Det Hvide Bånd: Tolkning af slutningen

Det Hvide Bånd

21/01-10Tolkning af slutningen
(Læs ikke dette, hvis du endnu ikke har set filmen) Jeg vil så gerne forstå, kan du hjælpe? Jeg er på bar bund med hensyn til lægens/jordmoderens og Karlis forsvinden sidst i filmen. Læreren fortæller, at sladderen i landsbyen gik på, at de ikke ville leve i skam p.g.a. lægens og jordmoderens forhold og derfor flyttede. Men denne forklaring synes jeg ikke holder vand: Forholdet virkede fuldstændig afsluttet. Jordmoderen låner fortvivlet cyklen af læreren, for at komme til byen og fortælle polititet, hvem der mishandlede hendes søn. Hvis de stak af sammen, hvorfor så lægens stille exit og jordmoderens dramatiske? Men ok, jordmoderens hus er skoddet til, det peger jo i den anden retning. Men hvor er Karli så? Død, men ikke begravet i hellig jord af en præst? Død eller levende, men sammen med lægen? Det virker fuldstændig utroværdigt at lægen og jordmoderen er forsonet, og har planlagt deres mærkelige exit for at kunne leve sammen. Eller hvad synes du?

12/03-10Tolkning af slutningen (spoiler-alert)
Straffe og regel-systemer som hvide bånd blev brugt til at undertrykke følelserne og opretholde orden. Men de fungerede ikke - de skabte frygt, skyld, skam, fortielser og mærkelige ustyrlige følelser, mishandlinger og perverterede følelsesudbrud. Det er for mig at se hovedpointen. I anden række kommer det faktiske forløb, som er mystisk og åben for fortolkning.

En tolkning af slutningen kunne være, at jordemoderen har slået lægen ihjel, har sat et skilt på hans dør og er flygtet til byen med eller uden sin søn.

En anden - som jeg hælder mest til - er at hun har set børnene mishandle Karli og derfor vil melde dem til politiet i byen. Før hun tog afsted har hun varslet lægen om at børnene er medskyldige og lægen er så flygtet for at beskytte sine børn (og evt. Karli).

En tredje, at lægedatteren har slået lægen ihjel og at jordemoderen har set det ske.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.