Boy A: filmåret ´09

Boy A
Film Boy A
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
filmåret ´09don
Identiteten er løsPeter Gjerlev
Dømt på livstidCarcajou
Rørende fortællingMazook

20/12-09filmåret ´09
Top fem bedste film i ´09, med nummer et i toppen:

Boy A

Simpelthen en af de bedste og emotionelt mest generøse film, jeg nogensinde har set. Instruktøren John Crowley træder ikke et øjeblik forkert i sin sublime og indsigtsfulde instruktion, og den nyankomne Andrew Garfield leverer et nuanceret og inderligt rørende stykke skuespil. Filmens to første akter, hvor Garfield forsøger at lægge fortiden bag sig og skabe sig et nyt liv, er umådelig livsbekræftende og inspirerende, men i modsætning til Andersons Magnolia, hvor du måske er færdig med fortiden, men fortiden er ikke færdig med dig, der gav en dejlig forløsning for sine karakterer, så tager Crowley en mere depressiv og virkelighedsnær retning, for lige meget hvilke gode gerninger, du udfører, så vil de dårlige altid veje tungest. Perspektiverende og uforglemmelig, med en af filmhistoriens stærkeste slutninger.


The Wrestler

Muligvis en lille film i Aronofskys uhyre spændende filmrenomme, men ligesom tidligere er resonansen uafrystelig. Det er obligatorisk at nævne Rourkes bravurpræstation som afdanket wrestler, og det er da også karakteren og det sjældent eksplorerede sportsunivers, det hæver dette værk til det sælsomt fantastiske. Historien om en mand, der får alle indikationer for at lægge sin stolthedsladede profession bag sig og starte et nyt liv, men slutteligt alligevel og fatalt (symbolsk eller konkret) vælger arbejdet og sin egen selvopfattelse, er forbandet rørende og tragisk, men også meget reel og smuk. Aronofsky cementerer sin position som en af de mest alsidige instruktører derude.


Slumdog Millionaire

Boyle begår endnu et mindre mesterværk med denne vidunderlige feel-good film pakket godt ind i harske og mørke rammer. Boyle er dog en enestående filantrop, der kan levere medrivende patos og optimisme så fabelagtigt, at det aldrig bliver kvalmende, men tværtimod rammer en varmende i hjertet. Filmmediets virkemidler anvendes virtuost (især Anthony Dod Mantles insisterende æstetik er celebreringsværdigt) og man efterlader filmen beruset og livsglad, og jeg nægter at tro, at nogen ikke har fældet en tåre (indvendigt eller udenpå), da vores to forelskede karakterer til sidst finder hinanden og Boyle postulerer, at skæbnen har ført til dette moment. Og man tror på ham.


Bronson

Alt tyder på, at Winding Refn er det mest infantile, selviscenesættende og selvdestruktive individ i den danske filmbranche (måske marginalt overgået af den kære Trier). Men det ændrer ikke ved, at han også er den bedste filmmager, vi har, og når Refn først folder sine filmvinger ud, så må alle stå på jorden og kigge misundeligt op i luften og se den grimme ælling flyve væk fra den danske jantelov og rejse til Storbritannien, hvor Refn med Bronson har skabt en fascinerende kultfilm, der overrumpler en med sorthumoristisk ultravold og et distingverende kunstnerisk islæt til biografi-film. Det er yderst originalt, bizar morsomt og vanvittigt, og så yder Tom Hardy en sublim præstation i hovedrollen. Refns film føles som at få et lag tæsk og komme ud på den anden side smilende.


Observe and Report

Der har været sjovere komedier i år. The Hangover sparkede humorrøv og Funny People havde momenter af perfektible guldkorn. Men Observe and Report vil heller ikke give sit publikum almen lattermavekrampe. Som en karakter i filmen siger ”I thought this would be funny, but it’s actually sad.” Hvilket opsummerer filmen ganske dækkende. Det er en mørk og bedrøvelig komedie, hvis punchlines serveres med en kæmpe portion tristhed bag. Og originalitet. Observe and Report er Wes Anderson med kæmpe nosser, og spankulerer på en hårfin linje mellem den nypopulære komedie og Taxi Driver. Det er grænseoverskridende og, på sin egen beskedne måde, banebrydende.


Og en joker:

Inglourious Basterds

Da Tarantinos Death Proof i sin tid udkom, hyldede jeg den på min top fem liste over årets bedste film. Ved gensyn faldt den betragteligt i kvalitet og fremstod umådelig svag. Jeg var blevet forblændet af dens konsekvente og stædige energi og så ikke, at Tarantinos buldrende tønder var tomme. Hvilket også er en risiko for hans seneste, Inglourious Basterds. Den umiskendelige Tarantino-energi og unikke film-touches er naturligvis til stede, men i modsætning til Dødsikker, så var der også en attraktivt spændende og legesyg subtekst om selve mediet under den flotte overflade, der bare venter på at blive udforsket. Underholdningen er der til overflod, og det virker som om den kunstneriske substans følger godt med. Måske skriver jeg det samme om Basterds, som jeg gjorde om Death Proof, når jeg ser Tarantinos næste film. Det ændrer dog ikke ved, at denne western/Dirty Dozen homagé var en af mine bedste biografoplevelser i ´09.


