Enter the Void: First look...

Enter the Void
Film Enter the Void
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Side 3KeyserSöze
LortefilmSLAPPERFAP
Svimlende efterdødstrip i neonoply...Bjarke, Filmsk...
Mirza
- Til Kanten og Længere ud -wrathcoil
Filmiske referencersandmand
Side 2KeyserSöze
First look...Mirza
Indlæg Se alle indlæg (9) Se mere

16/03-10First look...
Hej, alle sammen.

I anledningen af, at den første trailer til 'Enter the Void' er ankommet (ganske vist fra Japan), har jeg tænkt, at ville samle det meste af det udgivet materiale fra filmen. Det er instruktøren, Noés første spillefilm siden 'Irréversible' fra år 2002, og med to års pre-production, et års filmning og to års post-production, er 'Enter the Void' endelig færdig, og vises i de største lande fra maj til september, mens dens skæbne i Danmark endnu er uvist.

Citater fra anmeldere i Cannes og Sundance Film Festival:

- The strangest most sensory experience I've had in the cinema. Spellbinding wonderful, Noé is Ophuls on acid.
- Enter the void is an epic movie.
- I loved every minute of Enter the Void and I never, ever EVER want to see it again as long as I live.
- Enter The Void. Speechless!
- If Irreversible was a breeze, Enter The Void is a hurricane.
- By the way, the sheer thrilling genius of Gasper Noe's Enter the Void is still reverberating around my head. See it when it comes out.
- Enter the Void is like an updated version of Kubrick's 2001. It may even be better.

- The film Enter The Void explores the idea that when you die you lose all taste and editorial decision making skills. 3hrs of pain.
- I survived Enter the Void! It was Lost in Translation meets Trainspotting meets Inland Empire meets every nightmare you've ever had.
- Enter the Void puts the surreality of Tokyo to much better use than Lost in Translation. Most of the film is from the POV of a flying soul.
- Forgot to tell you that Enter the Void was the most insane cinematic experience I have ever encountered. Amazing.
- Enter The Void has my new favorite title sequence ever ever ever.
- The first 1.5 hours was great. The last hour was the worst thing I've seen on film . . .
- This movie was long, boring, and over the top pornographic.
- Think I have just seen the craziest movie ever made, 'Enter the Void., Wild, psychodelic, intense, brilliant, harrowing and completely new.
- There's no way to put in words the experience of seeing Enter The Void. An experience to say the least.

- ENTER THE VOID: A daring, thrilling, awful & wondrous film..I wandered out afterwards feeling dazzled, dizzy, exhausted, grateful
- This film is visceral. It pushes boundaries. It mesmerizes. It assaults. And it makes you think.
- Another self indulgent boring waste of film stock!
- This film could have truly been a genius 40 min short film.
- 100 minutes of good cinema padded with 60 minutes of self-indulgent visual effects and repetitive sexual voyeurism
- ENTER THE VOID does immersion 300x better than AVATAR
- "I can't write in flame. I need a pen. I need to pencil 'Enter the Void' for Monday morning, and some bourbon."
- This is new cinema. This is a new experience. Gaspar Noe is a genius. Hail cinema!
- I actually walked out.
- [...] if you can brace yourself for a 3 hour epic of sexual exploration and intensely disturbing situations - then Enter the Void.
- "Enter the Void" is a must see. Its filmmaking on another plane.
- Gaspar Noé is a sick fucker... unique which I like though

BILLEDER og POSTERS
http://www.letempsdetruittout.n...ndex.asp?v=368

TEASER
http://betaplayer.dailymotion.c...tfilms?start=1

OPENING CREDITS
http://betaplayer.dailymotion.c...tfilms?start=0

KLIP
http://www.youtube.com/watch?v=x_SgLWefSfY

TRAILER
http://www.quietearth.us/articl...ENTER-THE-VOID

16/03-10First look...
kan ikke se mere ligegyldig ud. Sex, nøgenhed og en masser hardcore scener, ned i en blender og drys bagefter med ecstasy piller, og så får man endnu et syretrip. Stor filmkunst.

16/03-10First look...
Lad vær at udtale dig om filmkunst, Gott... Det bliver bare pinligt for dig:)

16/03-10First look...
åhhh nej, nu får jeg den "kunstneriske" elite af små drengerøve på nakken. Mere pinligt kan det jo ikke blive :-)

17/03-10First look...
Du kastede den første sten...
Og der er intet pinligt i Mirza's indlæg. Såfremt du har en mening og vil lægge op til en diskussion er jeg (blandt flere) jo friske og veloplagte, men lad vær med at fyre sådan noget hyklerisk mundgas af. Smut ind på tuben og gense 'Inception'-traileren, hvor du er på hjemmebane - dér skal vi nok lade dig være i fred (det lover jeg).

Inden du disker op med et modsvar, så tag venligst hele dit smags-koncept, dine 'alle ud af dåsen'-argumenter og andre skalkesjul for manglende modenhed og almen forståelse, og smid det af helvede til, for dét erhverver dig intet her. Gaspar Noé er en vidunderlig filmskat og din forudindtagede holdning virker ærlig talt som en plat satire på DF's kulturpolitik - HERFRA kan du trække en streg i sandet og så er jeg frisk på at høre hvad du har at sige, såfremt det er noget værd. 2 cents, but it don't make a dollar.

17/03-10First look...
’a@babo: kan ikke se mere ligegyldig ud. Sex, nøgenhed og en masser hardcore scener, ned i en blender og drys bagefter med ecstasy piller, og så får man endnu et syretrip. Stor filmkunst.’

’Velvet: Lad vær at udtale dig om filmkunst, Gott... Det bliver bare pinligt for dig:)’

Hmm, hvem er det lige der kastede den første sten her mon Velvet (Adis udtaler sig om filmen og du om ham, hmmm))….Og da Adis kommer med en ganske forståelig reaktion på din nedgørende provokation, sætter du straks dig selv op på en elitær piedestal for at kigge ned på manden og sætte ham i de kasser og rammer , hvor du tydeligvis mener han intellektuelt hører til og det er under dig, også som menneske. Alt imens du ihh så gerne vil demonstrere hvor åben og tolerant du er ved at påstå du gerne vil diskutere filmen, mens du gemt bag dine evner til fint skrevne, men 'intellektuelle' fordomsfulde floskler jo tydeligvis ingen hensigt har i den retning. Føj siger jeg bare og kom igen, det kan du forhåbentligt gøre bedre!!!!

17/03-10First look...
åhh kære Velvet. Jeg fik åbenbart såret dig så voldsomt med min kommentar til filmen, som i øvrigt blot er min første indskydelse, ikke en konklusion. Men du gik efter manden og ikke bolden, så se dig selv i spejlet, inden du kommer med prædiken. Jeg har intet skrevet om, at Mirza's indlæg er pinligt - læs hvad jeg skriver.

Manglende modenhed og almen forståelse? Jeg håber vitterligt, at de to ting er det eneste vi to har tilfælles.

Jeg skal nok atter se Inception traileren. Nolan har mere hjerne og talent i hans tå, end din filmskat Noe har i hele kroppen, som lefler og appellerer typisk for den laveste "kunstneriske" fællesnævner. Og jeg har ærligt ikke andet at tilføje, hverken til dig eller Noe - I er begge uinteressante.

17/03-10First look...
Hvis man kommer med så infantile, hykleriske og ikke-underbyggede udsagn, som Gott, må man tage det sure med det søde, Thomas.

Gott, qua din ironiske kommentar om stor filmkunst, vil jeg mægtig gerne høre, hvad du definere som filmkunst. Og hvad der gør Nolan til en stor kunstner.

Din sammenligning med Nolan og Noé, gav mig for resten, dagens grin. Har jeg ret, når jeg forudsætter, at du ikke har set nogle af sidstnævntes film? Nolan ved godt, hvor kameraet skal stå, men dertil er han for triviel, amerikansk og pædagogisk i sit arbejde. Fine koncepter, men ikke et gran af det særprægede eller ejendommelige, mens historien, personerne og formidlingen, er dagklare dekreter af hovedstrømning som primært mål og fundament.

Du har aldrig set Noés arbejde, og stadig udtaler du dig fordømmende og kritisk. Noé er den mest visionære filminstruktør af den unge generation, og kraften, den potens der ligger til grund for karakterene, atmosfæren og udtryksformen er da usammenlignlig. Lefler og appellerer Noé? Han kritiserer, han problematiserer, han spekulerer også en smule, og han ryster og provokerer med sikkerhed. Nolan har vi i den helt anden ende.

17/03-10First look...
Jeg ved ikke lige hvilket af dine kritikpunkters mangelfulde eller selvmodsigende argumentation jeg skal påtale først, da der er nok at tage af - og egentlig burde Mirza's seneste indlæg stå alene. Nuvel, Thomas, er min hensigt egentlig at tage et standpunkt og forsvare en type film som Gott uden format eller belæg underminerer med en ret så barnlig, kulturradikalistisk (og aldeles provokerende) formidling. Du har fuldkommen ret i, at jeg derved påtager mig en højbrynet rolle og ærlig talt kigger ned på den slags dumheder, og dét vil jeg til enhver tid stå fast ved, at jeg gør (og det ved du også, at jeg gør). Hvis man i dyb seriøsitet mener at Christopher Nolan er en større auteur end Gaspar Noé, har man sgu fået det forkerte ben ud af sengen. Må jeg så også sige, at mandens hykleriske og infantile bespottelser af ægte filmkunst og hans manglende evne til at begrunde sin kritik, kun gør mig mere overbevist om, at han på mange måder er repræsentant for den store, tomme, grå masse af lalleglade biografgængere og popfolk, der blot vil have hjernekalorier og candyfloss-mytologi serveret på det hvide lærred. Jeg krummer ihvertfald tæer når sådan én type, begynder at udtale sig vedr. stor filmkunst, når hans egen 'smag' (for nu at bruge dén glose han i afmagt hyppigst bruger til at forsvare sit flyvske standpunkt i enhver diskussion vedr. film), er så indskrænket og monokulturel, at det er til at le over. Så er det jo godt, at han har dig til at forsvare sig....

