Take Shelter: Dommedag snart

Take Shelter

16/04-12Dommedag snart
En almindelig amerikansk familiefar begynder at få drømmesyn-agtige mareridt om en brutal storm, der bringer ham selv og især hans døve datter i fare. Han bliver på én gang angst, for at det er forudsigelser, og for at det er hans baggrund med skizofreni i familien, som nu slår igennem hos ham selv. Men han begynder alligevel at tage forholdsregler, som omgivelserne synes er virkelig mærkelige.

"Take Shelter" er rigtig flot fotograferet med fine visuelle dommedagsvarsler af Adam Stone, og Michael Shannon og Jessica Chastain er stærke i hovedrollerne. Men det er også en film, som trods thriller-elementerne ikke indeholder større overraskelser. Man kan hurtigt gennemskue, hvor den ender henne, og når handlingen samtidig bliver foldet temmelig langsomt ud, bliver den altså noget tung at komme igennem.

Set på CPH:PIX.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.