Magnolia: The Worm

Magnolia

07/02-10The Worm
Ja, meget klogt er allerede blevet bemærket om denne ultra-amerikanske film på denne side. Så jeg tænkte, om der måske var nogen der forstår en bestemt del i denne film.

Efter John Reillys karakter som er betjent har fundet liget i Marcies (Cleo King fra "Dogville") skab møder han en lille rapper som udleverer filmens pointer og handling i en rap.

Ham rapperen nævner The Worm, skønt Reilly har for travlt med at forarges over hans beskidte sprog, men derefter følger en række klip med opklaring af mordet, hvor de spørger til denne The Worm. Og i rulleteksterne er Orlando Jones krediteret som The Worm, selvom at han tilsyneladende spiller en i politiet ("Hjælp os med at hjælpe din søn" eller sådan noget lyder hans replik). På et tidspunkt sidder den lille rapper, Dixon, og ser "Er du klogere end en 10-årig", og så kommer der en mand ind og hiver fat i ham, men vi ser ham ikke.

Jeg har set filmen et utal af gange og den giver bedre og bedre mening hver gang. Ham knægten, Stanley, tog lang tid at gennemskue, men hele den The Worm-affære fatter jeg altså ikke. Er det bare et underfortalt krimi-sideplot, eller hvad?

09/02-10The Worm
Jeg kan desværre ikke give dig noget svar, men blot melder mig ind blandt koret af filmelskere, der aldrig helt har fundet hoved og hale i hele den affære

Og nå ja, hold kæft hvor er det en sublim film!

09/02-10The Worm
Kunne det ikke være en indirekte kritik af et land, der ikke lytter til en bestemt minoritet?

10/02-10The Worm
Muligvis .Der er mange, der ikke lytter i den film. Som sagt har Reillys Jim Kurring travlt med at rette på rapperen når han bander, men jo også på Claudia (Melora Walthers). Det bliver jo også quiz-deltager Stanley for meget.

Hver eneste replik er jo betrukket med amerikansk mentalitet, Kurring henvender sig til Jesus da hans pistol bliver væk, og ikke een af replikkerne ville lyde naturlig på dansk.

Det er helt sikkert, at P.T. skabte en meget stor og betagende genistreg med "Magnolia", den er mere end bare "finurlig fordi at det regner med frøer" (hvilket til gengæld ikke undrer mig at det gør). Ham forventer jeg meget af. En moderne Stanley Kubrick.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.