17/03-10First look...
Mirza:
Ikke underbyggede udsagn? Hvad pokker snakker du om? Du fik jo min umiddelbare reaktion på materialet du havde fremlagt. Min reaktion (ikke en konklusion, fat det nu) er satme ikke mindre ubegrundet end din positive indstilling til denne film, som i øvrigt er mere farvet af din passion for instruktøren. Min reaktion var så også lidt morsomt tænkt (men den umiddelbare tanke var god nok), men dét kunne I svæklinge ikke tåle. Det er så jeres problem. Og du skal slet ikke belære mig om, hvem der er en visionær instruktør og hvem ikke er, og hvem der kan hvad. Nolan er fuld ud ligeså god, men det kan snæversynet folk som jer aldrig acceptere, da manden ikke laver jeres slags stræber film.

Velvet:
Jeg krummer ikke tæer længere, men er efterhånden begyndt at brække mig over jeres smagsdommeri og dårlige stil. Du burde få et rap over snuden, irriterende møgunge (r). Og du skal dæleme ikke bestemme hvem jeg finder er en bedre kunstner og hvad filmkunst er. Den slags dumheder vil jeg netop til en evig tid være en modstander af. Og din slags har vist suget alt liv ud af scope, siden I kom til med jeres ophøjede og kedelige stil. Nu kan I have scope for jer selv og udveksle lidt lommefilosofi på børneplan. Jeres fremtidige henvendelser til mig vil blot ignoreres, da jeg ikke gider spilde mere tid på smålige og ensporede børnehjerner.

Ser I på rottentomatoes samt imdb ratings, så er Noe langt under Nolan. Tjekker man filmlister på diverse danske og udenlandske sider, ja så dukker der Nolan's film langt hyppigere op. Jeg møder sjældent lister med Gaspar Noe film på. Så I kan stikke jeres mening skråt op og beholde den for jer selv, den kan jeg og vi andre ikke bruge til en skid.

07/06-10Dansk release?
Så vidt jeg kan se og ved, får den da ikke dansk bio distribution, right?

07/06-10First look...
Gudskelov da - jeg foretrækker nu også min porno, dansk :-)

07/06-10First look...
Du forsætter stødt med at imponere i din evne til at spænde ben for dig selv, kære Gott. Lad mig give et par eksempler, nu hvor du alligevel puster letsindigt til ilden og inddirekte forsætter den debat, som du ellers selv lukkede (lad vær at fortælle mig, at du ikke gjorde det bevidst):

”Jeg fik åbenbart såret dig så voldsomt med min kommentar til filmen, som i øvrigt blot er min første indskydelse, ikke en konklusion ”.

I samme kommentar skriver du så: ” Nolan har mere hjerne og talent i hans tå, end din filmskat Noe har i hele kroppen, som lefler og appellerer typisk for den laveste "kunstneriske" fællesnævner.”

…..…? Det er ikke en indskydelse. Dertil er den ganske enkel for konkret, ensporet og radikal. Det er heller ikke engang en konklussion (lad vær enddog at bilde dig selv dét ind), for du har ikke set hverken ”enter the void” eller nogle af Noé's film, hvilket i øvrigt kun forpurre dine fordomsfuldte dekreter, i mangel på holdbar grobund og udmundet artikulering

Senere skriver du så: ”Nolan er fuld ud ligeså god [som Noé], men det kan snæversynet folk som jer aldrig acceptere, da manden ikke laver jeres slags stræber film”.

- Vend den lige om en gang, gider du?...

Eller, det gør du jo så faktisk senere, da du skriver: ”Ser I på rottentomatoes samt imdb ratings, så er Noe langt under Nolan. Tjekker man filmlister på diverse danske og udenlandske sider, ja så dukker der Nolan's film langt hyppigere op. Jeg møder sjældent lister med Gaspar Noe film på. Så I kan stikke jeres mening skråt op og beholde den for jer selv, den kan jeg og vi andre ikke bruge til en skid. ”

Kan du se sammenhængen? Bedst som man håber, at en snært af fornuft måske har ramt dig i knolden og givet dig evnen til at se mere objektivt på din afsporede rettergangs/entartete Kunst-ideologi, hiver du fat i den evigt banale populisme som tilsyneladende er et frivilligt vedhæng ved alt du mener om noget som helst; som en forslidt tro på, at du kan gemme dig bag allemands meninger, så snart du befinder dig på dybt vand – tiltrods for ikke at have belæg eller viden jf. hans film nok, til at retfærdiggøre(!) de stridbare holdninger du i første omgang disker op. Det er ganske enkelt så arrogant og lammende stupidt, at det udelukkende formår at afsløre din forudindtagede, ladet observans (måske i frustration over ikke at forstå den slags film?) og din infantile bevidsthed omkring filmmediet som helhed; kun engelsksprogede film i højt tempo appellerer til din natur (måske med meget, meget få undtagelser) og udfra dét præmis, dømmer du kynisk og ufortrødent en instruktør, hvis' film du aldrig har set - men hævder gentagne gange, at du er åbensindet. Måske vil du kunne lide Noé? Hans pointe er blandt andet, at hedonisme er menneskets afgrund.

Jeg kan ærlig talt kun grine over at en fuldvoksen mand, der på sin profil højt proklamere at være filmelsker og "frisk på en debat", rent faktisk er så indbildsk og fuldkommen blind overfor sin egen mangel på æstetisk sans, at han skriver den slags, for så at sammenligne Gaspar Noé med porno. Se voldtægtsscenen fra ”Irréversible” og fortæl mig, om det er porno? Det er barsk socialrealisme, der (blandt flere ting) har til formål at opløse et moralsk foræg, som filmen selv opstiller til en start; skudt i et 9 minutter langt, velkoreograferet, taktfuldt og visuelt kalejdoskopisk mastershot af smukt filmsprog, der til enhver tid (i min bog) beretter at blive tituleret som værende kunst. Men det gider du nok ikke at se – du foretrækker den amerikanske facon, hvor vold og sex er romanticeret, sterriliseret, blankpoleret af et påbud om ”god smag” og et manifest i at fremføre illusionen, frem for at smadre den hovedkulds, som ægte visionære gør det. Det skal skydes og klippes konventionelt og pædagogisk, så det glider let. I sidste ende vil Noé bliver husket og ikke Nolan. Hvad synes du er mest groteskt; en voldsscene man kan spise popcorn til eller én der rent faktisk gør dig utilpas?..... Nevermind.

Kunst og talent for en filminstruktør, afgøres af evnen til at fremstille en æstetisk oplevelse, der har en bevidsthed om sin egen kvintessens. Det har Noé, i allerhøjeste grad.

Men ti milliarder fluer kan heller ikke tage fejl, vel Gott? Æd lort :>

Forsæt du endelig med din indskrænkede (selv)forherligende, selvophøjede facon og kald os ”møgunger”, fordi vi er yngre end dig – jeg nyder at føle mig klog, så jeg skylder dig nok en tak, igen. Så meget kan man da få ud af dig. Ærligt talt, vil jeg dog egentlig skide dét og dit standpunkt et stykke, for som en kær kollega fra Scope sagde: ”du kan ikke diskuterer med ham. Det er han for infantil til”.

Godnat, mand.

07/06-10First look...
Jeg har jo egentlig lovet mig selv at undgå kontakt til dig og Mirza, men det er som om lort altid forfølger mig.

Hvis du nu åbnede dine øjne for omverdenen og læste min FØRSTE kommentar, så var den altså blot min første umiddelbare tanke jeg fik omkring dén film, dømt ud fra en trailer. Det prøvede jeg så at pakke ind i lidt humor. Længere var den ganske enkelt ikke. Det kunne du så ikke acceptere, og gik efter manden, altså mig, med sætningen:

”Lad vær at udtale dig om filmkunst, Gott... Det bliver bare pinligt for dig”

Jeg indrømmer gerne, at mine senere kommentarer om emnet var fordomsfulde, men det var jo en reaktion ovenpå det lort du selv skrev, som jeg netop var irriteret over. Se dig selv lidt i spejlet kære velvet. Du er ikke en skid bedre selv, men mon ikke du alligevel har den fulde opbakning fra dine homies.

Jeg gemmer mig skam ikke bag allemands meninger, sikke noget vrøvl. Bare fordi man deler en mening med flertallet, så gemmer man sig altså bag dem? Du var jo så skråsikker og snakkede helligt om Noe var Nolan overlegen, men således forholder det sig næppe i den virkelige verden, Velvet. Fint nok du taler for din sag og Noe er favoritten, men drop nu den belærende og bedrevidende tone, tak.

Igen fatter du så lidt af, hvad jeg egentlig ser af film. Jeg har ikke noget imod ikke engelsksprogede film (drop nu det pis). Jeg holder mest af amerikanske, ja – men kan altså også se og nyde andet skal du se, og langt mere forskelligt end du nogensinde kommer til. Derudover har jeg favoritter indenfor stort set alle genre. Og hvad der appellerer mest til min natur, kan du nedgøre alt det du vil (det preller af på mig) – ligesom jeg kan nedgøre alt det der appellerer til din natur.

