Fair Game: Solid og ubehageligt aktuel politisk thriller

Fair Game

12/12-10Solid og ubehageligt aktuel politisk thriller
I efteråret 2003 var den tidligere ambassadør Joseph C. Wilson én af de første amerikanere, som såede alvorlig tvivl om grundlaget for invasionen af Irak. I en aviskronik beskrev han, hvordan han havde hjulpet CIA med at undersøge rygter om afrikansk uransalg til irakerne og konkluderet, at de ikke kunne have noget på sig - hvilket Bush-regeringen må have vidst. Reaktionen kom prompte: En uge senere lækkede Det Hvide Hus i et forsøg på at undergrave Wilsons troværdighed, at hans kone, Valerie Plame, var CIA-agent. Fordi hun bl.a. arbejdede undercover, blev Plame øjeblikkeligt suspenderet fra sit job, og nogle kilder anslår, at et tocifret antal mennesker som direkte konsekvens blev dræbt rundt omkring i verden, fordi de blev afsløret som meddelere og dobbeltagenter, da Plames cover røg.

"Fair Game" fortæller historien fra Wilson og Plames side, baseret på de bøger, de begge har udgivet om sagen. Der er som sådan ikke meget nyt indhold her - jeg var primært overrasket over, at Plame var en så erfaren og højtplaceret agent, hvilket måske siger noget om det niveau af spin, sagen var omgærdet af. Men i dag er det jo velkendt, at der slet ikke var nogen masseødelæggelsesvåben i Irak, at især vicepræsident Cheneys folk overfortolkede alt, hvad de kunne komme i nærheden af, og at Wilson faktisk var langt mere troværdig. Alligevel lykkes det instruktør Doug Liman at gøre "Fair Game" til en spændende og vedkommende film, fordi man her får detaljerne i struktureret form, og fordi sagen rækker langt ud over en enkelt CIA-agents ødelagte karriere.

Liman havde ellers senest lavet et par ganske rædselsfulde, mere letbenede film, men her er han tilbage i en tight, effektiv stil, der minder om, at han i sin tid stod for "The Bourne Identity". Også godt hjulpet af et par gode hovedroller: Sean Penn er forudsigeligt præcis og overbevisende som den indignerede Wilson, men han bliver klart overstrålet af Naomi Watts, som giver et flot nuanceret portræt af Plame som en loyal CIA-medarbejder, der faktisk bare gerne ville blive ved med at passe sit arbejde.

"Fair Game" er selvfølgelig en slags partsindlæg, som 100% stiller sig på den ene side, men gør det overbevisende og formentlig også ganske sanddrueligt (Cheneys tidligere stabschef blev trods alt idømt fængselsstraf for at have afsløret Plames identitet). Det er en solid politisk thriller, som også har en stor kvalitet i de næsten usagte spørgsmål, den også stiller. Herunder ét ekstremt vigtigt: Hvis der var så mange amerikanske embedsmænd, som burde have kunnet ane, at deres regering manipulerede efterretninger for at kunne erklære krig mod Irak, hvorfor var der så ikke andre end Joseph C. Wilson, som råbte op tidligere i forløbet?

... et spørgsmål, der ikke bliver mindre relevant i lyset af den verserende, meget principielle konflikt omkring Wikileaks og whistleblowing.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.