Cowboys & Aliens: Genrer mødes, og skinger musik opstår

Cowboys & Aliens

11/09-11Genrer mødes, og skinger musik opstår
I 1873 vågner en mand op med hukommelsestab i Arizonas ørken. Han har et underligt metalarmbånd på, som han heller ikke kan huske, hvad er for noget. Da han finder den nærmeste by, bliver han ufrivilligt rodet ind i en lokal konflikt og arresteret. Alt ændrer sig dog, da byen bliver overfaldet af rumvæsener, som bortfører en stor del af indbyggerne - og det viser sig, at heltens metalarmbånd er særdeles brugbart i kampen for at få dem fri igen.

"Cowboys & Aliens" er en bizar genrehybrid, der startede som et filmprojekt i slutningen af 90'erne, derefter blev til en tegneserie - og nu altså er tilbage som en film, der kun er meget løst baseret på tegneserien. Jeg var på forhånd skeptisk over for, om det kunne lade sig gøre at få western- og sci-fi-genrerne til at arbejde sammen på denne måde. Og den kortfattede dom er da også, at nej, det kan det ikke. I hvert fald ikke i denne film.

Jeg ved selvfølgelig godt, at man ikke kan tillade sig at stille store krav til plottet i en film ved navn "Cowboys & Aliens". Men selv med den forudsætning er der altså nogle forbløffende store huller i plottet her. Det er én af den slags film, hvor tingene synes at ske, fordi forfatterne har en idé, om at det kunne være sjovt eller sejt - frem for at tingene giver mening i filmens indre logik. I stedet får man så en uheldig blanding af klicheer fra to genrer, som hver især har virkelig mange klicheer at byde på til at begynde med.

Samtidig finder filmen sig aldrig stilmæssigt til rette. Indledningen fungerer klart bedst, for det går okay, mens den er ren western, hvor helten kommer til en ny by og møder de lokale bøller og så videre. Men så kommer ruminvasionen på banen, hvorefter "Cowboys & Aliens" forsøger at etablere en seriøs horrorstemning med sadistiske, slimede aliens. Og cirka samtidig begynder instruktør Jon Favreau at folde filmen ud som den actionkomedie, som navnet mere end noget andet lægger op til. Uden at actionscenerne i øvrigt er noget særligt.

Favreau imponerede mig ellers stort med de to Iron Man-film, men her mislykkes han ganske markant. Det samme gælder generelt for skuespillerne, selv om Daniel Craig har en overbevisende udstråling som tavs, farlig mand i hovedrollen. Harrison Ford er derimod småkikset som områdets gnavne, magtfulde rancher, og Olivia Wilde er helt på glatis som den mystiske love interest, som bare ikke har nogen kemi med Craigs hovedrolle. Et plus er der dog til Paul Dano, der som Fords uvorne søn har en fin birolle, ikke mindst fordi den er castet imod hans normale type.

Men generelt er "Cowboys & Aliens" altså et ucharmerende miskmask, der mest af alt beviser, at når man importerer klicheer fra to forskellige genrer, ender man blot med dobbelt så mange klicheer som normalt.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.