I kølvandet på den store debat skabt efter min anmeldelse af Inception vil jeg nu prøve at skabe endnu en debat der måske kan tiltrække lige så mange, hvis ikke flere, mennesker ind i debatten.

Spørgsmålet er klart, enkelt og tydeligt; Hvilken film er Jeres absolutte favorit? Og hvorfor?

Jeg vil lægge ud med at starte med min favorit:

Ringenes Herre - Kongen Vender Tilbage

Jeg kan huske at jeg havde købt Ringenes Herre - de to tårne, som faktisk var en af de allerførste film i min samling, og forståd ikke en brik af den. Jeg fandt så ud af at det var anden del i fortællingen om Frodos tur til Mordor, så måske man skulle se første del for at forstå det hele - og det gjorde jeg så og blev noget overrasket over hvor fantastisk et univers det var Tolkien havde skabt. Faktik kun 2 uger senere kom Kongen Vender Tilbage så på DVD. Jeg købte den og så den....... HOLD NU KÆFT hvor var det en oplevelse uden lige. Jeg husker stadig følelsen af at den film nærmest havde ændret mit liv. Jeg var en "lille" dreng på 15 år der igennem hele livet er blevet mobbet og ikke som sådan rigtig havde haft nogen hobbyer andet end kort tid af gangen men Ringenes Herre trilogien ændrede mit liv. I de senesre år læste jeg bøgerne, tillærte mig enkelte gloser af elversprog, dykkede ned i litteratur omkring Midgård og jeg elskede det! Min passion for film steg ligeledes mere og mere efter jeg havde fået en fantastisk oplevelse bare ved at sidde og se en film.

Der er mange ting der spiller ind her. både på det personlige plan, men også at hele trilogien er blevet filmatiseret på den måde den er. Der er virkelig lagt et kæmpe stykke arbejde i det og kunne skrive i dagevis om, hvorfor jeg filmisk set elsker lige netop Kongen Vender Tilbage så meget, men det vil jeg ikke kede jer med ;-)

Hermed er dette emne bragt på banen - jeg håber der er nogen der byder ind!?

Fint emne :)

Jeg synes dog det er svært at udnævne en enkelt, da jeg altid føler at jeg ekskluderer andre som også fortjener at blive nævnt. Der er dog én film der altid vil have en helt speciel plads hos mig:

Titanic fra 1997 af James Cameron

Jeg havde desværre ikke æren af at se den i biografen, da jeg kun var 2 år da den havde premiere, men det er stadig én af de første spillefilm jeg kan huske. Jeg tror jeg så den første gang, da jeg var 4 år. Allerede dengang var jeg dybt fascineret og så den utallige gange. Det nostalgiske har selvfølgelig stor betydning, men den dag i dag synes jeg stadig, at alt stemmer perfekt overens i den. Billederne, musikken, rytmen, ALT er simpelthen så tæt på perfekt som det kan blive. Den har i øvrigt den ubetinget største underholdningsværdi nogensinde, hvilket er sublimt gjort, dens længde taget i betragtning.

True Ogre: Ja Titanic er en fantastisk film - forstår fuldt ud det er din favorit. Da jeg var "lille" (10-12 år) og jeg var syg og lå i sengen så var Titanic klart en af de film jeg allerhelst så, fordi jeg ligesom dig var dybt fascineret af at alt i den film var lavet så godt og jeg var overbevist om at de havde bygget et kæmpe skib og fået det til at synke ligesom det gjorde i virkeligheden.

Intet under den vandt 11 oscars - Det er sgu en herlig film

Ski: Det er en kongefilm - Har kun set den én gang, men den burde snart ha en renæssance i min dvd-maskine :)

Det ændrer sig jo med tiden.

Hej igen, Balrog-of-doom,

Du har helt ret. Men det der slår mig ved LOTR’s tekniske side er hvor godt den faktisk har “holdt sig”.

Enkelte scener ser lidt kunstige ud, men reelt er 98% af materialet visuelt helt fantastisk selv i dag. Lydsiden er i top, skuespillet er godt – og så er der kvaliteten af selve historien, men dén er jo et helt kapitel for sig selv.

48 FPS er et klart sats fra Jacksons side. The Avengers og alle de andre store film i år (og i tidligere år) har klaret sig fint uden 48 FPS. Jackson bliver den første der prøver en storfilm i det format.

Vi krydser fingre! Og bliver The Hobitten bare halvt så godt som LOTR, så klager jeg bestemt ikke. ;-)

Mvh.
Christian
Filmproduktion i København

Jeg har mange yndlingsfilm, nogen som betyder mere for mig end andre, og som jeg kan relatere til.

Men hvis vi snakker oplevelse, personlig oplevelse, så må det for mit vedkommende være Harry Potter. Jeg ved godt at mange ser det som børnefilm osv. Men startede jo også med at se den med min mor. Vi var hvert år inde og se Harry Potter, en årlig tradition, hvor Ringenes Herre også kørte. Desværre kommer der ikke flere HP eller ringenes herre film, vi ser dog begge frem til Hobbitten.
Filmene falder ikke i min største interesse, men i det at det var min mors og min ting, så er det noget helt særligt.. Jeg kan huske den første HP film, hvor min mor og jeg var viiiildt fascineret over "magien", billederne og trapperne der bevægede sig..
Både Ringenes Herre og HP var forud for deres tid, og gjorde et vildt godt indtryk på os.. :)

Filmkunst er meget enkel. De bedste og mest indviklede film er som regel bygget op om en helt simpel handling, deri består nemlig kunsten. Tab - overvindelse af tab. Eller tab - ikke overvindelse af tab. Det samme med andre prøvelser, f.eks. at gennemføre en rejse, løse en krimigåde, vinde en kvinde, opnå magt eller rigdom. Man kan så lykkes eller ej, og nogle gange kan en lykkelig slutning faktisk være ulykkelig, f.eks. i Match Point.

Filmen her har været min yndlingsfilm i perioder af mit liv.

Den handler om en mand, der mister sin hustru, men fortsætter med at leve i fortiden, hvor hun var i live. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Men sådan en film er for kedelig, hvis den blot viste hans nostalgi, så hvordan gør man den spændende? Jo, man viser det f.eks. abstrakt og visuelt flot. Man pakker f.eks. handlingen ind i en gyserfilm, og lader hustruen spøge lidt videre. Når hun viser sig igen er det et symbol på - det skøre - at hun ikke er død for ham, hvad hun burde være. Såre simpelt. Men det fordrer lidt erfaring med film- eller litteraturanalyse for at få det fulde udbytte af filmen.

http://www.youtube.com/watch?v=AZct0ips7ek