Undskyld jeg forstyrrer: Det jeg fik ud af filmen

Undskyld jeg forstyrrer

12/01-12Det jeg fik ud af filmen
Det er ikke en anmeldelse, det er mere en meget subjektiv analyse af de temaer som jeg fandt i filmen. Det kunne være meget spændende at få kommentarer og høre hvad I synes!

Advarsel!! Spoilers!!

Hvornår er det at man lever?
Er det når man prøver at skjule sig for livet ved at bedøve sig, spille en anden rolle, glemme livet ved at absorbere sig selv i selvmordstanker/tanker om den svundne ungdom eller er det når man opsøger livet, mærker det og dermed også mærker ens hjerteslag, som til gengæld kan minde en om døden? Liv og død svæver sammen i filmens univers, det ene bliver eksistensgrundlaget for det andet, de er indbyrdes afhængige.

Helene - hovedpersonen, er den eneste som springer ud i livet med øjnene åbne. Hun opsøger bogstaveligt talt livet, i sin søgen efter sin far, men også i hendes naive og ungdommelige tilgang til alt ting. Men indbygget i livet er også visheden om døden, og denne side er hun også klar over. Hendes forestillinger om døden når hun skal besøge sin mor/skuespillerinden, hendes døde hund, hendes snak med Allan om det bankende hjerte. Hun har også en mørk side af sig, når hun om natten går i søvne og måske slår hunden ihjel, men den må hun rumme, ligesom man må rumme døden i sit liv. Det bankende hjerte minder en om døden. Hendes ønske om at spille med i skuespillet virker dog som en fristelse for hende. Hun bliver fristet af det overfladiske (penge, sex).

Beate er optaget af døden i og med sine selvmordsforsøg. Hun har opsøgt livet i sit skuespil, men det er kommet ud hult og overfladisk, og hun er derfor ensom i sit "virkelige" liv, og bliver efterhånden overtaget af døden, da hun selv i skuespillet skal udstille sin dødelighed (sine ar på håndledene). Hun overdrager Helene livet, ungdommen, da hun sminker hende (som en ung pige med røde kinder og rød mund), og vælger derefter selv døden.

Selve skuespillet, det at spille et andet liv, påtage sig en anden figurs liv, er også gennemgående. Beate kan ikke huske hendes replikker, altså forsvinder hun ud af det påtagede liv som skuespiller og tvinges ud i sit virkelige liv, som hun ikke kan håndtere. Helene begærer skuespillet, hun ønsker hundens liv/rolle, skuespillerindens liv/rolle og det er i hendes skuespil/rolle at hun får taget sin uskyld. Moren spiller ironisk en rolle som kræftsyg - altså, hun påtager sig et liv som døden dominerer.

Moren har også haft et liv engang, bliver hun ved med at sige, og insinuerer dermed at datteren er den som har stoppet hendes liv, hun giver hende skylden for det, og datteren, bliver således en konstant undskyldning for sig selv. Deraf filmens titel - "undskyld jeg forstyrrer" - som snildt kunne oversættes til "undskyld jeg tog dit liv". Hun tager flere liv i filmen, sin mors, skuespillerindens, hundens.

Morten og Steen, altså to af mændene i filmen, er mere flade figurer. De fremstår mere som symboler på hhv. penge og sex. Forfatteren Allan derimod, har magten over sine figurer, altså over liv/død/roller.

Allan har, i starten af filmen, valgt at føre et liv hvor han ikke tør leve, da det vil tvinge ham til at se døden i øjnene. Han bedøver sig med rusmidler og har angst for stort set alting, især sit eget hjerteslag. Det kommer reelt til udtryk i at han ikke kan skrive slutningen på stykket, slutningen er en analogi på døden, han kan ikke se døden, sålænge han ikke tør leve. Helene, som et symbol på livet, giver ham et liv og giver ham en slutning, fratager ham angsten, da han bliver tvunget til at løbe gennem gaderne, og dermed høre sit eget hjerteslag.

Vi får ikke slutningen på skuespillet at vide, ligesom vi ikke får slutningen på filmen at vide. Allan lader Helene skrive slutningen på begge. Vi ser at hun skriver stykket færdigt, og filmen slutter ved at han overlader de andre til deres egen slutning (døden), ved at give dem geværet, og selv vælger Helene (livet) i stedet. Hun skriver slutningen på filmen da hun tager hans hånd, (den højre, den han skriver med), som hun havde "taget hans hånd" da hun skrev stykket færdigt.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.