Vold og sex er bestemt ikke steriliseret og poleret i de bedste amerikanske film. Ganske enkelt noget vrøvl. Jeg foretrækker squ da heller ikke ligefrem New Moon og andre lign dårlige produkter, hvad sker der for dig mand. Det viser trods alt, hvor lidt du kender til min personlige smag. Jeg har set mange af David Cronenbergs film, som jeg netop anser som modige og vovede mht. vold og sex og andre alvorlige emner. Desuden, så er film jo fiktion og skal ikke nødvendigvis afspejle virkeligheden til punkt og prikke – barsk socialrealisme kan du stikke et vis sted, den kender jeg alt for godt til fra hverdagen og erfaringerne, tak. Når film således forsøger at gengive den barske virkelighed, er altså ikke par - definition = kunst. En film for mig behøver desuden ikke dvæle ved eksplicitte detaljer, for at ramme eller snarere presse følelserne ud på en og for at kalde sig ”kunst”. En instruktør vil næppe huskes mere for en ekstrem voldtægtsscene, end en der leverer noget helt andet, som f.eks Nolan – det er da det dummeste jeg hidtil har hørt. Jeg kan finde dig utallige ringe amerikanske volds film, der vil hjemsøge dig, men det bliver de ikke bedre af, eller mere berømte af. Og jeg HAR for leden set og dømt Irréversible, stødte på den nede i den lokale butik tilfældigt, og måtte altså se den – jeg kan kun henvise til Forceoffice’s gamle indlæg. Jeg kunne slet ikke døje kameraarbejdet og det mastershot du taler om, som jeg synes virker hamrende amatørskod agtigt – filmen fascinerer selvfølgelig med sin kompromisløshed – jeg kan bare aldrig elske den form for film, uanset hvor god jeg så fandt den (det gjorde jeg så ikke her). At glo på en lang voldtægtsscene tænder jeg simpelthen ikke på, undskyld mig. Og jeg har set nok af dem i mit filmliv, så jeg er også næsten blevet immun overfor den slags.

Du siger:
”Kunst og talent for en filminstruktør, afgøres af evnen til at fremstille en æstetisk oplevelse, der har en bevidsthed om sin egen kvintessens. Det har Noé, i allerhøjeste grad.”

Det har Nolan også – hvor vil du hen med det?

Jeg skal i hvert fald slet ikke begynde at afsløre, hvad nære kollegaer fra scope har sagt om visse dværge, så lad os nu bare ikke gøre tingene værre end de er. I øvrigt gad jeg ikke spilde mere tid på dig og Mirza, men dette bliver det sidste, og hvis du ikke kan diske op med noget nyt, så hold dig væk.

08/06-10First look...
Mit første indlæg, var ganske rigtigt henvendt til dig personligt; af den simple grund, at du kva din første kommentar, forsøgte at reducerer filmen til noget der passede på en subjektiv, kulturradikalistisk formel, som du åbenbart formidler - hvorefter du undskylder det med, at være din "umiddelbare tanke". Gu' var det ej umiddelbart! Du brændte inde med det og så nu en chance for at lufte ud, ellers ville du ikke have argumenteret så konkluderende og generaliserende, som du gjorde. En umiddelbar holdning er ladet af et oplæg, ellers er det bare en holdning. At du så pakker det ene ind i det andet eller ikke kan kende forskel, blev jo så dit problem. Ergo, gav du mig jo intet valg - en mand der ser tingene som du gør, bør ikke udtale sig om en Noé-film. Hvem er det der ikke kan tåle mosten, makker? Iøvrigt, indrømmer jeg også blankt hvor jeg står i denne her diskussion (det har jeg gjort fra start), så hvor du vil hen med at jeg har min holdning og at du har din, ved jeg ikke? Trækker du ytringsfriheds-kortet nu eller....? Give me a break. Hvordan du i din bevidsthed forsøgte af afsondre logikken i din første kommentar, rager mig: set udefra, var det provokerende og upassende, så jeg samlede bolden op; derfor påtaler jeg også dit ret snæversynede standpunkt ift. film, da det er højest relevant, når man forsøger at optrevle de motivationer der måtte ligge til grund for dine forordninger og argumenter. Når det så er sagt, så lad vær at bilde mig (eller dig selv, først og fremmest) ind, at du er åbensindet - eller for den sags skyld, at du spænder bredere end jeg gør. Alt hvad du har skrevet her på siden, udstråler en enstonig, amerikaniseret indfaldsvinkel til det at se film (dine topfilmslister, dem du ser og stemmer på etc. etc.) og jeg formaner blot det arrogante i at kritiserer en film, udfra en forudindtaget holdning, der i virkeligheden nok bare var et aflad for et personligt, funktionalistisk synspunkt jf. film generelt.

Din evne til at selektere hvad jeg skriver og så tolke det som en generalisering, frem for noget der er formuleret i en specifik sammenhæng, er også helt enestående. Jeg har aldrig sagt at socialrealisme er lig stor kunst. Jeg har aldrig sagt, at noget skal være explicit, for at være stor kunst. Noé vil blive husket, fordi han bryder grænserne på alle måder. Det gør Nolan ikke. Men nu kalder du jo Noé for pornografiker og ligegyldig, så jeg synes det var oplagt at lave en komparativ til amerikansk film, hvor vold og voldtægt oftest er stuerent, glorificeret eller i alle tilfælde eksponeret indenfor et spektrum af tilforladelig kunstnerisk frihed (ironisk, ikke sandt?), som de så selv forherligere igennem Oscar-uddelinger og deres status som værende filmnation nummer 1. Nævn mig én amerikansk voldsfilm, der vil ”hjemsøge” mig, uden at nævne Kubrick eller Lynch (hvor det psykologiske eftermæle skyldes filmen som helhed og ikke volden i sig selv, hvilket også er tilfældet med Noé, skulle du være i tvivl).

Ang. din mening om ”Irréversible”, er jeg mere interesseret i at høre din konkrete holdning, frem for at fiske den op af Forceoffice's indlæg. Hvorledes var kameraarbejdet ”hamrende amatørskod agtigt”? Det var i øvrigt heller ikke meningen at voldtægtsscenen skulle tænde dig eller være letfordøjelig; den skulle få dig op af stolen. Det ved Noé – for som du selv nævner, er du ved at blive immun overfor den slags ting. Måske lykkedes det ham trods alt, at komme ind til dig?

Og ja; Nolan passer i min definition af en kunster; men graden af hans æstetik og tyngden i hans temaer, ligger begge på barnestadiet og er ret så konventionelt (du sagde vistnok engang - correct me if I'm wrong -, at man kunne skrive tykke bøger om lagene i ”Memento”. Man kan nok højest skrive en halv side). Jeg nævnte det, for at beskrive hvorfor Noé hos mig er en kunster.

I øvrigt, kan jeg heller ikke se pointen i at skulle diske op med noget ”nyt”, som du ellers efterlyser. At du kører i evige cirkler, med de samme populistiske holdninger og mangelfulde konjekturer, afspejler sig jo i min kritik. Jeg foretrækker at holde mig til emnet og fremligge min pågældende holdning – ikke andres, eh? - så hvorfor starte på noget nyt?

08/06-10First look...
Filmens formidling af realismen - gennem tiderne - er jo netop dét der har gjort de største til de største. Om så det har handlet om standardfølelserne, erkendelsen, mayas slør, moralkomplekset, skønheden, melankolien, det vi kalder ”ondt”, eller det livsbekræftende. Illusion, illusion og illuision er muligvis din måde at distancere dig fra livets ”barske socialrealisme” som du kender for godt til, ren personligt, men hey, både Jarl og mig har - ifølge sagens natur - ligeledes oplevet livet i dets grimme center. I modsat fald, ville vi jo ikke prise denne refleksion; om dette så hviler på filmens aspekter, tanker, metafysik, provokation eller sjælkirurgi, så spar mig for din undskyldning.

Jeg forstår virkelig ikke, at du ikke på egen hånd kan se, at du jo aldrig har været åben. Når du vælger, at kasserer Lynch, Noé, Trier med 1-2 stjerner og dét de og m. fl. gør; nemlig at tage noget der ikke er håndgribeligt og umidddelbart ukendt, og smide det i hovedet på folk uden hensyntagen. De udfordrer vores skæbne, vores natur, med en fandenivoldskhed - en absurdisme - der rammer som et slag i alle sanserne. Det er dém der afspejler virkeligheden og ødelægger hele vores velkendte, konservative og fundamentale grundvold med deres fokus. Dét gider folk - som dig - ikke se. Ét er at se disse film, noget andet er, at begribe deres rum. Vælger man, at begribe dette, så er man åben. Har du gjort dig nogen tanker om, hvad ”Irréversible” handler om? Eller nej, det aspekt har jo intet med filmtræk at gøre. Men alene i sin form er den et stort æstetisk spektrum, og faretruende atmosfærisk. Men når blot det rodløse kamera, kan blævre din tålmodighed og eksperimentale åbenhed (smag, kan du så kalde det), viser hvor svagt dine tanker kan hale sig ud af boksen.

Ja, film er fiktion, men langtfra løgn. Fiktionen har potentiale til langt, langt mere end blot, at udstille et løgnagtigt univers, som du fortærer. Løgnen er ikke hensigten, den er kun pueril i sin idioti.

08/06-10First look...
For det første; jeg ved selv bedst, hvad jeg prøvede med min første kommentar om denne sag, tak. At du så ikke tror på, at det blot var min umiddelbare tanke (som i øvrigt også var lidt provokerende, indrømmet), er dit og alene dit problem. En umiddelbare tanke er jo ladet af, ja af et umiddelbart indtryk man får af en given filmtrailer/filmprojekt. Og ligeså vel som Mirza kan være pavestolt over hans umiddelbare tanke, kan jeg være kritisk anlagt af det materiale han fremlagde.

Men alt hvad du har skrevet her på siden udstråler netop den ”korteste rute”, hvor meget få varianter af film/genre gør sig gældende, og stort set alt amerikansk er lort, populistisk og kommercielt. Det er i hvert fald det indtryk jeg og flere har haft siden du kom til. Jeg ligger ikke skjul på, at amerikanske film tiltaler mig mest, af bestemte instruktører. Jeg har som sagt favoritter i følgende genre: Krigsfilm, drama, Western, action, Sci fi, animation, thriller, eventyr etc etc. Og jeg er heller ikke bleg for at se fremmede film, da jeg i øvrigt også har adgang til en del bosniske film, og ellers er jeg ikke bleg for at se film fra andre lande, selvom adgangen til dem ikke lige er den nemmeste udfordring, og man bliver også nødt til at fravælge en del pga. økonomien, tiden og lign. Alt det ville du ha’ observeret, hvis du nu åbnede øjnene lidt mere, Velvet. Hvem er lige fordomsfuld her?

