The American: Out Of The Past

The American

03/09-12Out Of The Past
Spoilers,

Hvad hvis en dag i slutning af din midalder du mødte de rigtige øjne, der ikke lyver, det rigtige smil, der ikke er påtaget, det klare lys, Clara, og du til din overraskelse mod alle odds opdagede, at du var parat til at opgive din paranoia, din mistro til andre mennesker, særligt kvinder, som ligger så dybt i dig, parat til at opgive dit sublimerende job, din fallotiske våben-fetichisme, engangsknaldene og tomheden til fordel for den blåøjede, husløse kærlighed, og hun vidste hvad du tænkte på, og hun havde det på samme måde, moden, ikke for gammel, straks parat til at tage denne eneste chance for at komme ud af sit triste liv i den bag facaden så triste by, som hun ellers ville være fanget i for evigt, og så pludselig bag ved dig, lydløst, nu som altid, dukker dén op du virkelig arbejder for, djævlen, mærket inde i dig, som du ikke kan undslippe, og siger ha-ha, det kan ikke lade sig gøre, vågn op, du skal dø, og skuddet du plejede at fyre af, men som nu vendes mod dig, gør regningen op for de mange drab du begik, og kræver den sjæl du solgte for så lang tid siden, og afliver ikke kun dig, men drømmen om kærligheden, kvinden, solen, floden, sommerfuglen og det gode liv, ja, så har du set mesterværket The American, der fyldt med flotte billeder taler tavshedens larmende sprog, der som et spejl, et konkurstruet kasino, giver præcis det tilbage til sin tilskuer som tilskueren selv kan investere i filmen.

04/09-12Out Of The Past
Jeg er også begejstret for denne fremragende film, som virkelig indfanger en usædvanlig smuk stemning. Glemmer aldrig den kyniske åbningsscene, hvor Clooney nådesløs udrydder "løse ender" ;)

05/09-12Out Of The Past
Hvis Corbijn kan holde stilen, er der håb forude trods De Palmas dommedagsprofetier for filmkunsten. Der er så mange små ting, der er eminente:

Jack må ikke opsøge selskab i byen og få veninder, for så går der ged i den. Det respekterer han så. I stedet går han til en prostitueret, men her ender han med at få selskab alligevel.

Jack bliver offer for det våben han selv dræber med. Det er Get Carter-agtig retfærdighed. Minder meget om Refns filmæstetik, Drive eller Pusherne.

Kvinden hedder Clara og skal føre ham til udfrielse. Se lyset. Floden i skoven er renselsen, genfødslen, han vender tilbage til, drømmer om, men som han aldrig kan eller vil svømme ud i. Han er fanget i fortiden. Plaget.

Jacks tilværelse kan ses som et billede på Clooneys eget liv anno 2010. Han er berømt og kan ikke vise sig nogensteder uden at blive genkendt (myrdet). Og havde ikke fundet kærligheden,

Clara kalder Jack hr. Sommerfugl, på italiensk farfalle i flertal, som også er navnet på en komedie Violante Placideo har spillet hovedrollen i.

Våbene som sublimering og fallossymbol. Jacks interesse for at konstruere våben er en ensom interesse i egen seksualitet, modsat kærlighed.

Pavel er chefen, Jack (og Mathilde) arbejder for, men også djævlen, som han arbejder for i overført betydning. Pavel kommer og indløser hans sjæl til sidst.

For Clara er der heller ingen vej til kærlighed. Hun er fanget i den lille by uden fremtidsudsigter. Jack er på en måde hendes ene store chance for kærlighed, bedømt fra det hjørne hun har malet sig op i.

Jack og Claras kærlighed en på samme tid skør, fordi den er grænseoverskridende og noget pludselig og løst funderet, men samtidig meget ægte, lidenskabelig, voldsom og dødsforbundet. En Romeo og Julie-fortælling.

Picnic-scenen har dobbeltheden mellem kurtiseringen og jobbet. Den fungerer som begge ting, ikke mindst for Jack, fordi han forestiller sig Mathilde have noget andet mellem hænderne, når hun skruer våbenet sammenn.

Scenen med afprøvningen af Mathildes våben har samme dobbelthed mellem jobrutinen og den af kærligheden følgende død, da Jack skal skyde tæt på Mathilde af en god grund, nemlig for at høre om lyddæmperen virker.

Mathilde kan blive den seksuelle oplevelse for Jack som erstatning for kærligheden, som jobbet James Bond-agtigt kan tilbyde, men Jack vil nu have den ægte vare, og den tror han så han finder hos en prostitueret. Det er også hans egen drøm om den lykkelige luder, han udlever. Vi er som tilskuere mere skeptiske.

Det hele er "sidste" for Jack. Hans sidste job. Hans sidste chance for kærlighed i livet, mener han selv desperat. Og det bliver det sidste moment i hans liv og filmens sidste scene.

Jack skyder Irina i den første scene. Fordi hun er vidne. Det er på samme tid klar logik og sindssygt. Det er filmens univers. Jack er to personer. Morder og menneske. Jack og Edward. Som i Godards Åndeløs.

Osv. osv.

http://www.youtube.com/watch?v=UsYkLXycbYU

Through the window of my eyes
I can see the rainy day
Sitting in the chair
Of my cool room
Looking for a way
To be the one I am
It's useless to cry
For the things I once have known
Thinking it will come back and reach my home
It's like a distant, like a distant face
It's like the shadow on my wall
Something that
That I cannot touch
A heavenly past that calls
the shelter of my mind
Hides my laugh and my tear
and I keep on looking for a reason which is not here

(Hollandsk som Corbijn selv)

06/09-12Out Of The Past
Together in pain, no rain can wash away......Der er kun en vej ud, igennem kærligheden, den er forløsende, men samtidig også hæmmende, for så må man blotte sig og kan/vil blive såret. Sådan er livet, kynisk er du, hvis du ikke gør og kynisk mod dig, hvis gør:)

06/09-12Out Of The Past
en pige var ond
hun ramte det punkt
hvor alt gjorde ondt
kærligheden var død
der var ingen glød
så mødte jeg dig du tændte mig

;)

06/09-12Out Of The Past
Så kom du da vist lige ud af skabet, hva' AB;)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.