Broderskab: Dårlig film

Broderskab

26/10-10Dårlig film
Har netop set Submarino, et gedigent stykke filmisk håndværk, der maler et dragende, antageligt troværdigt portræt af underskuds-Danmark. Til min store fortrydelse valgte jeg at følge succesoplevelsen op med endnu en dansk film, Broderskab, med navnkundige Thure Lindhardt i hovedrollen.

Thures karrieremuligheder i militæret forliser, da dennes tvivlsomme seksualitet bliver overordnede bekendt. En oprørt og fyrig Thure på kollisionskurs med sin famile søger tilflugt i et nationalsocialistisk sammenrend af bøller, men hvorfor egentlig? Lindhardt virker jo i udgangspunktet som en helt igennem sober og sensibel mandsperson, der intet har til overs for Niklas Bro og håndlangere. På knap 10 sekunder lykkes det dog Bro at tale TL ind i et NAZI-tilhørsforhold.

Således forvandlet til en dødsmaskine, begynder TL at dele øretæver ud, samtidig forelsker han sig i en homoseksuel nazist - hvordan skal det ikke ende, dette fordækte against-all-odds homo-forhold.... Her slukker jeg fjernsynet. Sikke en tynd kop te.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.