Så de fem værste, i tilfældig rækkefølge…

Angels and Demons

”Hvad gør vi nu? Tænke, tænke… Hey! Den statue peger den vej! Lad os løbe derover!” I to en halv time. Jeg faldt i søvn i ti minutter og gik ikke glip af noget som helst i plottet. To gode ting at sige om den: den er bedre end etteren og den danske tilstedeværelse fungerer faktisk ganske fint. Andre gode ting at sige om den:


While She Was Out

Egentlig en udmærket præmis om en underdanig kvinde, der bliver udsat for så megen psykisk og fysisk vold, at hun vælger at kæmpe tilbage og faktisk bliver manden overlegen. Eksekveringen er dog mildest talt terrible, og de 75 minutter føles som 175 minutter, uden pause. Basinger gør hvad hun kan, men der råbes dilettantisk i grotten og ordet kommer stærkere og tydeligere tilbage i hovedet på en.


Transporter 3

Jeg gider ikke engang bruge ord på den. Andet end dem, jeg lige har skrevet.


Mirrors

Forvrøvlet horror-galde, der er rig på udpenslede voldsscener, men fattig på alt andet. Sutherland er så elendig, at jeg grinede højlydt, og historieafviklingen matcher sin hovedrolleindehavers indsats.


Righteous Kill

Et overkompliceret og til dels uforståelig plot reddes af to af filmhistoriens bedste skuespillere på målstregen. Nej, vent. Om igen. Et overkompliceret og til dels uforståelig plot trækkes længere ned i mudderet af to af filmhistoriens bedste skuespillere, der her kører på udedikeret autopilot. Deres kække kommentarer er tåkrummende pinlig, instruktionen er skandaløs dårlig og så indlader De Niro sig i en kort, men ikke desto mindre afskyelig sexscene. Det er Heat i den anden ende af skalaen.


Det var det fra min side. Glæder mig til at læse jeres filmårsliste. Og ha´ en dejlig jul og næsten ligeså godt nytår, kære folkens på og omkring scope.

20/12-09filmåret ´09
Underholdende læsning og mange af dine topfilm, mener jeg også hører til årets bedste. Ved dog ikke om der kommer en topliste fra mig af; har været et biografturs-fattigt år her, så jeg er nok en kende bagud.

Håber dog på at læse flere lister herinde - gerne ligeså sjovt skrevet - både for anbefalingens skyld, men også for at holde forummet ovenvande i disse magre tider.

God jul til dig også.

20/12-09filmåret ´09
Hej don

Tak fordi, at du huskede "Slumdog Millionaire" ;-)

Hvor tidens trends er en masse mere eller mindre storslåede computerskabt effekthysteri, samt mere eller mindre ligegyldige småhistoriske film som "Coco Chanel" og Argentineren Cha Cha, eller hvad han nu hedder...så er Slumdog forfriskende på en anderledes genial måde. Ikke en film som nødvendigvis vil gå over i historien for det helt store, men man blev smittet af en opløftende virus, så lang tid det varede....

21/12-09filmåret ´09
Virkelig herligt underholdende læsning (du har altså evner i den skrivende retning, så dit valg i livet er da næppe skudt helt ved siden af:-) med mange fine pointer. Jeg er ikke enig i det hele, men uenigheden er dog så lille, at den forekommer næsten ubetydelig og de steder jeg er enig, så stor at jeg føler jeg ikke kan påpege meget mere end at sige, FLOT Don.

Jeg faldt mest over dine ord til 'Boy A', som du så smukt beskriver, at hvis jeg ikke havde set den, ville skynde mig at gøre. Den er ret fantastisk.

Så var der også lige Observe and Report, som jeg slet slet ikke fatter folk falder for. Mage til kynisk og hjerteløs kold komedie skal man da lede længe efter hvis du spørger mig:-) Gjorde du så ikke;-)

Resten af filmene, kan jeg forstå, også dem hvor vi ikke er helt enige.

21/12-09filmåret ´09
Som altid (er man næsten fristet til at sige) en alternativ filmliste. Men ingen Watchmen? I'm insulted :-)

Og overraskende at Tarantino ikke er blandt i toppen, eller måske endda som nummer 1, men han kan måske ikke rigtig mere ifølge dig?

Ellers mangler jeg nogle titler, som du nævner, men man kan jo ikke nå alt :-)

22/12-09filmåret ´09
Tak for kommentarerne, drenge og piger og drenge. Det er også en sand fornøjelse at læse alles lister herinde. Keep’em coming. Godt med lidt liv på scope.

Hvad synes du om Observe and Report, Thomas, spørger jeg dig? ;-) Glæder mig til at læse din liste så jeg ikke kan blive spurgt. Men du plejer at være så forbandet overbevisende, så jeg har sikkert ikke noget, som jeg ikke bliver spurgt om. Hvis du forstår.

Gott’en, hvis Tarantino ikke kunne mere ville jeg da ikke smide ham ind som joker. Men der skal da også siges, at hvis han ikke skifter retning a la Pulp Fiction til Jackie Brown med sin næste film, så bliver han nok trættende og hans bag of tricks vil mangle interesse. Men nu må vi se, hvad han driver sig ud på.

22/12-09filmåret ´09
Don

Ved godt Tarantinos nye film kom ind som en "joker", men du nævner også lige Death Proof tabte en hel del, og måtte lige spørge, om hans tider var forbi. Men tak for svaret. Og jeg fik svaret :-)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.