Headhunterne: Flad krimi-bøvs er en ujævn ligegyldighed

Headhunterne

04/03-12Flad krimi-bøvs er en ujævn ligegyldighed
Hva’ fa’en laver alle de stjerner på coveret til 'Headhunterne'? Jeg mener, der må være et eller andet, der er gået henover hovedet på de gavmilde anmeldere. For der er for mig at se ikke det store at komme efter i denne uengagerende thriller. Karaktererne er intetsigende, historien skåret ud i pap og den slappe spændingskurve er flad. Bøvs.

For slet ikke at tale om det uelegante miks af alvor og humor – mere forfejlet end vellykket. ”Ja, vi dypper sgu da lige vores hovedperson i lort, det giver sådan lidt en absurd kant, skide sjovt!” – næppe, og lad mig ikke komme ind på det generiske score. Her breder jazzet-fjolle-muzak sig stinkende ud over en ellers flot billedside.

- Læs evt. videre på min blog: http://blog.mtv.dk/movies/2012/...-ligegyldighed

06/03-12Headhunterne
Hård kritik, men ikke helt urimelig. Men det er måske værd, lige igen at fremhæve nogle af filmens styrker: Rigtig flot og kompetent billedside. Generelt godt klippearbejde. Af en ikke-amerikansk produktion at være, må man sige at den tekniske side er fint med.

På negativ siden er det rigtigt, at alvor-humor blandingen ikke fungerede. Desværre fik man aldrig rigtig sympati for hovedkarakteren. Konsekvensen ved dét var, at alle hans ”lidelser” prellede af på én, rent emotionelt set. Og så er thriller spændingen og indlevelsen svær at bevare.

Christian
Bird & BeenfeldtFilm og Video Produktion

06/03-12Flad krimi-bøvs er en ujævn ligegyldighed
Hej Christian,

Jep, den får en sviner, fordi det er noget skrammel, haha :) Men ja, jeg nævner bl.a. også lige Nikolaj Coster-Waldau og billedsiden som plusser - men der skal nu mere til end en teknisk ok fotografering og klippestil.

Desuden er jeg ret ligeglad med hvordan en nordisk produktion måtte gøre sig rent teknisk af en 'ikke-amerikansk' film at være. Det er ikke nødvendigvis et plus, når man forsøger at "imitere" Hollywoods ofte ligegyldige action-stil, hvis du forstår ;)

- Men der er ganske enkelt bare for mange ting, der ikke fungerer og du nævner selv fint flere af disse skavanker og problemer. Ja, jeg er sgu forbavset over, hvor positiv omtale den generelt har fået... hmm.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.