Take Shelter: årslisten 2012 - af don

Take Shelter

23/12-12årslisten 2012 - af don
De godeste


Take Shelter

Efter det dragende familiedrama Shotgun Stories lægger den unge og afsindig talentfulde Jeff Nichols sine hænder på dommedagsfilmen. Her er dog ingen altfortærende CGI-vandbølger eller sjælfyldte sejlture ned ad Cambodjanske floder, men i stedet en utrolig nærværende fortælling om verdenens undergang eller en mands mulige sindssyge. Der er noget Shyamalan i sine bedste år elegance over Nichols’ måde at fortælle en menneskelig historie gennem en velkendt genre, for selvom der hverken savnes spænding eller uhygge (opstandelsen fra bunkeren er en af årets mest neglebidende scener), så skridter Nichols ikke et sekund fra sin hovedkarakter. Under paranoia, flyvende møbler og metafysiske naturfænomener er Take Shelter grundlæggende en gribende historie om en mand, der ikke vil forlade sin familie. Årets klart mest emotionelt berigende oplevelse for mit vedkommende.


Red State

Den fede mand, der både står bag en af mine yndlingsfilm (Chasing Amy) og en af de værste fadæser (Cop Out), har endelig igen haft noget på hjerte, røget noget af de sjove stads og på kun fire dage skrevet en vred og beskidt film om fundamentalistiske kristne. Kevin Smiths Red State burde på ingen måder fungere. På halvanden time vil den servere teen-komedie, mumblecore, suspensegyser, down-and-out actionfilm, og så slutte måltidet af med en refleksion over tro. I teorien burde det være overload, som man i bedste tilfælde kun ville være objektiv deltagende i. Det unikke ved Red State er, at midt i det vredesfulde kaos som Smith brækker op, er man konstant medrevet i de mange skift, hvilket gør filmen komplet uforudsigelig, og den store genreblanding føles alligevel ultimativt som en helhed, hvilket er en unik bedrift. Om du kan lide Smith eller ej, om du kan lide Red State eller ej, så trænger filmen så langt ind i huden, at et timelangt brusebad ikke vil kunne hjælpe dig.


Killing Them Softly

Ikke så hårdtslående og uafrystelig et karakterstudie som Chopper og ikke så poetisk og tragisk en fortælling som The Assasination of Jesse James by the Coward Robert Ford, men den australske Andrew Dominik formår alligevel med sit tredje værk at lave noget mindeværdigt. Killing Them Softly er en klokkeklar gangsterfilm, men helt særegen og kompromisløs i sin skildring af verdenen og karaktererne, der befærder den, og så er den en energismittende opvisning i filmiske virkemidler af den absolut overlegne karat. Du forlader filmen i et adrenalinsus af skarpskårede billeder, leg med lyd og et superbt soundtrack. Dominik er denne gang klinisk og kynisk, kun en patetisk James Gandolfini er kort inde og berøre følelserne, men scener som pokerspilsrøveriet, et voldsomt forhør/afstraffelse og Brad Pitts knaldhårde konklusion gør, at Killing Them Softly stadig har masser på hjerte.


Holy Motors

Holy Motors åbner med et dødt publikum, der sidder zombieficeret i en biograf. Filmens egen instruktør vågner op i en seng, forvandler sin finger til en nøgle, går forfærdet ind i biografen og bestialske dyr løslades faretruende blandt publikum. Muligvis filmhistoriens mest ulækker selvfede åbning, hvor skaberen Leos Carax åbenbart lover at ville revolutionere filmmediet og genopvække dets publikum. Holy Motors er ganske vist original, velsagtens de sidste stykker års mest originale film, men originalitet er i sig selv ikke et kvalitetsstempel. Heldigvis er den også umindelig fængende, fascinerende, momentvis dybt rørende og aldrig kedelig. Denis Levant er ydermere ubeskrivelig i hovedrollen som den livstabende skuespiller. Holy Motors er ingen revolution, men det er en (gen)opdagelse af filmmediets uendelige muligheder.


Dredd

For en politisk ukorrekt volds- og actionhungrende dreng af 80’ernes actionfilm har de sidste mange år været temmelig blodfattige. Det lignede, at The Raid måske kunne genopfriske euforien af vold som rendyrket underholdning, men den vidste sig at være ret episodisk og monoton i længden. I stedet kom den undertippede Dredd og smadrede al censur med sindsoprivende fed vold, kække oneliners, smittende fortællerglæde og uundskyldende coolness. Dredd er den slags film jeg ikke måtte se for mor og som far satte på øjeblikkeligt efter hun var taget på arbejde. Den bragte rene barndomsminder om de goe gamle actiondage. Og det er uvurderligt.


