Four Lions: En af verdens dårligste film

Four Lions

30/03-11En af verdens dårligste film
Kender du det, at man sidder i biografen og føler at der må være et skjult kamera et eller andet sted?
Sådan følte jeg det, da jeg og en god ven sad og så filmen “Four lions”, i Grand teatret i København.
Lad mig sige det lige ud, det er den ringeste film jeg nogensinde har set. Den er fyldt med plat og uintelligent humor der fremføres af talentløse skuespillere, som fyrer den ene ufattelige platte kommentar af efter den anden.
Eksempel: På et tidspunkt står en af skuespillerne og simulerer at han snakker i mobiltelefon, ved at forme sine fingre i telefon formation, og holde hånden op til øret.
En anden af skuespillerne, ham der skal spille så dum, at Gøg og Gokke er genier til sammenligning, spørger efterfølgende: “Hvem snakkede du med?”. Hallo, det er sjovt hvis man er 7 år.
Det virkede som om, at halvdelen af salen var ved at falde i søvn(bogstaveligt talt), lige som jeg selv.
Men det der undrede mig, var at den anden halvdel rent faktisk grinede meget, hver gang der var en falde på halen talentløs, primitiv scene, som måske var sjov på ruder konges tid.
Jeg sad og krummede tæer på filmskuespillernes vegne og tænkte at der jo selvfølgelig også skal være film til dem der har en IQ under 80.
Spar dig selv for en gabende kedelig og tomhjernet gang ligegyldigheder, og se alle andre film end denne pinligt uintelligente gang makværk.

31/03-11En af verdens dårligste film
Sjovt at læse din anmeldelse. Ikke fordi jeg har set filmen og nødvendigvis er uenige med dig. Men filmen er netop blevet kåret som årets komedie af det britiske filmblad Empire. De havde deres egen prisoverrækkelse, hvor Four Lions så endte med at vinde som årets komedie.

Konkurrenterne til Four Lions som årets komedie var følgende:
Get Him To The Greek
Easy A
The Other Guys
Toy Story 3

01/04-11En af verdens dårligste film
Ja, der findes så afgjort et publikum til den slags lavpandet lagkagekomik, jeg er bare ikke en af dem. De kunne have lavet det meget mere raffineret og komisk hvis ikke det humoristiske niveau var så lavt. De kunne godt have haft brug for assistance af folk som Sascha Baron Von Cohen eller Monty Python. Man kunne have lavet en fantastisk morsom film, om emnet terrorisme, som havde rummet meget mere end tæer krummende scener, som den hvor en af terroristerne tror at en høne er en rotte, øøøøøøøhhhhh, fordi han er åbenbart majt majt dåm.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.