Batman: Uden fremdrift

Batman

22/02-10Uden fremdrift
Den eneste grund til at se denne film hedder Jack Nicholson. Han stjæler fuldstændig billedet fra røvsyge Michael Keaton og Kim Basinger som henholdsvis Batman/Bruce Wayne og Vicky.

Heath Ledger gjorde det fantastisk i samme rolle, men Jack er ganske enkelt vidunderlig som den mere syrede Jokeren i een af de første moderne superhelte-film. Selve universet, musikken og hele scenografien er rigtig godt udført, men et dårligt manuskript (Kun Jokerens replikker ejer en smule opfindsomhed) kombineret med et tamt plot ødelægger oplevelsen.

(Kan der virkelig herske tvivl om, at det ikke er Joel Schumachers Batman-film der er værst? De er jo direkte latterlige?)

10/05-10Uden fremdrift
så fik jeg endelig genset Burtons Batman, og jeg må sige, at jeg stadig ikke er imponeret. Hooold op hvor er denne film dog fjollet, tam og uspændende. Nicholson blegner i den grad i forhold til Ledgers version af jokeren, simpelthen i alle spillets facetter. Nicholson er for det meste ufrivillig komisk, som en slags hyggefætter, og man griner ad ham, og ikke med ham. Flot fotograferet film, men tiden har ikke været for god ved filmen.

10/05-10Uden fremdrift
Jeg er helt enig - har faktisk aldrig været specielt imponeret af Burtons Batman. Nolan rammer en helt anden og meget mere intens tone. Og hvis det skal være fjolle-Batman, foretrækker jeg den totale omgang camp med Adam West fra 60'erne. :-)

10/05-10Uden fremdrift
Nej, særligt imponerende synes jeg heller ikke at den er, men sammenlignet med Tim Burtons standardniveau virker den her mesterlig (her taler jeg naturligvis kun for mig selv. Jeg ved godt at Burton og hans film elskes af mange). Jeg har givet den 4 stjerner hvilket ved nærmere eftertanke er én for meget, men det er bare så opmuntrende at Burton alligevel kunne lave en film som jeg ikke fandt elendig.

10/05-10Uden fremdrift
Car:

Helt sikkert. Et er, at Burtons version er mere eventyrlig (fair nok), men hvorfor pokker skal den være så hamrende fjollet og grinagtig. Det meste i filmen finder jeg faktisk grinagtigt og i perioder direkte pinligt, herunder også skuespil, actionscener etc. Det er ikke for at spille smart eller være på tværs, men jeg synes nu Nicholson er på grænsen til at være pinlig ringe.

True Orge:

Jeg er slet ikke til Burton må jeg indrømme, men al respekt for de mange fans han har.

11/05-10Uden fremdrift
Uretfærdig kritik har aldrig været mere på sin plads end her. Jovist er Burtons Batman en smule mere campy, men det rører ikke ved det faktum at denne film faktisk var blandt de første (sideløbende med Donners flotte, omend for sukkersøde) Superman, der tog superheltemytologien en smule alvorlig på filmlærredet.

Der er bestemt meget Burton-eventyr over hans udgave af den kappeklædte ridder, men det er nu en del af charmen og Nicholsons joker er stadig hamrende underholdende. En rigtig 'killer-uncle' som Michael Caine vist beskrev ham. De mange gadgets tager til tiden overhånd, ja, men den gotiske tone og den fremragende billedside mister aldrig sit tag i en.

Og Keaton er sgu da en god Batman. Har ikke den fysiske positur, nej, men til gengæld er han lettere vanvittig og excentrisk. Helt som Bruce Wayne skal være for overhovedet at iklæde sig kostumet.

Stadig en højtelsket klassiker i min bog. Come on, der må da være andre fans af Burtons Batman der må forsvare her.

11/05-10Uden fremdrift
Jeg går med til Donners Superman, der tog sig selv alvorligt, modsat Burtons kiksede udgave. Alt for mange grinagtige gedgets, grøn gift, balloner og fis og ballade tager overhånd til min smag - cirkus-show. Derudover tror jeg bare ikke på Keatons fremstilling af hverken Batman eller Wayne, som jeg tror på Bale's i Begins, hvor man følger step by step hans indre kamp, tilblivelse osv.