Boble;
Hobbitten

Hobbitten er nem at kritisere. Den genbruger scener og ideer fra sine forgængere (efterfølgere) med inferiør resultat. Den er overlang, forfalder lidt for tit til kiksede computereffekter og nægter stædigt at afslutte eller forløse noget som helst af sine mange storylines. Men for hele hulen himmel hvor er det fantastisk at træde tilbage ind i eventyret, tilbage til Tolkien, tilbage til Jackson. Rejsen indtil videre har ikke den nødvendighed, som løftede Ringenes Herre, men Martin Freeman er en ret spændende Bilbo og universet visualiseres med den skønhed, som Jackson egenrådigt mestrer. Det er med ærgrelse rulleteksterne starter fra bund til top, for denne form for opslugende eskapisme finder man ingen andre steder. Jackson er ganske vist ikke længere så stram en historiefortæller, som han engang var, men han formår stadig at lave drømmende underholdning som ingen andre.



De væreste


Abraham Lincoln: Vampire Hunter

Et tåbeligt koncept, der i de rette hænder kunne være endt som humørfyldt kitch. Timur Bekmambetov er ikke de rette hænder. Underlig selvhøjtidelig iscenesat (han er præsident, og!... vampyrjæger), klodset fortalt, uophidsende action men værst af alt, pishamrende kedelig og trættende. Oveni det, insisterende dårlig CGI. En kandidat til tidernes dårligste blockbuster.


This Means War

Dum, dum, dum!!! udover alle grænser. Den er så dum, at den redefinerer ordet dum. Ind i mellem er man tilforladelig underholdt indtil det slår en, ikke hvor dumt, men hvor dårligt det er. Og dumt.


Savages

En sprudlende og til tider intelligent roman med kant filmatiseres af en instruktør, der for længst har mistet sin sprudlenhed, intelligens og i særdeleshed kant. Oliver Stone prøver alt for meget og efterlader sine karakterer og den almene spænding i en slipstrøm af farverige, men upersonlige billeder, uomfavnende energi og abortiv fokus. Del Toro morer sig som monster og Travolta liver filmen gevaldigt op som korrupt betjent, men de tre underskønne mennesker har intet at spille på i trekantsdramaet, hvilket bliver fatalt. Klimakset i Savages er desuden er så fejlvurderet, at man mistænker Stone for bevidst at ville trække potentialespilde ned på dårlighedsniveau.


Dark Shadows

Tim Burtons pauser fra de mere dybfølte værker (Edward Scissorhands, Ed Wood, Big Fish) har medfødt morsomme barndomshyldester som Mars Attacks! og Sleepy Hollow. Dark Shadows har sikkert været forsøg på samme, men det er simpelthen så dovent, selvplagierende og uinspirerende lavet. Skrevet af manden bag Abraham Lincoln: Vampire Hunter. Et mønster dannes. Et elendigmønster.


The Amazing Spider-man

Fair nok de vil reboote en franchise så tidligt, men kunne de ikke, jeg ved det ikke, have gjort det bedre? Andrew Garfield er uengagerende, plottet slæber sig konventionsforpligtende af sted og en generel Spider-Man søvnighed indtræder ret hurtigt.


Boble;
Young Adult

Jason Reitman er en intelligent instruktør, der ved, hvad han laver. Manuskriptforfatteren Diablo Cody har et velramt øje for dysfunktionelle karakterer. Charlize Theron er en gudsbenådet skuespillerinde og skønhed. Young Adult burde være god. Men for mig føles den umådelig falsk. Den aldrende skønhedsdronning med barnlig opførsel og seriøse komplekser kunne have været et interessant bekendtskab, men Reitman og Cody punktgører hendes idiosynkrasier og udstepper hendes rejse efter et forceret ønske om at være anderledes og mørk (læs; europæisk). Young Adult er formet, kalkuleret og aldeles uægte. Hvilket havde været whatever hvis ikke kræfterne bag havde været så forbandet gode.

23/12-12årslisten 2012 - af don
Jeg var også betaget af Take Shelter. Den vil også komme med på min liste, men den er jo fra sidste år tager man den amerikanske dato med, men altså.. Jeg ville ønsket jeg havde set lidt flere titler fra 2012, for der er sikkert en del vi ikke har haft mulighed for at se endnu. Zero Dark Thirty, The Master, Cloud Atlas etc.

