Toy Story 3: Oscar Kandidat 8

Toy Story 3

26/02-11Oscar Kandidat 8
Woody, Buzz og resten af legetøjsbanden er nu kommet i det problem, hvor deres menneskeejer Anders er blevet voksen og skal på college. Planen er ellers at de skal efterlades på loftet, men ved et uheld bliver de kastet ud til affaldet af Anders' mor. Frustreret over udsmidning, beslutter de sig for at tage til børnehaven Sunnyside, hvor de møder et hav af legetøj. Kun Woody finder hele idéen forkert, da han var den eneste der blev beholdt. Nu begynder et nyt eventyr for vores helte.

Der er sket med med animationen siden den første Toy Story udkom tilbage i 1995. Ser man på 3'eren, kan man tydeligt se at figurerne er blevet mere levende og effekterne endnu mere skarpe og flotte. Det er også lykkedes Pixar, som står bag filmen, at fortælle en god historie, så man kan stå tilbage med en vellykket trilogi.

Alligevel er 3'eren ikke seriens bedste. Væk er lidt af charmen fra de 2 foregående, og selvom den ikke er kedelig, er filmen blevet til en mere dyster og knap så sjov efterfølger. De morsomste sekvenser ser man i traileren. Jeg sad tilbage og følte mig lidt snydt over, at 3'eren faktisk på den humoristiske side virkede som genbrug. Der er mange sekvenser, som vi så i 1'eren og 2'eren, der dukker op igen. Nogle gange virker filmen mere som en hyldest til de 2 første.

Skuespillerne lægger stemmer til filmen (no surprise), så det er lidt svært at bedømme dem. Men jeg fandt filmen ligeså god på engelsk, som på dansk. Synes vi i Danmark generelt er gode til at synkronisere animationsfilm.

Vurdering: Den er helt klart flot og underholdende. Men jeg er også sikker på at nogen får mere ud af den end andre. Personligt fandt jeg historien en anelse dyster og filmen havde ikke samme niveau når det angår humoren. Jeg grinede meget lidt, i forhold til dens foregængere. Desuden virker den mere pralende i hvor flot animationen er blevet, i forhold til at overraske os med nye sekvenser. Den genbruger lidt for mange scener, som vi har set tidligere.

Men filmen kan i selvfølgelig klart anbefales. Jeg synes helt sikkert den fortjener nogle oscar nomineringer. Mange mennesker er jo vild med filmen.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.