Jeg kan ud fra Irréversible overhovedet ikke se nogen brudte grænser? Bryder grænser indenfor hvad? Hvor længe en voldtægtsscene skal stå på? Men mon ikke du sikkert kan diske op med en lang smøre om hvor grænsebrydende manden er. Der findes milliard barske socialrealistiske dramaer derude af svingende kvalitet. Og for mig er det ved gud heller ikke en kvalitet i sig selv, at nogen bryder med grænserne. Hvorvidt Noe vil huskes for det, aner jeg ikke. Jeg har som sagt tidligere ikke stødt på ret mange dokumenter, der placerer ham på folks lister, og andre kriterier for, hvordan en film får en velfortjent plads i historien, hvis man altså kan se bort fra sin egen subjektive vurdering.

Barnestadiet og Nolan går slet ikke hånd i hånd sammen, men selvfølgelig sammenlignet med barske og brutale socialrealistiske drama fra Tyskland og Frankrig, ja så har du vel ret. Men faktummet er netop, at han er en moden og yderst anerkendt filminstruktør, til trods for han også leverer underholdning krydret med den gode historie. Og ja, der er masser af gods i Memento og hvis du kun kan få en halve side, så er det dit problem, men det burde du ikke prale med. Apropos voldtægtsscenen i den, så ved jeg udmærket godt den ikke skal ”tænde mig”. Det der menes er, at jeg aldrig kan elske den slags film (dermed ikke sagt jeg ikke kan se kvaliteten og dømme dem højt, hvis de nu også er gode). Men du kan nok ikke se forskellen på de to ting? Jeg gider ikke se den slags om igen. Jeg er ganske enkelt af en anden natur end du tilsyneladende. Jeg vil gerne ha’ en fed og tankevækkende historie, krydret med elskværdige karakterer og action, dét kan jeg se igen, og dét leverer Nolan med hans unikke fortællestruktur, temaer, underholdningsværdig og persongalleri. Og jah, jeg elsker også noget mindre tempofyldt, men jeg gider ikke stene om og om igen til franske eller polske barske socialrealistiske dramaer, men hvorfor forsøger jeg overhovedet at overbevise dig om dette, da det er som at snakke til en væg. Du behøver ikke kommenterer dette afsnit, jeg ved udmærket godt hvor du står, og hvad du næsten på forhånd vil sige.

Jeg kan anbefale dig folk som Cronenberg, han er netop ekspert i det jeg eftersøger, også fra hans tidligere film. David Fincher vel også. Ellers kan du se filmen Deliverance, blot for at nævne nogle få, som du med stor sandsynlighed vil afvise.

08/06-10First look...
Du skal om nogen ikke snakke om åbenhed, Mirza. Du dyrker kun en slags film.

Du forstår ikke det grundlæggende i at være åben. At være åben er ikke ensbetydende med, at jeg SKAL elske både Trier og Lynch. At være åben er jo at se det meste og ikke udelukke genrer, men jeg kan for helvede da ikke garantere, at jeg vil elske det færdige resultat af de ovennævnte folk. Trier er ganske enkelt ikke min kop te, men jeg har da givet dem en chance og set nogle af dem, og jeg kan endda gå med til de har en vis tiltrækningskraft og specialitet over sig, men de rører intet i mig. Mht. Lynch, så har jeg fundet både Wild At Heart og Blue Velvet ret fantastiske, mens hans mere abstrakte film som Mullholland Drive og lign ikke sagde mig et dyt. Ja, du skal da endelig skyde manden ned fordi han ikke deler DIN smag, og din anskuelse af en god film. Jeg kan stort set lide alt af genre, men jeg kan ikke lide alle film. Find ud af forskellen, og kom tilbage. Tilføjelse: Åbenhed omkring film er så meget mere, end at elske nogle instruktører, som DU fremhævede. Dette har intet med åbenhed at gøre, men din personlig smag som du belærer mig med, som kriterie for, hvad åbenhed er FOR DIG. Men sådan forholder virkeligheden sig ikke Mirza. Derudover er der også en vis respekt omkring filmmediet, som du ikke besidder, siden du f.eks brænder dine film på nettet. Som filmelsker, går jeg ofte i bio og køber mine film, og udviser respekt for mediet. Det er også én af de ting, der er værd at tage til overvejelser.

Jeg forsøger såmænd ikke at distancere mig fra socialrealisme. Jeg forholder mig da gerne til virkelighedens barske realiteter, både via nyheder, politik, egne erfaringer og debatter. Men dette behøver ikke gå igen også på film hos mig, før jeg kan tage stilling til det.

08/06-10First look...
Her er lidt at tygge på:

Scope's "genre" fane.

Action = ser og har favoritter inden for genren
Adventure = ser og har favoritter
Animation = ser og har favoritter
Dokumentar = ser (der er gode såvel som dårlige)
Drama = ser og har favoritter
Gangsterfilm = ser og har favoritter
Gyser = ser og har favoritter
Komedie = ser og har favoritter
Krigsfilm = ser og har favoritter
Krimi = ser og har favoritter
Musical = her må jeg tilstå, at genren ikke er mig, men har set et par stykker.
Science Fiction = ser og har favoritter
Thriller (herunder flere undergenre) = ser og har favoritter
Western = ser og har favoritter, men ikke mange favoritter.

Flere: Superheltefilm. Og indenfor alle de genre, rammer vi ganske vist også noget fra socialrealisme, og derudover kan du også tilføje udenlandske film, som jeg dog ser når muligheden byder sig, men har ingen favoritter indtil videre, så skulle det være enkelte bosniske film, som Ingenmands Land og det stærke drama, Sarajevo, håbets sang. Del Toro's Pan's labyrint var også klasse, og den frannske gyser Ils, ligeledes, sammen med den svenske Ondskan, og den norske Insomnia, som alle var gode fra flere andre lande. Og der er altså flere film.

Her er nogle grænser som Noe bryder: eller snarere gen(bryder) som Memento og andre brød først.

http://www.offoffoff.com/film/2...reversible.php

Strukturelt: Nej, stilen er set før.
Lange/forvirrende kameraføring: Nej, set før mange gange, her blot amatøragtigt.
Plot: Tyndt, set mange gange før, men selvfølgelig øjnene der ser, men selve plottet i sig selv er der ingen ben i.
Volden: Grum bestemt, men ikke ny og sætter ingen standarder. Jo, for længden af voldtægtsscenen.

09/06-10First look...
”Derudover er der også en vis respekt omkring filmmediet, som du ikke besidder, siden du f.eks brænder dine film på nettet. Som filmelsker, går jeg ofte i bio og køber mine film, og udviser respekt for mediet. Det er også én af de ting, der er værd at tage til overvejelser.”

Du er da grotesk. Gott, jeg er nået til det punkt, hvor de film jeg leder efter, ikke kan skaffes på dvd. Det er én af ulemperne ved ikke at være mainstream. Du udviser da selv ingen respekt for mediet, ved at tage det som et cirkus. ”Respekt for mediet” ... paradokset har aldrig været så grundkomisk.

Utroligt, som du kan gemme dig bag andre holdninger. Prop nu de links et vis sted hen, og lad det komme fra din egen mund, hvis du er enig i andres meninger.

”Irréversible” er et værk skabt af en filmskaber, der i allerhøjeste grad véd, hvad han vil, og hvordan han skal nå sine mål. Nemlig at mane en Sartresk kvalme over tilværelsens meningsløshed ved at skabe en film, der i sin essens handler om tidsretningens uafvendelighed. Astrofysikken har mange interessante teorier om tidens væsen, men for den enkelte er der ingen pardon: Tiden er et ensrettet styrt gennem livet fra vugge til grav.

Du ser så basalt på det, at det næsten er perverst. Ja, ”Memento” legede også med at bytte scener, men med det formål at komme ind i hovedpersonens mentalitet – intet andet – mens, at ”Irréversible” gør det med en meget klar og tankevækkende pointe. Hvis du ikke er med, er du velkommen til at (gen)læse min anmeldelse af filmen.

Anmeldelsen i linket, er jo komplet hovedkulds; anmelderen har tydeligvis ikke været i stand til, at skænke filmen én eneste tanke, ligesom dig. At Belluci ses nøgen, ser han som den eneste grund til at se filmen. Var der nogen der hostede ”infantile hedonist”?

Som en skotte var inde på, kaster Noé fra starten tilskueren ud i en kaotisk filmisk oplevelse, hvor de grundlæggende orienteringsretninger som op og ned og frem og tilbage systematisk undergraves; kameraet slingrer vægtløst i rummet, hvilket fremmer én med fornemmelsen og tilstanden af blodrus og kaos. Formelt kan der ikke sættes en finger på dens gennemførte konstruktion. Den starter som pervers i form og indhold i et svimmelt orgie af brutalitet og en udstilling af dyrisk amoralitet. Og Marcus er ikke uden skyld i, at Alex befinder sig i den fatale tunnel på det helt forkerte tidspunkt. Men også Alex har foretaget et valg, der viser sig at få følger, da hun foretrak det seksuelt spændende kødhoved Marcus frem for filosoffen. Alex drømmer om en mand, der bare tager, hvad han vil have. Noé lader hendes fantasi få fatale følger. Symbolsk spinder Noé så et net, der er lige så sammenhængende som filmens baglænse skæbnefortælling. En gennemgående anal symbolik forbinder Alex og Marcus' erotik med voldtægten i tunnelen begået af Bændelormen, hvis seksuelle ageren ligner en rædselsvækkende parodi på Marcus. Fra analtunnelen er der direkte forbindelse til bøssernes inferno 'Rectum', hvor alt naturligt nok må ende med at gå op i det rene lort. Som eksistensiel idé og seksuel symbolisme er ”Irréversible” helt konkret ét stort narrativt bagpul. Det giver alt sammen en kvalme af en kaliber, der med sin udpenslede råhed, sin spekulation i Bellucis skønhed, sin demonstration af øjeblikkets kaos og alle handlingers irreversiblitet, et eksempelløst værk. Aldeles unik, hvilket burde være overskydende, at fastslå.

