The Social Network: Oscar Kandidat 7

The Social Network
Film The Social Network
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Cult1234
Slettet
En af mine favoritter.Wuuuuuuuurh
Oscar Kandidat 7TorbenWood
Medrivende magtkampe og ulykkelig ...Bjarke, Filmsk...
Over-hypedTClemmensen1983
årsliste 2010 fra dondon
facebookJona
Indlæg Se alle indlæg (18) Se mere

26/02-11Oscar Kandidat 7
I 2003 sidder computernørden Mark Zuckerberg ved sin computer og får en idé. Han vil skabe et sted på nettet hvor alle kan finde hinanden via informationer. Vi kan også bare kalde siden Facebook. Hjemmesiden bliver hurtigt en succes for Mark, der dog snart får fjender. Først og fremmest fra en gruppe rigmandsstuderende, der påstår han har stjålet deres idé. Samtidig bliver han uvenner med sin bedste ven, som samsøger ham fordi han blev frosset ude af projektet, da det var begyndt at blive virkelig populært.

Det er vores allesammen David Fincher der står bag historien om Facebook. Fincher må klart betegnes som en af nutidens bedste instruktører, da han har skabt store filmiske resultater. Især takket være film som Seven, Fight Club og Benjamin Button's Forunderlige Verden. Han elsker at lege med de filmiske virkemidler man har til rådighed, og det udnytter han til fulde i Social Network.

Filmen er lækkert lavet. Fotografering er i top. Imponerende redigering, så man aldrig bliver forvirret over hvor man er i historien. Musikken og underlægningsmusikken er i særklasse. Der er faktisk også brugt en del visuelle effekter i filmen, men de er så godt integreret at man nærmest ikke lægger mærke til det. Filmen er øjeguf.

Historien er skam også værd at nævne. Mange vil sikkert gerne vide grundhistorien til hvordan egentligt Facebook opstod, og om personen bag. Det lyder på papireret mere som et projekt til en dokumentarfilm, men i Fincher's hænder og det velskrevet manuskript fra Aaron Sorkin bliver filmen aldrig kedelig. Filmen fremstår meget spændende og velfortalt. Især dialogerne er utrolig gode.

Skuespillerne er også vigtige. Hele vejen rundt fungerer de ubeklageligt. Jesse Eisenberg er velvalgt som Mark Zuckerberg. En kvik egoist, der opfinder en god idé og fortjent får succes med det. Han er bare en figur der er svær at holde af. Som hans bedste ven møder vi den kommende Spider-Man Andrew Garfield. Han klarer sig ligeledes godt og viser tegn på stjernestatus. Justin Timberlake har også fået en velvalgt rolle som en selvglad succesknægt, der hjælper Zuckerberg med kontakterne, så Facebook kan spredes jorden rundt.

Vurdering: Et skarpt manuskript og en utrolig dygtig instruktør gør forskellen for filmen. Filmen virker ikke som noget stort, men bliver det i dygtige folks hænder. Alt er så lækkert og flot lavet, at man kun kan blive imponeret. Selvom filmen ikke er med action eller thrills, fremstår den alligevel meget spændende. Det er rigtig godt det her.

Filmen fortjener helt sikkert de oscar nomineringer den har fået.

Køb den med det samme, fremfor at leje den. Det er en værdi film at ha' stående på din reol.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.