A Single Man: - Den rebelske menneskesjæl -

A Single Man

29/03 21:17- Den rebelske menneskesjæl -
Jeg vil gerne prikke alle på skuldrene. Og derefter vil jeg stammende og med skælvende hænder, fortælle, at man skal sprinte ind, og se modedesigneren, Tom Fords debutfilm.

Det er ikke blot én af de bedste biografoplevelser, som jeg mindes at have haft, men også én af de mest livsbekræftende og eksistentialistiske værker, i samme liga med film som ’Irréversible’, ’Dykkerklokken og Sommerfuglen’, ’Wo de fu qin mu qin’ og ’Lost In Translation’.

George, en 53-årig britisk universitetsprofessor, er træt af livet uden sin elskede partner, Jim, som døde i en bilulykke. Han ønsker at tage sit eget liv, og vi følger denne dag, hvor alting virker skarpere gennem de akademiske briller, nu hvor alting alligevel skal ende samme nat. Det er selvfølgelig nu, at George ser alt hvad, han ikke kunne se før. Banalt? Måske, men det er fejende betydningsløst, når vi oplever det så sanseligt, kreativt og dekorativt smukt, hjertespillende og elysisk.

Jeg kom ud af biografsalen, og indså, at vinteren var væk, da der var lyst udenfor. Jeg kunne høre fuglesang, sanse en uforbindende duft af parfume i luften, og små blomster spirre frem, fra det nu grønne græs. Det er dét man livsbekræftende og henført, fornemmer, efter at man har siddet fæstet igennem ’A Single Man’, og hørt Georges sidste ord i filmen, så reflekterende og helt vidunderligt suppleret.
Fremtiden er kun døden, som der siges i filmen, så hvorfor visne, når nu, at nuet er en levende ting? Gud er sikkert død, men mennesket lever.

Man væver sig mellem ekstase og trance ved indhaleringen, af det stærke visuelle fokus og berusende følelsestobak, og vi bliver fuldbefarne - gennem dette lyriske billed- og lydformat - i livets underforstået pragt; først stille og nænsomt i de selv mindste enkeltheder, elementer, sanser og detaljer, og sidst over til eksistensens højeste stadie; nemlig det at blive ét med et andet menneske, og hvilken følelse, duft, smag, logik og klarhed dét kan skabe i sin frugtbare sammensmeltning. Det er de ting i livet, som næppe kan have sit forblivende, men som absolut gør livet værdigt i sine øjeblikke, lange eller korte, mange eller få, for de er mere værd end døden, og frygten for denne livsfinale.

Et sted mellem 5½ og 6 stjerner

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.