Jeg vil skide på, hvor mange genrefilm du ser, da de jo alle er ens, din tåbe. Letfordøjeligt filmsprog, og pure fastfood for din hjerne. Dyrker jeg kun én slags film? Tjek da lige de film jeg stemmer på, og bagefter dine egne.

09/06-10First look...
Irresversible er om nogen en stjernelam film, der ikke engang kan betragtes som fastfood, men hundefoder. Din analyse og symbolik på børne plan, kan du stikke op i røven på dig selv - den er mig ligeså ligegyldig som alt andet hvad du foretager dig af film, og folk som dig suger alt liv ud af en film og filmverdenen i det hele taget. Dyrk du bare dine perverse og ubegavede amatøragtige socialdramaer af den dårligste slags, og tro du bare naivt på, at du er en helvedes karlsmart, men du er ikke andet end en forstyrret og paranoid knægt med trang til ubehag og væmmelige scener på film, især når kvinden står for skud. Søg hjælp mand.

Stop med flere indlæg til mig - de bliver ikke læst fra nu af.

09/06-10First look...
Endelig er der atter lidt liv på Scope og så må man desværre tragikomisk konstatere at det blot er et nyt lavpunkt, i en debat totalt forskruet. Pudsigt som folk med sammenfaldende interesser og kærlighed til filmmediet kan være så langt fra hinanden?

Mærkeligt som man kan blive så uvenner over vores forskelle, frem for at se det som en styrke? Synes det er underligt at afvise noget (som en instruktørs film) som værdiløst blot fordi der arbejdes udenfor konventioner, rykkes grænser eller afprøves og afsøges dybere steder i os og det er svært (sværere) at forholde sig og gå til, på samme måde som jeg synes det er underligt at tro at kunsten pr. automatik er finere (altså bedre) og man dermed er bedre og klogere, blot fordi den er mere abstrakt, ukonventionel eller provokerende. For mig personligt er historien, altså fortællingens kraft i klassisk forstand det der rykker mest i mig. Det har jeg egentligt ikke selv valgt, sådan er jeg bare indrettet. Er jeg så et ringere menneske? Jeg dyrker gerne alt fra Noe til Nolan og hvad der er midtimellem, men i sidste ende elsker jeg blot film, uanset om jeg så er en kommercielt fordærvet konsumer eller et intellektuelt søgende menneske (og tro mig, jeg er BEGGE dele!), for jeg kan rumme begge aspekter, eller jeg prøver i hvert fald. Det har jeg heller ikke selv valgt, sådan er også bare indrettet eller nok nærmere blevet med tiden, pga de mange fantastiske personer der har beriget mit lille ynkelige liv på godt og ondt og gjort det så særdeles skønt som det jeg i dag føler det er! Træk nu debatten op venner, i er sgu bedre end dette niveau!!!!

09/06-10First look...
Undskyld, at jeg ramte lige ind i din stoltheds solar plexus. Jeg forstår fuldt ud, hvis du ikke magter mere.

09/06-10First look...
Thomas:

Du har indiskutabelt en god pointe her, og jeg er normalt heller ikke uenig. Jeg er bare nået til et punkt i livet, hvor jeg ikke har brug for visse typer mennesker, som jeg ikke har noget til overs for, og det er ikke pga. deres forskellige approach til tingene/film men pga. personligheden. Længere er den ikke.

farvel og tak..

12/06-10
Jeg vover pelsen...

Gott: Det jeg hører dig sige, er at du (blandt andet) ikke kan elske 'Irréversible' fordi den konfronterer dig med en side af virkeligheden, som iforvejen fylder ubehageligt meget i din – og måske andres - hverdag? Derudover, at Noé formaner publikum med en unødvendig grad af brutal vold. Ville det være forkert at sige, at du finder den prætentiøs? Sig til, hvis jeg har misforstået noget, men således læser jeg din kritik. Du må gerne uddybe ift. hvorfor du finder det overflødigt; at fortælle en sådan historie med så barske scener, når jeg jo mener det tjener et kunstnerisk formål i disse filmtider – synes du ikke, at der skal være plads til det?

Som du selv har bemærket, berører Noé faktisk meget det samme tema som Nolan gjorde med ”Memento”. Som jeg tolker begge film, er de et manifest af Satre-eksistentialistiske dimensioner: Idéen i, at hvert eneste valg bærer et fuldbyrdet ansvar, fordi vi fravælger en uendelig række af udfald, til fordel for én tilværelsesrute. Begge filmene spørger så om, hvilken grad af ansvar, det er retfærdigt at pålægge det enkelte menneske for hvordan deres tilværelse udarter sig. Tolker du det anderledes?

Nolan er mere kulegravende og konstruerende i sin tilgang, med karakteren Lenny, der ikke kan huske noget – og som derfor, i sidste ende og ganske ironisk, er i stand til at skabe den fremtid han ønsker at udleve. Her er han fuldt bevidst om hvad han vælger og hvilket stof han binder sig til; han har det klarsyn som de færreste mennesker nogensinde får, men kan vi dømme ham for det, når han senere glemmer det selv? Det er jo eksistentialisme og moralfilosofi, sat i en glasmontré! Noé, med tragedien ”Irréversible”, konkluderer derimod, at hvert eneste valg skaber en lavine af konsekvenser, som vi aldrig kan være bevidste om. Han placerer sine karakterer i centrum af historien, frem for at gøre dem til protagonister – fanebærer – som Nolan gør Lenny til. På samme måde som Nolan, spørger han så publikum, hvor meget disse karakterer bære ansvaret for deres skæbne og ulykke – når de indirekte selv skaber den? Hver eneste replik i Noé's filmer er jo et bindeled til det katastrofale klimaks (selvom du nok ikke vil, synes jeg du skal se den igen – og ligge mærke til de gnidninger vi ser mellem trekløveret før voldtægten sker). Er de ikke alle – både Lenny, Marcus, Pierre og Alex - ofre for kosmisk sammensværgelse og kaos, og dermed ofre for sig selv? Jeg kan personligt bedre lide Noé. Ét er, at jeg finder hans vision mere fuldbyrdet og inspirerende, men også fordi Nolan (i mine øjne) altid koger suppe på historien om godhjertede mænd i konflikt med sig selv – og dermed med resten af verden.

Lenny's sidste ord i 'Memento' er jo ”Now... where was I?”; hvilket er ganske tvetydigt. Et spil på temaet – både i og med, at han ikke kan huske hvor han sidst var, og at han derfor (måske) ikke kan holdes til ansvar for det valg han lige tog; men også en opsummering af eksistentialismens grundtanke; han må finde noget af beskæftige sig med – en identitet han kan bebo – ellers er hans tilværelse meningsløs. Sig til, hvis du er uenig eller hvis du synes jeg overtolker, men sådan har jeg altid forstået filmen. Nu ved du mere om Nolan end mig; er han religiøs?

De to film har så meget tilfælles, at jeg ikke forstår, hvordan du kan elske den ene og hade den anden? De har jo begge elskværdige karakterer, en spændende fortællerform og en tankevækkende historie. Apropos fotograferingen i Irréversible, som du ikke kunne lide; du lagde vel mærke til den gradvise rodfæstning af kameraet – hvilke tanker gjorde du dig omkring det? Nu er du ikke den eneste, der følte sig skidt tilpas i starten – mange gik ud af biografen, fordi de blev svimle og fik kvalme. Kan du ikke se, at det er en metafor for historiens slutning: Fortabelsen som karaktererne oplever? I historiens start er billederne stille og rolige, men i takt med at de ubønhørligt bevæger sig imod afgrunden, bliver det rystende og kaotisk; et symbol på, at deres skæbne næsten er forudbestemt af deres menneskelige beskaffenhed. Nu siger du så, at du finder det amatør-agtigt... Men helt ærligt; ét er, at du ikke bryder dig om det, men du mener vel ikke at det er amatør-fotografering?

Jeg håber du har læst det her – tiltrods for officielt at have lukke døren i; for det er ment som en præmis, der måske kunne kickstarte debatten, denne gang på et lidt mere jordnært niveau. Når alt kommer til alt, er det jo altid interessant at se hvilke ting der kan klargøres og forsones, når to synspunkter står i kontrast til hinanden. At det så nogle gange løber af sporet, er jo – som Thomas siger - tragikomisk, da vi alle har filminteresse tilfælles. Derfor skal denne slags ”slagsmål” altid skrives i respekt og god ånd, hvilket nogle af mine sidste posts ikke har været, og det undskylder jeg for.

12/06-10First look...
Jeg er i hvert fald superglad for den gode tone du ligger for dagen (jeg kunne lære noget der :-), og håber selvfølgelig at den er oprigtigt ment, men jeg vælger, som Nolan, at tro på ”godhjertede mænd” :-)

Dit indlæg er langt, og jeg vil selvfølgelig prøve at besvare dine spørgsmål, men sig til, hvis jeg springer over noget, for det er ikke bevidst. Jeg har også selv sagt en masse i frustration, men da stort af dig at du forsøger at løfte debatten på et modent niveau og ligefrem at undskylde – ros til dig, mand.

Først og fremmest; Jeg kan sagtens værdsætte en film der konfronterer mig med en side af virkeligheden og endda prikker til mine ømme punkter. Det gjorde f.eks. en film som Revolutionary Road. Men det er nok næppe en film jeg vil se 100 gange fremover, det har jeg ikke behov for. Film som Memento, Prestige, Moon, Cast Away, American History X, for at nævne få (mindre eksplosive film) eksempler, har været nogle titler jeg netop kunne se igen og igen, fordi de rykkede noget i mig, både intellektuelt men også underholdningsmæssigt, uden de selvfølgelig er drevet af typiske action skabeloner, men de er alle sammen drevet af en historiefortælling der appellerer til min natur.

