Ringenes Herre - Eventyret om ringen: The Fellowship Of Th...

Ringenes Herre - Eventyret om ringen

19/01-10The Fellowship Of The Ring
> HOBBITRUP <

Instruktøren og bagmand bag Ringenes Herre, Peter Jackson fandt det afgørende, at Hobbitrup så så livagtigt ud som muligt. "Hobbitrup skulle se ud, som om der havde boet hobbitter der i flere hundrede år."
Og så begyndte arbejdet med at skabe byen. Først og fremmest skulle der anlægges en vej, så det 300-400 mand store arbejdshold og deres grej dagligt kunne transporteres ud til optagelserne.
Da vejen var anlagt (med hjælp fra den newzealandske hær), gik holdet i gang med at anlægge byen. Sumpen blev dæmmet ind, der blev anlagt en sø, og resten af området blev drænet og ryddet. Der skulle flyttes enorme mængder jord for at skabe de bølgende bakker, der blev dyrket marker, som skulle gøre det ud for hobbitternes agerjord, og der blev plantet 500 meter hæk på et område på ti tønder land. Derefter blev der sået rigtige blomster og grøntsager (kål, rosenkål og gulerødder) i haverne omkring hobbithullerne, som var gravet ind i bakkerne.
Da optagelserne i Hobbitrup først skulle begynde 12 måneder senere, havde planterne et helt år til at falde til, inden indspilningen begyndte.

> ISENGARD <

Hver eneste nitte er omhyggeligt forarbejdet. Hvert eneste bælte er håndlavet, så det ser ud, som om det er fremstillet af fagfolk blandt de folk, som bærer dem. WETA's våbenafdeling indrettede deres værksted, sådan som man gjorde i middelalderen.
Ved hjælp af hammer, ambolt og smelteovn kunne de 200 fagfolk skabe de samme faconer og former, riller og detaljer i brynjerne, som man ville finde i originale, gamle brynjer.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.