Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans: Big Easy matcher...

Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans

23/04-10Big Easy matcher ikke Big Apple
En slags løs genindspilning eller gentænkning af Abel Ferraras kulthit "Bad Lieutenant", som med den tyske arthouse-instruktør Werner Herzog ved roret er flyttet fra New York til New Orleans.

Her spiller Nicolas Cage titlens skumle politimand, der starter med at være afhængig af smertestillende medicin, men kommer ud i langt hårdere stoffer sammen med sin luksusluder-kæreste. Mens han samtidig forsøger at opklare de narkorelaterede mord på en hel familie og i øvrigt har travlt med at stjæle løs af de stoffer, politiet har beslaglagt.

Den gamle "Bad Lieutenant" havde en fantastisk Harvey Keitel i hovedrollen, men Cage når faktisk at vise, at han også magter den type rolle, inden filmen tilter ud og begynder at falde fra hinanden. Jeg synes i hvert fald, at Herzog sætter sig pladask mellem to stole og med "The Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans" har lavet en film, som ikke ved, om den vil være en idiosynkratisk kriminalfilm eller surrealistisk komedie.

Pointen er muligvis, at hele filmen skal ses som ét stort narkotrip: En narkomans fantasi om, at alting nok skal gå, selv om han er på heroin. Men det virkede altså ikke for mig.

Narkoøglerne er dog ret festlige.

Set på CPH:PIX.

29/09-10Big Easy matcher ikke Big Apple
Det er da utroligt letskrivning,fra en person som jeg ynder at læse!
For det første hvad a.g.stoffer så er der mange der handler ud fra at være
påvirket af det ene eller det anden.dernæst er der sommetider kommet noget
godt ud fra dem der har været påvirket.

At det er skidt på sigt,ja det er jo ulovligt,men det ændre ikke på at mange der har været påvirket har haft masser af gode ideer
Jeg synes Nicolas Cage spiller hans rolle til ug og er virkeligt troværdigt,at det
er en genindspilning,hvad så gør det så filmen dårligt?

"surrealistisk" siger du, filmen handler om virkeligheden,den som nogle ikke tro eksisterer
Man kan vælge at leve i sin egen verden så slipper man også for at tag stilling
til verden eller man kan se virkeligheden i sin sande jeg.

Filmen handler jo netop om virkelighed opfattelse,at jeg som person kan gøre hvad
jeg har lyst til og ikke alle disse dyder eller fordomme som må forekomme.

Filmen viser jo netop at blive fanget af stoffer og ønsket om nærvær som aldrig kan blive en del af ens liv.

set med de virkeligt øjne

30/09-10Big Easy matcher ikke Big Apple
hmmm, personligt ser jeg ikke nogen pointe i at linke filmen til nogen som helst form for realisme eller virkelighed - eller for den sags skyld lede efter nogen dybere mening eller budskab i filmen

for mig har filmen intention om at have det sjovt med at fortælle og lege på livet løs og fjolle med noir-genren... spillet er gennemstiliseret, karaktererne kan vende på en tallerken, alt efter hvad plottet kræver, og (alt efter hvad Herzog og manusforfatteren forventer vil) overraske vore forventninger inden for den hårdkogte kriminalfilmsgenre

for mig lykkes det lille, men meget, meget underholdende metalegs-stiløvelse-projekt i stor stil... meget, meget underholdende film og univers... og en række skuespillere (med Nicolas Cage i hyper-overspils-topform), det tydeligvis har det sjovt med stil-legen og joken

Herzog er et skønt fjollehoved og en lækker filmskaber, og manden har tydeligvis haft det sjovt med at lave denne sorte komedie.... varm anbefaling herfra!

23/11-14Big Easy matcher ikke Big Apple
Filmens først to minutter er det meste intense anslag jeg nogensinde har set - siden De Palmas Snake Eyes måske, som filmen uvægerligt konstant refererer til. Filmen starter in medias res med at skabe et væld af hurtige modstridende følelser for hovedpersonen.

1. Han vil finde fangen - sympati
2. Han truer med ikke at redde ham, da det er svært og han er moralsk anløben - antipati.
3. Han prøver at redde ham (vi ved faktisk aldrig om det lykkedes eller om slutningen er en dødsdrøm) - sympati
4. Han har smerter i ryggen og kan knap rejse sig ved forfremmelsen - medfølelse
5. Han sniffer narko inden han ankommer til forbrydelsescenen - antipati.

Er han ond - er han god - eller bare lidt af hvert?

Og alligevel formår Herzog elegant at flette humanisme ind i karakteristikken af Cages martrede person, som da han i en bisætning overfor manden antyder at det er barnet og ikke hustruen, der har stukket manden der gemmer sig i skabet, for at skåne familien. Mens han også viser Cage som psykoseksuel porno-maniac med sans for forførelse og magtdemonstration i en af filmens mest urovækkende scener, hvor han forfører en pige mens hendes date ser på.

Kilmers karakter har meget få formildnende træk. Så Cage er faktisk good cop - i sit forhold til andre mennesker - og dyr.

Også jeg savnede lidt flere Katrina-settings, men man må også respektere byens traume og ikke malke den selv i filmskunstens hellige navn. Det respekterer Herzog. Og filmen både starter og slutter under vand, på en måde.

Har ikke set "1'eren". Men at dømme ud fra referatet på wiki, er Herzogs film en fuldstændig remake, blot set fra en anden kunstnerisk vinkel, hvor man ser handlingen indenfra hovedpersonens perspektiv, subjektivt, og ikke udefra, objektivt.

Bemærk i den forbindelse titlen. Port of call er alle andre havne end hjemhavnen, der hvor man hører til. Som måske er New York. Filmen leger også med temaet the notion of home. For man ser aldrig Cages hjem i filmen. Omvendt føler han sig meget hjemme overalt hvor han kommer. Hvilket jo også er en del af hans problem.

24/11-14Big Easy matcher ikke Big Apple
Den må jeg snart få set igen. Jeg lå vist et sted mellem Carajou og sandmand i sin tid. Husker den mest af alt for en fremragende Cage, der gav mig en tiltrængt forsikring om, at han ikke havde tabt småkagerne.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.