The Incredible Hulk: Ommer

The Incredible Hulk

22/08-10Ommer
Den første Hulk film var ok med nogle gode takter, men bestemt også nogle ommere.

Den nye (The Incredible Hulk) er slet ikke på højde med den første. Plottet er næsten ikke tilstedeværende og det handler i princippet kun om Banners flugt. Action er kun lavet for actions skyld og uden meget omtanke for om det er realistisk. I lang tid benyttes fx fuldstændig nytteløse lette våben selv om de udmærket godt ved hvad de er oppe imod.

Og sørme om ikke det hele skal ende der hvor der altid går galt. Vi ser det gang på gang. De skal pludselig have en modstander af samme kaliber - lad nu vær, vi så det i den første Hulk, vi så det i Ironman. Det er så forudsigeligt ringe. I nogle film er det passende, men i de to nævnte trækker det ned så det batter.

Og modstanderen er selvfølgelig tilsyneladende meget stærkere og ondere end Hulk (eller Ironman for den sags skyld). Lad nu være. Det er så ringe at det næsten gør ondt.

I denne film er man ikke godt nok underholdt til at den kan få bare en middel karakter. Plottet er elendigt og man sidder flere gange og tænker åh nej på filmskabernes vegne.

Se en anden film. Skal det være Hulk så se i det mindste den første, som var ok langt hen ad vejen, ind til den også kammer over.

23/08-10Ommer
Det er jeg slet ikke enig i.

Den første af Ang Lee syntes jeg var noget rod.

Denne her læner sig mere op ad tegneserierne og holder efter min mening.

God superhelteunderholdning

4 stjerner

Ps. Men man skal ikke se film på Tv3. Første pause efter 12 min. Det er for dårligt.

25/08-10Ommer
Om den læner sig op ad tegneserierne eller ej gør det ikke til en bedre film.
En film skal kunne holde som film og det gør den langt fra, efter min mening.

Tegneserier er noget andet. Hvad der fungerer her fungerer ikke nødvendigvis på film.
Jeg er i øvrigt selv storsamler af tegneserier, dog ikke superhelte selv om jeg har læst en hel del af dem også, herunder mange Hulk. Vellykkede superhelte film ser vi bl.a. i X-men serien og Batman.

Hulk, 1'eren har som omtalt også problemer, men er i mine øjne en langt bedre film.

Men jeg er glad på dine vegne for at du fik en underholdende film. Jeg sad og tænkte ÅHHHH NEJ en del gange og synes i den grad den manglede en god historie (se mere i første indlæg).

Jeg synes at rigtig mange film i øvrigt kører alt for meget på de samme gammel-slidte koncepter, hvor man i princippet kan forudsige langt det meste af handlingen og hvor skurke, helte osv. ligner så meget andet vi har set 100 gange før. De er ofte meget karikerede. Der mangler i den grad nytænkning og at instruktørerne tør være anderledes. Det er så ens at det næsten gør ondt. En film kan dog sagtens være noget nær genial selv om den kører efter den kendte opskrift og er vel udført, men hvor ville det være fedt, hvis man fra starten ikke kunne forudsige det meste af en film i store træk og hvad som helst kunne ske. Nogle gange sker det, men en film skal stadig være vel udført og godt fortalt for at det er godt, ellers køres den fuldstændig i sænk.

Reklamer er selvfølgelig irriterende. Jeg kan dog sagtens abstrahere fra at en film bliver afbrudt af reklamer, men det er bestemt ikke optimalt.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.