Min udtalelse om porno og Irréversible var selvfølgelig også en provokation (den er altså god nok) og den kan jeg vel heller ikke argumentere for. Voldtægtsscenen er da voldsom, men faktisk ikke så slem, som jeg havde ”frygtet”, men sådan kan man jo få det, når omtalen af dette ikke var til at komme uden, så kan tingene måske "skuffe" indimellem. Less is more er ofte mit motto (pånær actionfilm :-)), og det synes jeg ville ha’ klædt filmen og scenen her, hvor kameraet også bare står stille. Det samme problem havde jeg også lidt med Antichrist, hvor man tyer til ekstreme overdrev for at give filmen et ”kunstnerisk” løft. Selvfølgelig skal der være plads til at eksperimentere med grænser og virkemidler, men når det ingen effekt har på mig, jamen så kan det være nok så eksperimenterende og kunstnerisk anlagt. Jeg vil dog helt klart hellere gense Irreversible end AntiChrist, da jeg simpelthen ikke gider se afskåret klitoris og andre ulækre scener, som muligvis nok tjener et formål (det er selvfølgelig øjnene der ser) men min natur er bare ikke indrettet til at jeg skal kunne fryde mig over en film som AntiChrist. Og du vil sikkert sige: Jamen meningen er ikke, at du skal ”fryde” dig? Nej, selvfølgelig ikke over de voldelige sekvenser, som tjener et større formål og er metafor for dit og dat (ikke ment nedladende) men en film skal også ”ophidse” mig – lidt ligesom damen du deler tilværelsen med. Hvis hun ikke er dig tiltrækkende, så kan hun indad være nok så god og fyldt med symbolik, men vil du dyrke sex? Nej vel, men havde hun oveni også været pæn, ja så havde man. Håber ikke det var et sidespor, blot nogle personlige tanker jeg lufter ud.

Eksistentialisme og Sartre er en lang smøre, men jeg har i min tid på handelsskolen (HH) selv nydt hans retninger og filosofier, om at mennesket blandt andet selv skaber sin tilværelse, baseret på valg og selvfølgelig ens handlinger.

Du skrev:
”Begge filmene spørger så om, hvilken grad af ansvar, det er retfærdigt at pålægge det enkelte menneske for hvordan deres tilværelse udarter sig. Tolker du det anderledes?”

Nej, ganske enig her. Må jeg indrømme.

Du skrev:
Nolan er mere kulegravende og konstruerende i sin tilgang, med karakteren Lenny, der ikke kan huske noget – og som derfor, i sidste ende og ganske ironisk, er i stand til at skabe den fremtid han ønsker at udleve. Her er han fuldt bevidst om hvad han vælger og hvilket stof han binder sig til; han har det klarsyn som de færreste mennesker nogensinde får, men kan vi dømme ham for det, når han senere glemmer det selv”

Til sidst går det så op for karakteren Lenny, at han bevidst må lyve overfor sig selv, for at fælde Teddy og tilfredsstille sine egoistiske behov, og dette er Lenny klar over i det øjeblik han siger: Do I lie to be happy? In your case Teddy, yes I do..Kan vi dømme ham? Hans søgen efter retfærdighed kan man måske ikke fornægte, men han bruger vel hans lidelse til sidst helt bevidst for at skabe endnu flere løse ender som jo altid er ensbetydende med en lavine af events sættes i gang af både sorg og død.

Du skrev:
På samme måde som Nolan, spørger han så publikum, hvor meget disse karakterer bære ansvaret for deres skæbne og ulykke – når de indirekte selv skaber den?

Jamen enig.

Du skrev:
”Er de ikke alle – både Lenny, Marcus, Pierre og Alex - ofre for kosmisk sammensværgelse og kaos, og dermed ofre for sig selv”

Helt enig, selvom jeg helst (ikke overraskende) foretrækker Memento, da den netop opbygger et mere elegant og sindrigt puslespil for vores hovedperson, hvor både han og vi er helt fortabte, i takt med scenerne går og tiden næsten står stille, er filmens struktur med til at underbygge hans mentale tilstand.

Jeg er ikke uenig i, at Nolan tror på det gode i mennesket, selvom de er i konflikt med sig selv. Han skaber den helt rette balance mellem de gode og dårlige sider i et menneske (hovedrolle, som oftest), som jeg synes giver mange nuancer.
Lenny’s sidste ord, som du er inde på, er også et billede på, at han ikke er kommet en meter videre. Han er tilbage til udgangspunktet. Jeg er helt enig i, at ”beskæftigelse” er Lennys drivkraft for simpelthen at føle sig i live, vel derfor han aldrig kan slippe gåderne og mysterierne fuldstændigt, uanset hvor mange gange de bliver løst. Han har dedikeret sit liv til en søgen og retfærdighed, der ikke eksisterer, kun i hans kringlede sind. Umiddelbart tror jeg ikke Nolan er voldsom religiøs – jeg har i hvert fald ikke rigtigt stødt på religiøse betragtninger om hans film, men om der er religiøse undertoner i filmene, er som øjnene ser.

Det skal så lige siges, at jeg ikke hader nogen film, i den forstand. Heller ikke Irréversible, selvom det nok godt kunne lyde sådan. At hade er jo sådan et nedsættende ord om film i det hele taget, og forkert et ord, for filmen har ikke ”gjort” mig noget. Det er sådan et ord man som MEGET ung brugte om film man ikke kunne lide.

Du har ret i, nu hvor vi snakker om tingene på en god og imødekommende måde, at Memento og Irreversible har visse ligheder, men derfor behøver oplevelsen selvfølgelig ikke være den samme. Det handler jo dybest set om eksekveringen af en historie, og her må jeg bare konstatere, at Nolan er mig dygtigere og mere mig. Men jeg vil da absolut give Irreversible en chance til nu med denne debat in mente, og hvis noget skulle ændre sig, så vil jeg takke dig personligt :-) Har du i øvrigt set Donnie Darko som også arbejder med; det med valg, bestemte handlinger som præger ens skæbne, men samtidig også er en sci fi film med overnaturlige elementer?

Mht. fotograferingen: Jamen her føler jeg umiddelbart, at i hvert fald kameraføringen virker mig noget amatøragtigt, sløret og billigt (ikke ment som i filmens budget) men blot lidt typisk ”billigt” eksperimenterende, på sådan en selvfed måde. Jeg tror ikke jeg kan forklare det bedre. Det samme oplevede jeg med Lynch’s Inland Empire. Og lidt kvalmefremkaldende i det hele taget, som sikkert er et billede på en slags tilstand, som du selv er lidt inde på, men metaforen alene er for mig ikke helt nok, hvis jeg får hovedpine af filmen. Belysningen er mig også alt for deprimerende, men det er så en smagssag, men dermed ikke sagt det intet formål tjener.

Hvis jeg ikke har svaret på alt, så spørg til igen. Men ellers håber jeg ikke at min lange kommentar virker uoverskuelig – der er mange ting der tages hul på, og det er ikke nemt at flette det hele sammen, så det lyder som en yndig sang :-) Der tages forbehold for stavefejl eller lign :-)

19/06-10First look...
Forstår ikke hvordan man overhovedet kan sammenligne Irreversible eller for den sags skyld Enter The Void med Memento. Irreversible (Jeg har har ikke set Enter the Void) er en film, der forsøger at beskrive tilværelsen. Memento er en enestående apolitisk og afilosofisk konstruktion, der nærmest indeholder en lære om, hvordan man kan trigge menneskets hjerne og få os til at føle spænding, blive interesserede uden nogen egentlig grund. Vi producerer en masse psykisk energi og for afløb for nogle ting når vi ser en film som Memento eller for den sags skyld The Usual Suspects (jeg er jo ikke selv fejlfri), men de er intet andet end tomme kalorier pakket ind i velskabte narrative skeletter. Man kunne spørge sig selv - hvad ville Memento være uden sin fortælletekniske porno? Ikke rigtig noget.

Dertil er Memento fuldstændig stemningsforladt og som æstetisk værk nært ikke-eksisterende. Den er helt tom, ligeså tom som Guy Pearces skuespilmæssige præstation. Omvendt er Gaspar Noé en instruktør, der (måske uden held) forsøger at forklare tilværelsen og hans film er proppet med stemning, kvalmefremkaldende kameragange, spædende farvekompositioner og forforfriskende forsøg på at begribe livet. For mig er Memento død og konstrueret, hvor Irreversible strider mere - måske er den ikke verdens bedste film, men man glemmer den ikke. Memento så jeg for blot en uge siden og jeg har ikke skænket den en tanke før nu. Memento er en af de her solide kvalitetsprodukter, der forlader sindet med det samme: ligesom Fight Club, Zodiac, Collateral, Heat, The Usual Suspects, The Dark Knight, The Prestige, og en stor del af Coen-brødrenes, Scorseses og Coppolas film. Amerikanske kvalitetsfilm, der ikke rigtig vil noget udover at opholde os et øjeblik.

19/06-10First look...
"Memento er en af de her solide kvalitetsprodukter, der forlader sindet med det samme: ligesom Fight Club, Zodiac, Collateral, Heat, The Usual Suspects, The Dark Knight, The Prestige, og en stor del af Coen-brødrenes, Scorseses og Coppolas film. Amerikanske kvalitetsfilm, der ikke rigtig vil noget udover at opholde os et øjeblik."

Wow. Så har man i hvert fald en ret spændende tilværelse og ret store krav til livet.

19/06-10First look...
Det ved jeg ikke, men jeg synes bare forskellen mellem en Tarkovsky-film og en Nolan- eller Fincher-film er for stor til bare at lade den være.