23/12-12årslisten 2012 - af don
Jeg har lavet to top-5 lister. Den ene med den danske premieredato, og den anden naturligvis med den amerikanske dato. Jeg har desværre ikke nået at se flere interessante titler fra 2012, men indtil videre: vælger i øvrigt ikke at komme med en længere beskrivelse af filmene.

2011/2012
1. Martha Marcy May Marlene
2. Killing Them Softly
3. Take Shelter
4. Skyfall
5. The ides of March

2012:
1. Killing Them Softly
2. Skyfall
3. Chronicle
4. The Dark Knight Rises
5. Lawless

Andre gode titler: MI4, Amazing Spider-Man, Hobbitten, Argo, Cargo

Skuffelser: Prometheus, Bourne Legacy, Hugo, Total Recall, Cosmopolis

Dårlige: Battleship, John Carter

23/12-12årslisten 2012 - af don
En fin liste Don, med mange gode titler (og svage hvor de skal være naturligvis:). Der er 4 af dine titler jeg (endnu) ikke har fået set. De to af dem, befinder sig dog i den ende, hvor det ikke ligefrem trækker op på lysten til at se dem.

25/12-12årslisten 2012 - af don
Top 5, kunstfim
1. The Woman In Black - dødsdrift a go-go
2. Dark Shadows - mod mørket
3. Hugo - mod livet, like clockwork
4. Moonrise Kingdom - tingenes individualitet
5. The Ides Of March - a thousand parts to play until you play your life away

Certain regard - action med indhold
1. The Dark Knight Rises - gedignt og videre til næste film, Chris
2. M:I 4 - homage til De Palma
3. Skyfall - James Bond, nu næsten som filmkunst

Største filmoplevelser
1. Macbeth (1948) (cinemateket) - behind the truthful man is a man sick with life
2. Source Code (dvd) - det smukkeste dødskys

27/12-12årslisten 2012 - af don
Min top 10 for 2012 (http://facebook.com/filmskribenten)
1. Take Shelter
2. Amour
3. Tinker Tailor Soldier Spy
4. The Dark Knight Rises
5. Prometheus
6. Shame
7. Looper
8. Young Adult
9. Dredd
10. The Cabin in the Woods.

- Lidt om filmene, andre solide film fra 2012 samt højdepunkter fra festivalerne CPH PIX og Blodig Weekend på mit site: http://filmskribenten.dk/2012/1...film-fra-2012/

Men lækkert at se, bl.a. Red State få lidt kærlighed herinde :) Jeg kunne sgu godt lide Young Adult, men forstår ikke helt lovprisningen af Argo som man ser flere steder. Og jep, jeg kunne også godt lidt Battleship...

27/12-12årslisten 2012 - af don
Ja og jeg kunne rigtigt godt lide John Carter, som overraskede mig positivt ved at være en velfungerende omgang kulørt vrøvl af den bedre slags. Ganske enkelt fordi den blev fortalt med barnlig glæde og overskud. Naiv, men morsom og underholdende. Sådan er der jo så meget:) Young Adult kunne jeg faktisk også godt lide.

27/12-12årslisten 2012 - af don
Ja, 'John Carter' var en fin oplevelse - dog ikke top 10-materiale. Men den har også i min optik fået lidt for meget bashing - mens fx 'Marie Krøyer' og 'En kongelig affære' har fået for lidt ;)

27/12-12årslisten 2012 - af don
Maria Krøyer var en slem omgang, helt enig. En Kongelig Affære var mig okay, men heller ikke mere, så jeg kan også lidt tilslutte mig dig der tror jeg. Om John Carter ville ende på min top 10 ved jeg ikke. Så ville det være i bunden måske. Jeg har endnu ikke gennemgået året, for at se hvor den eventuelt ville ende.

27/12-12årslisten 2012 - af don
Ja, 'Marie Krøyer' var helt sikkert langt værre end 'En kongelig affære', men at den alligevel hev så mange ydest positive anmeldelser hjem, synes jeg sgu er i overkanten. Oh well...

Du må endelig lige smide en top 10, hvis du får lavet en. Det er altid spændende med sådanne årslister...!

