Dance Flick: Filmnørden anmelder Dance Flick

Dance Flick
Film Dance Flick
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Filmnørden anmelder Dance FlickFilmnørden

25/09-09Filmnørden anmelder Dance Flick
SuperBrugsen på Sønder Boulevard i København er et supermarked, der sælger dagligvarer til lokale beboere. Man entrérer gennem et område med knaldtilbud på den ene side og cykler på den anden. Så snupper man en vogn eller en kurv og bevæger sig ind i butikken og handler ind, indtil man har fået nok. Så går man op til en af kasserne og giver varerne til en ekspedient, der sørger for at varernes stregkoder bliver læst. Herefter betaler man og går hjem.

Det fede ved SuperBrugsen på Sønder Boulevard er, at butikken har et ret stort udvalg, uden at der er en specifik varegruppe der stjæler al fokus. Hele butikken er ret godt disponeret. Det flow som butikken fører dig igennem som kunde er også rigtigt godt og fortjener ros. Du starter i frugt og grønt, hvilket altid gi'r en frisk og rar fornemmelse. Et godt startsted. Så går turen ellers gennem hardware til delikatessevarer til frysediskene til køleskabene og så er du i bunden af butikken. Alligevel er det et fåtal af områder du tvinges til at gå igennem. Derudover er butikken pæn og nydelig.

Man kan dog godt savne noget eksklusivtet. Altså, nogle varer man bare ikke lige kan finde andre steder. Det er jo trods alt en SUPER-Brugs - ikke bare en Brugs. Derudover er ekspedienterne ikke altid helt klare i spyttet når man spørger dem om hjælp eller vejledning, men så kan bestyreren altid hjælpe. En sjælden gang imellem kan ekspedienterne også godt være lidt langsomme til, at be’ om at få åbnet en ekstra kasse, hvis der er lang kø - men det er jo et klassisk og gennemgående problem for stort set alle danske supermarkeder. Alt i alt må Superbrugsen på Sønder Boulevard siges, at være et glimrende eksempel på stolt, dansk detailhandel.

Og hvorfor anmelder jeg så SuperBrugsen på Sønder Boulevard og ikke Dance Flick, som indlæggets titel ellers lægger op til? Ganske enkelt fordi den er så forbandet, jammerligt dårlig, at den absolut ikke skal ha' mere fokus end højst nødvendigt. Det eneste positive der er at sige om filmen er, at filmens hovedrolleindehaver, Shoshana Bush, er en nydelig ung dame at kigge på. Drop den og få overstået dine huslige indkøb i stedet - eksempelvis i SuperBrugsen på Sønder Boulevard i København.

Filmnørdens karakter (SuperBrugsen):
Et godt, men ikke prangende supermarked

Filmnørdens karakter (Dance Flick):
Ulidelig og forfærdelig

http://www.filmnoerden.com/

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.