19/06-10First look...
Ja, hvad skal man næsten sige til denne kommentar. Din tilgang til film (dømt ud fra din topliste) illustrerer vist meget godt, at du ikke har højere tanker (eller ved bedre?) om disse amerikanske film du ridser op. Ikke desto mindre regnes de fleste for mesterværker, modsat mange af dem du dyrker - hvor er det dog blevet en kedelige "finkulturel" mode at snakke så skidt om amerikanske klassikere, og hylde alle andres lande film, som værende stor kunst - for modsat amerikanerne, vil de andre ikke underholde, og det er jo straks ligmed kunst. Den slags meninger giver JEG ikke en 50 øre for. Ville give 25 øre, men den findes ikke mere. Men hey; det er blot min mening. Jeg giver ikke meget for den forudsigelige kultursnobberi. Disse folk KEDER mig ganske enkelt ihjel.

Hvor er det dog også en tynd og banal kritik: Hvad ville Memento være uden det fortælletekniske? Med den "formel" kan man snildt pille 99% af filmene ned og reducere dem til.....ingenting. Tomme spekulationer. Hvorfor overhovedet spekulere på, hvordan "det ville være", og ikke bare, hvordan tingene nu ER?

19/06-10First look...
"Det ved jeg ikke, men jeg synes bare forskellen mellem en Tarkovsky-film og en Nolan- eller Fincher-film er for stor til bare at lade den være".

Gu er det RØV mand - begge er mindst ligeså gode, hvis ikke langt bedre, men det er selvfølgelig øjnene der ser - visse bedrager så :-)

19/06-10First look...
a@babo: Alt er subjektivt, ja okay...

Sandmand: forresten må vi lige huske, at kunst ikke er særligt meget andet end "høje krav til livet". Hvis man ikke søger det absolutte og sandheden i kunsten, har man ikke forstået, hvad den er til for.

19/06-10First look...
"Hvis man ikke søger det absolutte og sandheden i kunsten, har man ikke forstået, hvad den er til for..."

Har du rent faktisk tænkt den sætning til fulde, inden du skrev den? Nu nævner du jo selv Tarkovsky... Han konkluderer jo præcist det modsatte :)

19/06-10First look...
Er kunst ikke en længsel efter idealet, det absolutte?... det tror jeg nu også Tarkovsky konkluderede i SiT.

19/06-10First look...
I sidste ende er den muligvis, men ikke som sådan for en behaviorist som Tarkovsky.

"Stalker" handlede jo i høj grad om det evige refræn - paradokset - i metafysikken. Man kan vel fristes til at sige, at Tarkovsky havde det interlektuelle overskud, til at se forbi idealet og erkendelsesproblemet, og istedet se kommunikationsproblemet.

20/06-10First look...
Du bliver lige nødt til at uddybe hvad du mener med metafysikkens paradoks.

Tarkovsky vidste jo godt at hans film ikke indeholdt den absolutte sandhed, men de lugtede deraf. Æstetikken er det absoluttes symbolske manifestation, en refleksion af sandheden og netop kun dens refleksion eller spejling - aldrig sandheden i sig selv (som Platon også understregede). Kunst og gode film er jo også noget psykologisk: vi skal blive fuldstændig opslugt i "forestillingernes" og "konstruktionernes" verden som Schopenhauer så kunsten - her bliver vi fri af viljen og lidelsen. Åndelig onani ligesom f.eks. meditation, hvis kunst altså lykkes som koncept.

20/06-10First look...
Jeg har kun set Solaris, og den sagde mig ikke det helt store. Det gjorde det amerikanske remake heller ikke. Men jeg vil da gerne prøve Stalker, hvis muligheden kommer.

Sóse:

Ja, alt er subjektivt og du vil sige?

Og hvad er så det absolutte, og "sandheden" i kunsten?

20/06-10First look...
Ja jeg ville sige at vi sikkert ikke kunne blive enige. Jeg brød mig ikke synderligt om Stalker: start med Spejlet.

Hvad er det absolutte "overhovedet"? Det er vel en følelse af at være i absolut sammenhørighed med alt omkringværende, i fuld kontakt med værens mening. Jeg tror det vigtigste er at man overskrider sig selv som individ og genskaber sin forbindelse med det større hele. At man træder ud af det almindelige dagligdagsliv og den lineære tid: oplever noget mytisk, hinsides tiden, rummet og vores adskillelse fra tingene. At man pludselig erfarer gennem "den kosmiske bevidsthed" og ikke sin egen. Det er jo en total overdrivelse og ikke noget man umiddelbart kan opleve med filmmediet i en sådan renartet "meditativ" form. Men det handler stadigvæk om at blive udødelig gennem kunsten - få et kort indblik i idériget eller det evige - og glemme sin isolation i universet som dødeligt individ.

At alt det her bare er elektrokemiske processer og formindsket blodtilførsel til vores "orienterings-hjernelap", er jo en anden ting. Ikke noget med at blive religiøse her.

20/06-10First look...
Befinder du dig måske i en eksistentiel krise? Jeg ved slet ikke hvor du vil hen - lev nu bare livet, som vil give dig livserfaringer. Ta' nu også tingene som de kommer, fremfor konstant at være søgende. Film kan ikke hjælpe en på det område. Filmisk kunst og virkeligheden er ikke det samme, men hvad snakker vi egentlig også om?

Her er lidt hjælp:

http://www.highonlife.dk/arrang...ve-i-nuet.aspx

20/06-10First look...
damn...

Tror vi tager den her snak når du har set Spejlet!

Og virkelighed og kunst er ikke det samme, der har du helt ret. Det ene er jo "kunstigt" - det andet er virkeligt, det skrev jeg også tidligere.

20/06-10First look...
"Du bliver lige nødt til at uddybe hvad du mener med metafysikkens paradoks."

- Nu nævner du selv Platon, så jeg går udfra, at du kender til den hermeneutiske spiral? Såfremt vi holder os til det holistiske ideal om en ultimativ sandhed eller erkendelse, er det ældgamle spørgsmål jo, hvordan man kan afsondre en helhed - f.eks igennem kunst - uden at kende helheden først?

Jeg mener personligt (ligesom Tarkovsky, hvis jeg tolker ham rigtigt), at erkendelsesproblemet kun findes i kommunikationen og ikke i den abstrakte bevidsthed (det du, lidt bizart synes jeg, kalder for "åndelig onani"). Det er absurd at drage konklussioner, når ens antagelser er principløse - ergo, er menneskeligt videbegær og praktisk forståelse, i al sin dødelighed, vel også absurd?

Sjovt at vi taler om dette, da min næste kortfilm faktisk behandler selv samme kritik (lidt selvreference skal der være plads til).

Undskyld min snørklethed - jeg er lige stået op ^_^

20/06-10First look...
Sóse:

Tak for anbefalingen. Den vil jeg holde øje med.

Udkommer den på blu ray, velvet :-) Og kan den ses eller anmeldes?

20/06-10First look...
Ja jeg kender godt den hermeneutiske spiral. Men jeg synes det bliver - netop snørklet - hvis vi går ind og forsøger at analysere en Tarkovsky-film hermeneutisk og videnskabeligt. Jeg er helt enig i at vi som sådan ikke kan frembringe nogen form for sandhed eller absolut værdi som mennesker og især ikke i kunst. Der findes sandsynligvis en mening med universet, men den vedrører ikke mennesker som sådan - vi er jo bare materie, der er kommet til live og blevet i stand til at forstå at vi eksisterer. Det ved en hund eller en plante ikke, mennesket derimod kender grænserne for sin egen væren, men ved ikke hvorfor det er - og det er også eksistentialismens problem: vi ved, at vi er, men årsagen til vores væren ligger udenfor os selv.

Hermed også Heideggers distinktion mellem det værende (som vi kan beskrive) og væren i sig selv, som vi aldrig kan forklare. Så vi er ikke i stand til at beskrive universet holistisk, fordi dets helhed og fulde mening ikke er kompatibelt med dets enkelte dele (mennesker f.eks.). Også derfor tror jeg at kunsten rent filosofisk skal medvirke til at vi glemmer vores isolerede væren et kort øjeblik: dermed ikke sagt at vi skal forstå værens mening - vi skal glemme at der eksisterer et sådant spørgsmål overhovedet. For vi transcenderer jo os selv og overskrider dermed værensproblemet. Derfor er kunst jo også mest et psykologisk fænomen - der er ingen absolut sandhed, men det giver os indblik i det større hele, vi engang var en del af og som i sidste instans er vores årsag og altings årsag.

Jeg har kun set Stalker én gang, men jeg vil da gense den med alt det der in mente. Kommunikationsproblemet - altså den kendsgerning at sandheden altid vil være fængslet og netop i sproget. Descartes sagde jo det velkendte med at "jeg tænker, altså er jeg" og derfor måtte sandheden også være vores tanker eller værens mening - men de er fængslet i sproget! Det er af stor konsekvens for vores objektive erkendelse af verden, men ikke vores følelsesmæssige. Som sagt mener jeg ikke at Tarkovskys film handler om den absolutte sandhed, de handler kun om 1) vores eksistentielle isolation og 2) vores genforening med helheden, skæbnen og alting. Når Tarkovsky-kameraet bevæger sig langsomt gennem et fuldstændigt tomt rum er der stadigvæk masser af liv og atmosfære - det er det liv hans film handler om. Det som med ord er ubeskriveligt og udgøres af den transcendentale sammenhængskraft mellem alt eksisterende.

Uploader du dine film på TheAuteurs? (eller MUBI som det hedder nu)

20/06-10First look...
Dobbeltpost...

21/06-10First look...
Jeg tror du misforstod, hvad jeg mente jf. den hermeneutiske cirkel. Når jeg taler om kommunikationsproblemet, mener jeg ikke den manglede evne til at formulere de abstrakte konklussioner man måtte finde eller uddrage fra sit eget tankespind, men det misforståede koncept at begrebsbestemmelser overhovedet kan lede til en transcendental sandhed igennem sin egen kognition, om så dialogen måtte være indre.