27/12-12årslisten 2012 - af don
Det skal jeg gøre, hvis jeg finder tiden til at få den lavet (planerne er der:)

27/12-12årslisten 2012 - af don
...cool :)

01/01-13årslisten 2012 - af don
Filmåret 2012:

Så er det min tur til at smide min Hit'n'Shit liste over årets film for mig. Det er en liste over de nyeste film, så derfor kommer de mange gamle mere eller mindre kendte klassikere jeg har set og genset, ikke i betragtning (de ville sikkert også fylde de fleste af de gode pladser). Jeg har dog valgt at tage film med fra år 2011, som det ikke har været muligt at se før i år 2012 (fordi deres biograf- eller BD/DVD premiere (så vidt jeg ved af) først var der).

Sådanne lister her skal selvfølgelig altid tages med lidt forbehold, da man kan skifte mening, være i tvivl og uden problemer nok kunne bytte rundt på flere titler eller smide andre ind i stedet for, i hvert fald nogen steder. Der er også film, som f.eks. Prometheus som ville kunne begå sig på flere af de mindre heldige lister, mens en film som John Carter snildt kunne og måske også burde have stået blandt årets overraskelser og sikkert i toppen, altså for mig naturligvis. Jeg har dog bestræbt mig på, at der ikke er gengangere på de forskellige lister, for at komme året mere rundt. Jeg har set en del flere film, også nye i 2012, som ikke kommer med dog. Ganske enkelt fordi de ikke rammer hverken højt eller lavt, eller på anden måde er faldet inden- eller udenfor.

Sådanne lister har naturligvis sine svagheder, da der kan være fantastiske film jeg ikke får nævnt, da jeg skal begrænse mig eller så passer de ikke ind, for de regler jeg har været nød til at sætte op for mig selv (i hvert fald når man som jeg ser så mange film hvert år). Der er, eller kan være fremragende titler som stammer fra f.eks. 2010, som aldrig ender på mine årslister, da jeg har fået set dem for sent eller de bare ikke var tilgængelige tids nok.

Jeg har valgt at jeg vil have 10 film med på hver liste og de rates fra 1 til 10.

Men lad os rulle:)

ÅRETS BEDSTE 2012:

01. The Avengers - 10

Med en række fint underholdende, men ikke altid voldsomt mindeværdige superheltefilm ('Iron Man' som mulig undtagelse), der både fungerede som selvstændige produktioner, men også skulle lede op til Joss Whedon's grande Superhelteepos, var der intet der tydede på, at denne her skulle ende som årets film for mig. Jeg havde store forventninger javel, eller i hvert fald større end til forløberne, særligt på grund af Whedon, men det var så også det. Men med en perfekt tunet, klippet og paced actionfilm, hvor effekter, sprød dialog, fremragende ramasjang med både plads til det store armbevægelser og til at hver helt får vist sine evner, også i mere nære skud, blev jeg underholdt på et plan som det er få film forundt. Samtidig lykkes det Whedon smukt at få sit hold af skuespillere i totalt hopla, så det svinger som sjældent set. Der rammes en tone og stil jeg altid har holdt af. Historier hvor en gruppe af individualister skal arbejde sammen, må jeg vel bare erkende tiltaler mig. Kald det barnligt, naivt og tosset, for her er 'blot' tale om en kulørt omgang tørre drengerøvstæsk med glimt i øjet. Filmen fungerer dog også for mig, på et mere personligt plan, tro det eller ej. Den mindede mig som få andre ganske enkelt om alt det der havde gjort, at jeg som barn havde forelsket mig i filmens, tegneseriens og bøgernes forunderlige og eventyrlige magiske verden. En kærlighed der stadig brænder for fuld styre, men som alt for få film i dag kan ramme. Og hvor skørt og/eller sentimentalt det end kan lyde på andre, så mindede filmen mig endnu mere smukt om det skønne og nu for altid savnede fællesskab, jeg delte med min far igennem hele hans desværre kun 64 årige liv, til især sådanne eventyrlige film. Jeg kunne under filmen, nærmest fornemme han nærvær. Jeg ville have vidst nøjagtigt hvad han ville have ment om filmen (som han ville have elsket som jeg!), hvor han ville grine og hvad vi sammen ville have talt om bagefter. Jeg måtte nærmest, begge gange jeg havde set den, tage mig selv om IKKE at tage min mobil, ringe til ham og snakke om diverse scener, hvor herligt og helt igennem forrygende fantastisk en film det var osv. Jeg er ikke i tvivl, dette var superheltefilmen både han (og også jeg) havde ventet på i mange år. Den kom desværre 1½ år for sent!

