Million Dollar Baby: Vejen for lykke

Million Dollar Baby
Film Million Dollar Baby
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Million Dollar BabyUsman
Million dollar babyLasse Mol
"A star is born and she is so more...Caroline1W
Frederikke1.w
Vejen for lykkeGaby
Linnea1w
Nelem Nelem1001
Million Dollar Baby?Laura S 1.w
Indlæg Se alle indlæg (85) Se mere

07/04-11Vejen for lykke
Million Dollar Baby er Clint Eastwoods nyeste stjernespækkede spillefilm, som ikke mindst er forrygende, men også vinder af hele 4 Oscars. Filmen handler om den 31-årige servitrice Maggie Fitzgerald (Hilary Swank), som lever og ånder for hendes drøm: en titelkamp som professionel bokser.

Igennem Maggies rejse efter målet og drømmen, møder hun den barske og til tider bitre Frankie Dunn (Clint Eastwood), som vender op og ned på Maggies liv. Frankie er en rutineret boksetræner med mange års erfaring på bagen – dog med et betydeligt personligt princip – han vil ikke træne piger. Men Maggie har mere vilje og stædighed end hvad Dunn havde regnet med – hun giver ikke op før han er hendes boksetræner: hendes ”boss”.

Maggies talent for amatørboksning vokser gennem den hårde træning med Dunn, og desuden Scrap (Morgan Freeman – filmens fortæller). Scrap er boksehallens ”rengøringskone”, Frankies højrehånd: trofaste makker og tidligere prof. bokser.
Det er dog ikke kun Maggies talent som vokser, men også det forhold Frankie og Maggie får etableret. Hun bliver hans Mo Cuisle – hans puls og liv. Sammen er de en familie. Sammen er de hinandens liv, latter og tryghed.
Maggie og Dunn træner sammen energisk, for at forberede Maggie til hendes titelkamp mod bokseren Billie – en tidligere prostitueret benhård kvinde. Karrieren kører på fuldt drøn for Maggie og hendes bokserdrømme – men et ”dirty move” var alt hvad der skulle til. Nu står Dunn med sit livs beslutning– sit livs dilemma.

Million Dollar Baby er en klassisk Clint Eastwood produktion, med (selvfølgelig) gamle gnavne mænd. Biografstykket er blevet klippet, produceret og ikke mindst fremført med bravur. Dog har plottet til tider langsomme perioder, som især bemærkes på Maggies (Hilary Swank) overdramatiseret skuespil.

Det er dog en film jeg varmt kan anbefale. Det er en film med karisma som vil røre dig, selvom det flyder med blod, sved og tårer i bokseringen. Det er et drama, som du vil tænke og fundere over.
En film om drømme, venskab, familie og kærlighed. Det er en god opskrift med de rette ingredienser.
Enjoy.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.