Du taler - også i dine referencer til Schopenhauer - om en slags godartet eskapisme(?), som jeg ikke er enig i. Kunsten skal ikke få os til at glemme vores isolerede tilværelse eller den underliggende angst i de store spørgsmål; den skal minde os om dén eller bedre endnu, gøre oprør med den! Dét gør Tarkovsky, med sine religiøser sindbilleder og idéen i en meditativ erkendelsesform; som et alternativ til naturvidenskaben eller de interlektuelles forestillinger, der udfra idéen om en holistisk dynamik og en forudindtaget, til tider naiv indgangsvinkel, med forståelsen som katalysator, forsøger at drage komparativer inden for faglige felter (Herman Hesse, blandt flere). Sagt anderledes, at sandheden (endnu et begreb) ikke ligger i kundskaben, tænksomheden eller den praktiske fornuft, der i sagens natur er begrænset af semantik og termer, men derimod i intuitionen og de let skjulte indre kanaler til den kosmiske bevidsthed, som Vesten skødesløst har taget til sig. Det er også i denne problematik, at fornuften og fantasien fusionere; i deres ideal om en højere sammenhæng, der kan favnes igennem reflektion. På sin vis eksistentialistisk, set i lyset af min og Gott's tidligere diskussion; det obligatoriske valg om at binde sig til et stof i tilværelsen. Det lyder som om du har læst meget Platon; idéen i et "jeg" og en "omverden"? :>

Når det så er sagt. er vi umiddelbart enige omkring Tarkovsky's tematik, med undtagelse af det du skriver først - jeg mener jo netop, at "Stalker", omend inddirekte i al dens forbehold og kryptik, omhandler det absolutte. Se dén igen og lad mig høre hvad du synes.

Kan man uploade kortfilm på mubi?

Gott: Jeg tror det ville være lidt overskill med en blu-ray-udgivelse :) Jeg har dog ingen planer overhovedet mht. til lancering og distribution, da projektet kun er i skrivefasen lige nu (det skal ind til Filmværkstedet her i August) og min anden film skal klippes først.

22/06-10First look...
Okay så forstår jeg: videnskab og sprog overfor intuition og følelser. Men vi er vist bare i uenige i opfattelsen af intuitionen og æstetikken som erkendelsesformer: det mener jeg ikke de er. Man erkender netop ikke gennem intuitionen: man føler. Nazismen var jo også intuitiv for Hitler, men som ideologi ikke erkendbar. Sandheden ligger ikke i intuitionen eller i forestillingen om den kosmiske bevidsthed. Den buddhistiske munk erkender jo aldrig "sandheden": han erkender at hans søgen efter den (hans vilje) er hans lidelse.

Så meditation og også kunst sætter viljen ud af kraft kortvarigt - vi stopper med at ville - og bliver lykkelige et øjeblik. Årsagen er jo rent følelsesmæssig og den sandhed eller erkendelse, der umiddelbart er til stede, er også psykologisk og en grundstemning hos alle mennesker. Ifølge Sartre genoplever vi os selv som et før-refleksivt væsen, der hverken er bevidst om placering i tid eller rum. Vores psykologiske udvikling starter jo også før vi har lært at forstå os selv som noget særskilt: som udgangspunkt er vi ikke alene i universet, universet har jo født os, og selve objektrelationen - vores forståelse af subjekt og objekt - kommer senere. Det er fødselstraumet og meget kunst og kontemplation retter sig (tror jeg) mod en overvindelse af det.

Nej Platon kender jeg faktisk kun ret overfladisk - Schopenhauer er helt klart min yndlingspessimist. Jeg har også lige opdaget psykoanalytikeren Otto Rank, der er lidt mindre pseudo end Freud og Jung. Det med individet og omverdenen har vist især fra ham og også Sartre.

Ja mubi har jo den der "Garage", hvor man kan uploade kortfilm.

23/06-10First look...
Velvet:

Filmværkstedet i Odense? Har næsten lige set den der hedder "manden i røret" via hjemmesiden, og den var da okay.

24/06-10First look...
Indadvendt intuition er af natur aldrig følsesbetonet, andet end i sig selv. Dens formål er mere principfast end reflektionen og i sin essens, et modstykke til "viljen" du taler om: Munken erkender ikke sin progressive lidelse; han har ingen lidelse, fordi han har opnået en uafhængighed af det kognitive spektrum og ikke længere søger sin kosmiske identitet pragmatisk. Ligeså paradoksalt som idealet af indsigt igennem videnskabelige besigtelser er, ligeså paradoksalt er intuitionen, da den dermed modarbejder menneskets bevægelsesmønster for at give dem selvsamme indsigt. Hvor det videnskabelige er roden til eksistentiel angst og manipulering af den kolletive, mentale tilstand, i al sin fejlbarlighed og konformitet, er det meditative derimod en forsoning mellem menneskets dødelig forfatning og den esoteriske livsenergi. Som Terrence Mallick engang skrev, til en film du for nyligt gav to stjerner: "Udødeligheden ligger gemt i sindsroen".

Nazistisk ideologi er bestemt erkendbar; kun en verden af matematisk og politisk konstitution, kunne afføde den slags modreaktioner.

Jeg er fuldt ud enig i din analyse af kunstens og reflektionens endemål; men hvordan kan du så ikke se Tcharkovsky som én der higer efter den ultimative sandhed? Du bliver lige nød til at uddybe hvor fødselstraumet kommer ind i billedet - jeg kender det kun fra mine sporadiske læsninger af Stanislav Grof, som jeg dog fandt yderst spændende.

Tak for linker til Mubi, i øvrigt - vil da helt sikkert uploade den!

Gott: Jep. Min er bedre :)

24/06-10First look...
Velvet:

Det må komme an på en prøve :-) Håber også at historien er lidt mere interessant, for den i "manden i røret" var godt nok...tør :-) Men ganske fint håndværk.

26/06-10First look...
Fødselstraumet kommer først og fremmest ind i billedet som smerten eller traumet ved at opnå bevidsthed om sin egen væren. Det er grundlæggende den traumatiske overgang fra at være hele universet og alting på en gang til at blive et afmægtigt individ med behov, der ikke bliver tilfredsstillet og en veldefineret bevidsthed om sine egne grænser. Overgangen fra ting til menneske eller rettere: fra præ-refleksiv væren til refleksivt-bevidst om egen eksistens (Sartre). Kunsten er - sammen med ideologi, religion, musik og alt andet, der transcenderer individet - et forsøg på at blive en ting blandt ting igen. Et forsøg på at falde tilbage i sin før-refleksion eller et bevidst forsøg på at blive ikke-bevidst - for bevidstheden er dog det mest smertefulde, den giver os kvalme som der også stod tidligere i denne debat. Så Tarkovsky vil være en ting igen eller en del af et større organisk system - det at vi er en ting, der er kommet til live og ved at vi eksisterer - det er traumet. Vi er blevet født af universet, men fremmedgøres hele livet gradvist fra det. Symbolet på vores fremmedgørelse er kroppen og de individuelle begrænsninger - dem forsøger vi overvundet i større eller mindre grad hele tiden. Religiøse er ret radikale og benægter fuldstændigt kroppen, gør den syndig. Vi andre bliver marxister og ser film.

Nazitisk ideologi kan man føle og hvis man ser på strukturen eller tingen i sig selv - bevægelsen, fællesskabet, fjendebilledet, progressionen - så er nazismen også en ganske fornuftig tankegang. Men "tingen for os" - overbygningen og legitimationen for fællesskabet, fjendebillederne, osv. er jo ikke erkendbare elementer. Det eneste, der er muligt at forstå i nazismen er følelsen og viljen til autoritet og tyngde i en tid, hvor alt faldt sammen, Gud var død og kulturen så ud til at forsvinde - både i det nye fællesskab (marxismen) og i liberalismens individualisme. Alt det andet er intellektuelt affald - ideoligiseret angst, æstetik og intuition. Nazismen handler jo om fremmedgørelse og modernitet først og fremmest - ikke jøder. Jøderne var bare et symbol på moderniteten og holocaust en symbolsk udrensning - et forsøg på at "slå moderniteten ihjel" rent bogstaveligt. Hitler er måske det bedste eksempel: han vendte sit nederlag i livet til et nationalt nederlag og sin opgang til en national genoprejsning. Han transcenderede sig selv og når man talte til ham talte man til Tyskland som Jung sagde.

Derudover har du ret i at kunst egentlig også blot kan gøre os bevidste om vores eksistens og isolation, og at den således ikke altid angriber meningsløsheden og fører os ind i en 2001-trance. Gaspar Noé ville nogle sige var en instruktør, der på rent eksistensialistisk vis beskriver livets vilkår: jeg er dog uenig. For mig at se er afslutningen på Irreversible et godt eksempel på det modsatte og kameraføringen er da også helt metafysisk - derudover har jeg på fornemmelsen at filmen er set ud fra det dødfødte barns sjæleperspektiv, men det er bare noget jeg læste et eller andet sted og som gør filmen meget ubehagelig at se! Enter the Void virker heller ikke særligt koldt konstaterende.

Du må undskylde med Terrence Mallick og The Thin Red Line, men jeg bryder mig simpelthen ikke om ham og den. The New World var det værste pladder, jeg nogensinde har set og begge film giver ekkoer af en tidligere meget ubehagelig oplevelse jeg havde med en film: Darren Aronofskys "Fountain": som jeg næsten ikke overlevede. Pyha: det eneste jeg husker var noget med guld. De deler jo allesammen en eller anden form for potentiale, men det er bare så cheesy udført og definitionen på visuel og narrativ kitsch hvad angår Fountain.

27/06-10First look...
Sóse:

Det var nu mig der kommenterede dit indlæg vedr. Mallick - jeg undrede mig blot over enkelte argumenter, såmænd intet andet. New World var da også kedelig pladder, men absolut ikke det værste jeg har set. Så ser du alt for få film :-) Jeg er til dels også enig mht. The Fountain - det er en rodebutik, men rummer nu alligevel flere gode ting, og gode Darren synes jeg er en ambitiøs instruktør som man har respekt for. Jeg ser dog hellere The Fountain end f.eks Inland Empire ( nu beklager jeg :-))

I alt 52 fundet.
Side [1] 2 > »
Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.