02. The Hobbit: An Unexpected Journey - 9

Magien fra 'Lord Of The Rings' trilogien lykkes det måske ikke helt instruktør Peter Jackson at opnå. Det kunne jeg nævne flere grunde til. Men da de ville fylde for meget, i forhold til hvor små problemer de repræsenterer mentalt for mig, vil jeg hellere fokusere på, hvor meget jeg elskede atter at træde ind i dette smukke og effektivt fuldbragte univers. Filmen lever dog ikke alene på denne nostalgi og den verden det så fantastisk atter er lykkes Jackson at omdanne fra bog til film. Her er underholdende action, herlige personligheder (i hvert fald hvor det betyder noget), humor og endda fængslende spænding. Scenen hvor Bilbo må forsøge at overleve ved at lege gætteleg med Gollum, atter skræmmende morsomt og psykopatisk genialt portrætteret af Andy Serkis, finder jeg i al sin enkelthed er ægte filmguld. Men i det hele taget er det atter en vellykket, medrivende og fabelagtig god rejse ind i Midgård. Jeg kan slet ikke vente med at eje denne på BD. Den repræsenterer ganske enkelt alt det der kommet tættest på min personlige smag. Jeg kan godt se at indledningen kan virke en anelse lang. Jeg har bare det problem (et luksusproblem vel at mærke) at indledningen ikke keder mig i et eneste minut!

03. Shame - 9

En mere jordnær og elegisk, men indrømmet måske langt mere begavet fortælling er der at finde i Steve McQueen's fremragende portræt af et bristet menneske, afhængig af sex. Ham spiller Fassbender så overbevisende, at man helt glemmer at have set ham i andre film, hvor han ellers også viser skuespil i verdensklasse. Hvert billede er der tænkt over, hver en handling i filmen peger foruroligende, men samtidig også autentisk mod den psykiske sygdom og det menneskeportræt vi er vidne til.

04. Mission: Impossible - Ghost Protocol - 9

Der er dømt totalt legestue i denne 4. ombæring af Tom Cruise som den hemmelige agent Hunt. Den herlige instruktør Brad Bird har om nogen fanget essensen af filmens univers og omsat det til, hvad der viser sig at være seriens bedste. Der fortælles med intens vellykket overskud og timing og søger man den rene underholdning, så finder man den ikke meget bedre.

05. The Artist - 9

Back to basics og det fungerer mere end fremragende. Historien er lille, men sød og rørende og ikke mindst ekstrem velfortalt. Der spilles effektivt på, at en film altså fungerer både uden farver, tale og hvad vi ellers har puttet på at tekniske hjælpemidler siden stumfilmens dage, hvis det basale er i orden. Kan man påstå at dette er en kløgtig film? Ja, det mener jeg. I al sin enkelhed gør den det ikke sværere end det er og det er også en kunst.

06. The Dark Knight Rises - 9

Instruktør Nolan sætter et effektfuldt punktum for sin Batman trilogi, med dette voldsomt underholdende og bragende epos. Historien forhindrer filmen i at komme op og stå side om side med sin forløber, men en smuk slutning trækker dog alligevel i den rigtige retning.

07. Skyfall - 8

Agent 007 James Bond brillerer atter (atter godt spillet af Craig) ved at overgå de fleste af sine konkurrenter i actiongenren i hans 50. år som filmserier, som her søger dybere ned i sin hovedperson end set før. Heldigvis husker man samtidig også hvad vi kom for og det var ikke mentalt navlepilleri. Der er masser af lækker action og fængslende optrin, i en ualmindelig flot filmet fortælling. Mesterinstruktøren Sam Mendes har iscenesat med effektivt blik for godt skuespil og tematiske undertoner, men tager samtidig og gudskelov serien i retning af, hvad Bond engang var og atter må blive (håber jeg!). Klimaks skuffer lidt, selv om det måske var rart at se at man stadig kan blive overrasket over slutningen på en Bond-film.

08. Take Shelter - 8

Det er måske ikke svært at se hvilken retning historien tager, i denne ellers subtilt fængende og smukt underspillet dommedagsfilm, men det gør mindre. Der er mesterligt skuespil af Michael Shannon, der formår at få filmen til at fungere på begge, eller ja måske endda tre planer. Altså både som mentalt drama, om psykiske problemer, som tematik over ægteskabsproblemer og som skræmmende dommedagsprofeti.

09. Tinker Tailor Soldier Spy - 8

Nært, skønt vidtrækkende spiondrama for tænkende mennesker, hvis kringlede handling fortælles med så effektiv snilde, at den kræver din fulde opmærksomhed, mere end en gang, for at afkode dens intelligent fortalte historie.

