I morgen da krigen brød ud: Solid ungdomsaction

I morgen da krigen brød ud
Film I morgen da krigen brød ud
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Solid ungdomsactionCarcajou
Børneslpinhead

17/04-11Solid ungdomsaction
Syv australske teenagere tager på weekendtur i bushen, men da de vender hjem, er landet blevet invaderet af en fremmed styrke, som har taget alle hjembyens indbyggere til fange. De syv får i første omgang nok at gøre med at slippe væk, men beslutter sig derefter for at gå i guerillakrig.

Konceptet minder en del om 80'er-filmen "Red Dawn", hvor amerikanske teenagere sloges mod invaderende russere. Men "Tomorrow, When the War Began" er faktisk baseret på første bind i en populær serie ungdomsromaner af John Marsden, og trods den søgte præmis er det en noget mere jordnær historie, end "Red Dawn" var. Denne film formår nemlig at forblive troværdig inden for sin egen ramme, bl.a. fordi det er temmelig amatøragtigt, hvad heltene foretager sig i starten, samtidig med at forfatter-instruktør Stuart Beattie får bygget spændingen godt op.

Beattie slipper også o.k. fra at have et niveau af fjollet humor oven på den meget alvorlige grundtone, mens personskildringen til gengæld halter lidt. Heltene er i høj grad unge arketyper, og de obligatoriske kærligheds-sideplots er lidt blodfattige. Og filmens coming-of-age-dimension virker på samme måde meget skematisk. Den bedste rolle har Caitlin Stasey som filmens fortællerstemme og gruppens uudnævnte leder, men selv hendes rolle er mere en type, man nemt kan heppe på, end en afrundet karakter.

Men inden for sin egen ramme er det her altså en glimrende og ganske medrivende gang ungdomsaction, som jeg giver tre store stjerner. Den har da også haft succes nok, til at toeren er på vej.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.