11/05-10Uden fremdrift
Jeg synes, det er lidt for meget at kalde det cirkus-show. Nærmere et freak-show :-) men hvis du ikke kan lide Burtons universer, er der bestemt heller ikke gode kriterier for at kunne lide hans version af Batman. Jeg synes simpelthen, det er så fedt et univers at sætte Batman ind i.

Jeg synes sgu Keatons Batman er fascinerende. Hans quirkyness omkring kvinder, hans små twitches og sidst mien ikke mindst det faktum, at Jokeren er morderen af Batmans forældre. Mange har kaldt det en kliché, men jeg synes at ved at gøre det bliver Batman primært til en sindssyg hævner og folkets frelser sekundært. En problematik, som Nolan også viser specielt i TDK (omend en smule mere raffineret). Hvor går grænsen mellem helt og almen selvtægtsmand?

11/05-10Uden fremdrift
Her er noget, der beskriver mine følelser omkring Keatons figur, mere præcist end jeg selv kunne have formuleret :-)

Now...in the Burton universe, rather than getting inside Bruce Wayne's mind (ala Nolan), the infamous daytime playboy, nighttime eccentric vigilante is here more of an enigma. Keaton's nervous, socially awkward Wayne is barely given much time for psychoanalysis because his state speaks for itself. Here's a man with a down-played personality, who occasionally shows signs of instability ("You wanna get nuts?!?!"), and goes out on night time prowls dressed up as a giant bat...we're left to judge for ourselves whether he's a crusading hero or just a nut-job.

11/05-10Uden fremdrift
Til Pinhead:

Det kan aldrig blive uretfærdig kritik, at en instruktørs film eller filmstil, ikke falder i alles smag. Den gotiske stemning og det surrealistiske univers, der kendetegner Burton's film, rammer så langt fra min filmsmag, som det kan. Jeg har bestemt intet problem, med at Burton har mange fans, men jeg bliver aldrig én af dem.

11/05-10Uden fremdrift
Nej, jeg er selvfølgelig ikke til Burtons film - de siger mig ikke meget.

Men at jokeren er morderen og dermed i live, hænger ikke i tråd med tegneserier mig bekendt. Det selvhad Wayne føler, forsvinder jo ifølge Burton, da Keaton blot kan tage hævn over én mand - det får Batman aldrig mulighed for i Nolans, og det er netop drivkraften for karakteren, som også giver ham en større dybde end blot en typisk hævner. Derudover rammer Burton også forkert mht. fremstillingen af jokeren (hvis man har læst Allan Moore's tegneserie).

12/05-10Uden fremdrift
Ogre:

Det var præcis også hvad jeg sagde!

Adis:

Netop det at han er en ensporet hævner, gør netop Burtons Batman intressant i mine øjne. Han bruger blot sin rolle som beskytter for samfundet som slag for sin egen sindssyge. Manden er jo psykopat, mindst lige så meget som Jokeren :-) de er to sider af samme mønt. Klassisk Burton-tematik. Han opnår jo aldrig sin frelse, ellers havde han lagt kostumet på hylden :-)

Ja, Burton rammer bestemt forkert med Jokeren i sin film, hvis vi bruger Allan Moores forlæg, men ikke hvis vi tager udgangspunkt i Bob Kanes første tegneserie (som var inspirationen til filmen), hvor også hans oprindelse i 1989-filmen er i tråd med de gamle tegneserier.

Jeg kan i øvrigt anbefale at se den suveræne "Making Of" -dokumentar, som ligger på YouTube.

12/05-10Uden fremdrift
hehe det bliver for mig måske en anelse typisk 80'er, med den typiske hævner :-)

Men Batman i Burtons version har opnået sin frelse, da jokeren dør til sidst? Han behøver ikke kostumet længere. Det er jo her Burton skyder sig selv i foden.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.