Juno: Anti abort film

Juno
Film Juno
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Anti abort filmbritcruz
MesterligCasparus
velspillet!!Grenos
Okay sjovNick_
Når ansvaret kommer 'sprøjtende'Klausen
DejligtFrederikSchack
Super sjovP-er
Ganske enkelt genial!The Law
Indlæg Se alle indlæg (14) Se mere

11/03-12Anti abort film
Jeg kan kun beskrive denne film som en propagandafilm imod abort.
Et billede på den tid, vi lever i, hvor den frie abort i den vestlige verden ikke er legal, hverken hos læger eller den almindelige befolkning.

11/03-12Anti abort film
Jeg kan snildt se hvad du mener, og det er jo en debat filmen i den grad har startet og som har været ført i staterne og som ovenikøbet har givet navn til den såkaldte Juno Effect.

Man må nok erkende, at de ting, som 68-generationen kæmpede så hårdt for at opnå, i dag er under kraftig beskydning fra hvad man kunne kalde efterkommerne af før-68-generationen. Så det er præcis den samme kamp efterslægterne i dag udkæmper. De former, som 68'erne ville gøre op med i kraft af sine ønsker om formløshed, er på vej tilbage i en ny kamp imod formløsheden. Jeg tror man må acceptere det. Ikke alt fra 68 er jo godt, og man må vel lave sin nettoliste og i givet fald genoptage kampen fra dengang, selvom man synes det giver nogle store intetsigende ekkoer, fordi man jo troede visse ting var ændret permanent til det bedre her i samfundet.

Angående Junos placering i dette slag, har du som sagt en pointe. På samme måde som Pretty Woman kan beskyldes for at forherlige prostitution og mænds kvindeopfattelse - for ikke at nævne Hollywoods måde at se kønsrollerne på. Omvendt ville der vel ikke rigtigt være noget filmisk drama i Juno uden den præmis du kritiserer og dermed ingen film. Fostret er filmisk en slags McGuffin, en plot device, der giver handlingen fremdrift. Fostret ender jo hvor det var meningen fra starten. Og man kunne jo rette samme kritik mod mange mesterværker, f.eks. Homo Faber, eller nyere værker som Voksne Mennesker eller Allegro, hvor ønsket om at fravælge fosteret ikke just skildres positivt.

For mig har det personlige altid stået over det politiske i film. I sidste ende. Den personlige historie og ikke mindst den personlige erkendelse (eller mangel på samme) er vigtigere end politiske erkendelser. Hovedpersonen i Triers Europa er det ultimative eksempel på dette dilemma. Det vigtige er valget. Og sådan er det også for mig i Juno, fordi Juno omsider til sidst når til en personlig erkendelse af kærligheden. Og Ellen Page har selv fremhævet valget i sit forsvar for Juno. Men jeg kan som nævnt godt komme på en film eller to, hvor jeg ikke kan værdsætte det personlige element, fordi det "politiske" element irriterer mig for meget.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.