden før-modernistisk/romantisk mere end post-moderne.

07/08-09- Hil satiren! -
Klausen: I lyset af vores diskussion, ser jeg den mest som en kritik af den menneskelige søgen efter viden. En kritik dér konkluderer, at visse ting altid vil forblive uvisse eller uforklarelige - såsom monolitten, der er ligeså fremmed for neandertalerne som mennesket anno 2001. Ergo, er der ingen pointe i at binde os til videnskab eller kundskab som det essentielle stof i vores eksistens, da der isåfald intet formål er, andet end at fodre vores eget ukuelige væsen og frie vilje med ensporede informationer. En ret provokerende anerkendelse af eksistentialismen, om man så må sige.

Vi skulle aldrig have spist af kundskabens træ:)

07/08-09- Hil satiren! -
Aha, det var ca. også noget af det, jeg selv havde kommet frem til - hvilket nok også fremgår i min anmeldelse af "2001".

Jeg elsker Kubrick. Og jer. :D

08/08-09- Hil satiren! -
Sjovt nok så jeg lige 2001 igår.

Jeg ser den således:

Nøglescenen er overgangen fra fortiden til fremtiden. Knoglen, der bliver til rumskibet. Efter monoliten i starten lærer mennesket at bruge redskaber til at få magt. Efter monoliten i slutningen lærer redskaberne/teknologien sig selv at bruge magt. Mennesket lærer at frigøre sig selv fra teknologien. Psykedelisk genfødsel. Mennesket når et nyt evolutionstrin som en gigantisk rumbaby. Slut.

Så er der selvfølgelig al cinematografien. Cirkelbevægelser lig med livscyklus. Mad går også igen. Råt kød. Sugerørsmad. Finere måltid til sidst.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.