The Girl with the Dragon Tattoo: Mere mainstream Salander

The Girl with the Dragon Tattoo

29/12-11Mere mainstream Salander
Blandt amerikanske genindspilninger af europæiske succeser er denne her bestemt blandt de mest interessante, men lad mig bare starte med at slå fast, at det er gået, som det plejer: Niels Arden Oplevs svenske version af ”Mænd der hader kvinder” var bedre, end David Finchers amerikanske version er blevet.

Fincher har ellers insisteret på at slæbe hele filmholdet med til Sverige for at få det autentiske feel, som det ville give at optage filmen der. På den baggrund er det lidt pudsigt at se resultatet, for ”The Girl with the Dragon Tattoo” har faktisk ikke nogen specielt skandinavisk fornemmelse, men er derimod en velproduceret international thriller på højt teknisk niveau. David Fincher kan jo bestemt sit håndværk, men hans effektive og let formelprægede afvikling af historien betyder netop, at den ikke får samme intensitet og slagkraft, som Oplevs udgave havde.

”The Girl with the Dragon Tattoo” er i øvrigt en meget trofast filmatisering af Stieg Larssons roman om en journalist og en hacker, som en rigmand hyrer til at opklare det formodede mord på sin niece, der forsvandt knap 40 år tidligere. Den indeholder ca. samme nøglescener som den svenske film, men benytter en mere visuel og mindre verbal fortællestil. Og derudover betyder amerikaniseringen, at den bliver til en mere ordinær thriller, hvor skurkene er onde nazi-psykopat-seriemordere, og den underliggende samfundskritik er forsvundet.

Det er svært at undgå at sammenligne med den bedre svenske film, men det betyder ikke, at ”The Girl with the Dragon Tattoo” er dårlig. Den føles lidt lang med sine 158 minutter, men især teknisk er det en flot produktion, hvilket allerede slås fast under titelsekvensen med en foruroligende kropslig animation til tonerne af Trent Reznor og Karen O’s fede cover af Led Zeppelins ”Immigrant Song” (men meget sigende er den titelsekvens så ikke ret godt integreret med resten af filmen og virker derfor lidt som effektjageri).

Filmen har også et par glimrende hovedroller i Daniel Craig og Rooney Mara som Blomkvist og Salander - men igen bliver de ikke helt så skarpt leveret som i den svenske version. Især Mara blegner noget sammenlignet med Noomi Rapace, der spillede Salander med et helt andet niveau af intensitet og indre liv bag den udtryksløse facade. Som det vel kan læses, var det også min gennemgående oplevelse af ”The Girl with the Dragon Tattoo”: En ganske udmærket film, som imponerer teknisk, men ikke hæver sig til samme slagkraftige niveau som det svenske forlæg - og derfor lander på tre store stjerner hos mig.

Filmnørdet bonusinfo: Filmen er også formelt en genindspilning af den svenske film, og derfor har to af producenterne fra Yellow Bird, Søren Stærmose og Ole Søndberg, også været producere på denne version. Det betyder, at de om en måneds tid kan gå hen og blive de første danskere, som bliver Oscar-nomineret i kategorien Bedste Film - for ”The Girl with the Dragon Tattoo” nævnes nemlig som en outsider til nominering i den fineste kategori.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.