Purple Rain: Under The Cherry Moon

Purple Rain
Film Purple Rain
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Under The Cherry Moonsandmand
Vejen til successandmand

15/01-12Under The Cherry Moon
SPOILERS,

"I'm leaving under totally amicable circumstances. It's just become quite apparent that Prince has such a strong vision of what this movie should be, a vision that extends to so many areas of the film, that it makes no sense for me to stand between him and the film anymore. So I'm going off to work on my own feature and letting him finish his."

Udtalelsen kom fra instruktøren Mary Lambert (Pet Cemetary), da hun overdrog instruktørstolen til hovedrolleindehaveren og multikunstneren, den kompromisløse Prince. Man kan kun gætte på hvad uenigheden angik i en film, der blev optaget i farver, men udsendt i sort-hvid. Trods sin stedmoderlige tilværelse er filmen en fantastisk pastiche på et skæbnespil á la film noir eller den franske nybølge. Allerede under den indledende turen langs promenaden i Nice, virker filmens gråtoneskala som en perfekt tidsmaskine tilbage til 40'erne, 50'erne eller 60'ernes beretninger om “Tame Wolves and Phony Claims", for nu at citere en anerkendt film noir analyse. Og Sydfrankrig er den perfekte klassiske filmlocation for en film om penge, små og store svindlere, sex og ikke mindst - pikken over isen - den store kærlighed.

Filmen har fået mange - forkerte - skudsmål. Prince er bl.a. blevet beskyldt for at henlægge filmen til Frankrig for at omgå filmfagforeningernes indflydelse. Den har bundkarakter på imdb. Kristin Scott Thomas spiller nærmest uhørt løssluppent piget, hvilket måske senere har skræmt hende, der jo er så fantastisk en superseriøs skuespiller, lidt. Men indenfor genren af cool, pulp og sjove skæbnefortællinger á la Subway, Wise Guys, Be Cool er filmen både visuelt og tematisk helt igennem vellykket. Der er referencer én masse til filmhistorien, til Cannes, til Welles, til Wilder. Prince rent ud sagt boltrer sig i sin forkærlighed for filmmediet og for at lege med det. Selv hans kys med Mary leger han med - de er rædsomme. Men det er den kitsch og campness Prince flot belægger filmen med. Der er skønne og skøre optrin, replikker og oneliners til en superunderholdende aften i selskab med en stjerne, der heldigvis tager sig selv så højtideligt, at han kan ironisere over sig selv, ja tage livet af sig selv. Hertil kommer hele soundtracket, udgivet som lp'en Parade, der i sig selv er et legendarisk værk, der blev komponeret af prinsen til filmen. Filmens titel antyder, at vi kun ser den forenklede virkelighed. Vi ser aldrig farven, kirsebærmånen. Den er forbeholdt historiens egne personer.

Kærligheden kan være svær at møde for den umodne. Den kan være farlig og koste livet. For Christopher Tracy blev lyset tændt, fra sort til grå til hvid, i skikkelse af Mary. Mødet med kærligheden som den store forandring i livet, men også kærlighed ved sidste blik, så at sige. Den er lavet før, I know, og det er nærmest en Romeo-og-Julie-fortælling, men Prince mikser i filmen tragedie og komedie sammen som en elegant sur-sød sovs, en slags pandekage med is-dessert, der netop gråtoneagtigt har begge kontraster, men som desværre ikke har noget fast ståsted for sin kuldsejlede helt. Christopher Tracy satsede alt og prøvede at tage den omvendte vej over Styx, tilbage fra underverdenen og til den rigtige verden, nu hvor han omsider havde mødt kærligheden og havde set en vej ud af dekadencen, pengene og overfladen. Der tændtes et lille lys i mørket. Men nogen gange er det bare falsk forår. Sometimes it snows in April.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.