Fotografen (Wally Pfister) har jo virkelig tryllet her. Der er en mørk tone i hele filmen som passer perfekt til filmens historie. Det er fotografisk stil

Batman Returns vil altid være min Batman-favoritfilm. Jeg tror ikke Nolans stramme stil nogensinde vil kunne give sig udslag i en Batmanafilm, der kan overgå Burtons coole "looseness". Men det er jo bare et spørgsmål om man vil have sin drink shaken eller stirred.

Velvet, du mener ikke at Nolan er en auteur?

Ja, det vil jeg mene, for så vidt begrebet altså efterhånden overhovedet eksisterer længere. Det er både visuelt og narrativt.

Den døde kvinde, skyldfølelsen, spaltningen, den labyrintiske kamp for at blive hel igen og finde mening. Jeg synes hans og Wally Pfisters billeder er blandt de allerbedste i øjeblikket i bigfilm branchen.

https://theses.ncl.ac.uk/dspace/handle/10443/961

Men ellers er jeg enig i at man skal på god afstand af Hollywood for at finde noget der fanger interessen.

Enig med Sandy. Både visuelt men i særdeleshed narrativt bliver det næppe bedre i Hollywood. Nolan er meget stilren, men dette skal bestemt ikke forstås som værende kedeligt. Forventer man stilistisk lir, gejl og andre sære stilarter (f.eks Burton eller Lynch), går man således galt i byen. Nolan's forbilleder er blandt andre mere folk som Ridley Scott, end det er Lynch, Sant etc. Når man træder ind i en Nolan film, uanset dens størrelsesorden, så er stemningen eller snarere omgivelserne, the real thing. Der er ingen hokus pokus, det er locations, som man kender det, som man tror på, og som er til, at tage og føle på. En af grundene til hvorfor jeg fik interesse for f.eks Batman serien. Pfister finder jeg er en genial fotograf, om det så drejer sig om lysopsætning, kamerahåndværk eller lign. Ikke for ingenting, at Nolan har brugt ham lige siden Memento, og deres 3 oscar nominering (den 4 er på vej med Inception). Derudover vil jeg sige, at jeg umiddelbart ikke kan pege på en mere personlig instruktør (Fincher og Anderson følger godt med). Der er klare gennemgående temaer i Nolans værker, som Sandy kort er inde på, men specielt narrativt er Nolan helt i sit es.

Men ja. Hvad er en personlig stil? Et spørgsmål der nok bedst kan blive besvaret individuelt. Jeg har set flere Demme film, og hvis jeg ikke læser bag på filmens cover under "directed by", havde jeg vitterligt ingen anelse hvem der lavede dem.

Engang skrev du:

"men indenfor de fysiske spektrum af billedmageri (råmaterialet) var den alt andet end imponerende. Og ja, Wally Pfister og alle de andre HD-vidunderbørn må da siges at være dygtige, til at sætte et par lamper og et kamera op :)

Altså: Vidunderbarn :) Så hvorfor du pludseligt har travlt med at have en anden mening, ved jeg ikke :)

Vi bliver nok ikke enige, men jeg synes da klart, at Pfister sammen med Nolans gennemgående temaer i filmene, supplerer hinanden på fantastisk vis. Så jo, stilren. Der er en tydelig rød tråd i Pfisters fotografering, valg af location's, look, filmenes feel etc. Og ikke mindst en old-school tilgang til f.eks at skabe dynamiske sekvenser, hvad det så enten drejer sig om at bygge sets, actionscener eller lign. Og så er jeg også vild med de små glimt-scener, som en slags medfortæller, som Nolan ofte anvender til at forstærke historien.

Jeg kan godt lide nogle af Demme's film, men de er for mig ikke udpræget af en bestemt stil, som jeg ville kunne genkende. Hvis du sætter en David Fincher film på, spår jeg rigtigt med det samme :)

Hvorfor var den kommentar ironiserende? Det giver da næsten ingen mening?

Anvender Nolan da ikke lille dybdeskarphed? Hans erfaring med imax-sekvenser som er den helt store opløsning, findes ikke en federe måde at se film på. Format? Altså snakker du om aspect ratio eller? Du kan tjekke på imdb under tekniske detaljer, hvad han bruger af kamera etc.

Du kan læse debatten under There Will Be Blood, hvor vi engang diskuterede bedste fotografering. Tror det var Rasmus, der startede debatten i sin tid.

Nolan laver jo film til "big screen" og anvender derfor cinemascope (2.35:1) og mener at siden Memento, hvor han fik Pfister ombord. Following var skudt af Nolan selv, som også indikerer, at der er tale om en af de mest dygtige og engagerende håndværkere. Nolan er stor tilhænger af film som Alien og Blade Runner, hvor disse er en "cinematic" oplevelse, med en verden du kan fortabe dig i, og som du kan opdage nye ting i, da størrelsesorden er så enorm. Det er lidt af den følelse Nolan forsøger at skabe. Som jeg sagde, så er der en gennemgående arbejdsmetode under hans film, som jeg ihvertfald godt kan genkende, hvad det så angår art-direction, narration, filmenes look/feel, tema osv. Og forhåbentlig slår han mere igennem i fremtiden med imax formatet, som han har en forkærlighed til.

Har læst tråden nu. Synes det fremgår meget tydeligt, at jeg er ironisk og underdrejet - som jeg jo ellers sjældent er.

Okay, så vi er enige om at han ingen fotografisk stil har? :>

Som du selv nævner, er det i virkeligheden blot en typografisk selvfølge hvilket format der vælges af henholdvis Nolan og Demme til deres film; det var derfor jeg spurgte. Enhver storfilm fra USA (bør) skydes på 2.35:1. Dertil egner en film som "Philadelphia" sig ikke. Mange instruktører går dog efter den bedste opløsning og det bredeste format, uden tanke til om filmens visuelle side kan bære dette ("Memento" *host*)..

Iøvrigt kan man skyde både anamorfisk og ikke-anamorfisk på 1.85, såfremt man vil. Det er to forskellige ting.

Jeg var ironisk. Det var et forsøg på at ironisere over folks valg af film. Old story is old.

Jeg mener om filmens billeder retfærdiggøre brugen af bredformat. Det synes jeg ikke "Memento" gjorde. Nej, jeg tror ikke Nolan tænker på det i stillistisk sammenhæng, for han er ikke stillist. Kan kun komme på van Sant og Kubrick, der fra USA i nyere tid har skudt på Academy-formatet (1.37:1).

Digitaliseringen - der jo på mange måder er et kunstnerisk knæfald - gør hele omtanken bag mere eller mindre ligegyldigt, idet du kan omformaterer på fjernsynet såfremt kameraets objektiv tillader det. Derfor vælger de fleste instruktører bredformatet med anamorfisk linse, fordi det giver den bedste billedkvalitet og pæneste dybdekomposition.

Tja.. Der er vel ikke kun én måde at se og anskue billeder på. Bredformatet har da været en konsekvent foretrukken metode, og hvorfor pokker skulle det blot være "knæfald" fordi man går op i billedkvalitet og dybde? Jeg er ret sikker på, at en som Nolan vælger det, fordi det er tilsigtet vi skal se og føle verdenen omkring en som Lenny fra Memento, da det også er en film man kan vende tilbage til efter mere. Sådan er den ihvertfald tænkt.

Nolans Following var skudt på academy formatet..

Jeg mener da bestemt, at jeg ellers gerne skulle mene, at jeg da netop lige har bidraget.

dobbelpost.