10. Warrior - 8

Hjertegribende familiedrama, hvor autentisk skuespil løfter den i forvejen gode historie langt over gennemsnittet af dramatiske sportsfilm. Det er godt og solidt filmarbejde, der måske ikke vinder på sin sofistikerede stil, men så dog på sin ligefremme tilgang til det, at en god historie stadig kan fungere, hvis man lader den.

ÅRETS VÆRSTE 2012:

01. Piranha 3DD - 1

Det her må være noget af det mest talentløse omgang ligegyldigt rod, jeg har haft den misfornøjelse at være vidne til. Den slags plejer næsten at kunne blive morsomt af de forkerte grunde. Men gjorde ikke, tværtimod! En hån mod mennesker og fisk! Den første ramte ellers en god kitch'et stil, men det var også anderledes bevidst.

02. New Year's Eve - 1

Skamfuldt kalkuleret følelsesporno. Fy for satan!

03. Apollo 18 - 2

Endnu en fersk mockumentary, som mangler det basiske element af spænding, gys og troværdighed og hvad der ellers gør en god film.

04. Iron Sky - 2

Burde have forblevet et kultfænomen på nettet. Ideen er såmænd ret sjov, men udover de lange gabende kedelige perioder hvor der intet sker, det svage persongalleri og fraværet af gode indfald, så er filmens 'kritiske' syn på USA også så firkantet og letkøbt, at jeg grimmes.

05. The Darkest Hour - 2

Endnu en dårligt tænkt og skematisk invasionsfilm, fyldt med klicheer og hule karakterer.

06. Extremely Loud & Incredibly Close - 2

Violinerne har sjældent spillet værre og mere sukret, end det ses her. Drengen i hovedrollen er irriterende, filmens persongalleri ofte øretæveindbydende ejegode. Jeg forventede at de hvert øjeblik måtte bryde ud i en Disneysang. Sentimentalt rov på publikum.

07. Ghost Rider: Spirit of Vengeance - 2

Var planen ikke at man ville forsøge at løfte sig over den svage første film? Historien er latterlig tynd, actionscenerne stivbenet og krampagtige og det oser ikke kun af B-film, men af rigtig dårlig B-film.

08. Real Steel - 2

Teknisk imponerende, indholdsmæssigt skabelonskåret familiepatos af den værste slags, tilsat kæmpende robotter.

09. Trespass - 2

Zzzzzzzzzzzzzz, endnu en gaber med Cage, her udstyret med Kidman ved sin side. Nuvel, instruktør Schumacher laver for det meste også fra svage til dårlige film, med få undtagelser.

10. Klassefesten - 2

Endnu en idiotisk dansk komedie, hvor moraler a la den slags man ofte ser i amerikanske film har sneget sig ind, som kun bidrager til at ødelægge morskaben. En sjov scene kunne det blive til. Selv 'American Reunion' var sjovere.

STØRSTE OVERRASKELSE 2012:

Film der har vist sig bedre end jeg ville have troet. En film kan dog kan også være kommet ind, hvis jeg nærmest intet har hørt om den og den så viser sig at være 'tiden værd' så at sige. Jeg har bestræbt mig en lille smule på, at filmene står i en rækkefølge der afspejler min overraskelse, mere end hvor god filmen eventuelt er.

01. Dredd - 8

Troede vitterligt der ville blive tale om en lortefilm og traileren var ikke lovende fandt jeg. I stedet blev det en af årets bedste, mest amoralske hårdkogte actionfilm. Lidt mere variation i actionscenerne og denne kunne være endt på top 10 over årets film.

02. Red State - 8

Kevin Smith virkede som en færdig mand når det kom til at lave gode film, fandt jeg. Jeg tog fejl. Red State var en anarkistisk, grov og ubehagelig film. Måske et rod, men hvilket fantastisk rod så.

03. Fright Night - 7

En lille morsom bagatel fra 80'erne som overbevisende remake. Det havde jeg ikke set komme.

04. Attack the Block - 7

Et lidt anderledes take på invasionsfilmen, her med karakterer man normalt ikke forbinder med heltene i sådanne film. Det er overraskende fermt lavet og solidt spændende.

05. Rise of the Planet of the Apes - 7

Denne film lød mig virkelig som en af filmhistoriens værste ideer og så kom der sådan en velfortalt, spændende og medrivende film ud af det. Ikke voldsomt overbegavet, men stadig med mere kant end forventet af en sådan film, så den føles som mere end blot ren tidsfordriv.

06. Silent House - 7

Tyndt fundament, men effektivt skræmmende og et imponerende one-take. Jeg er forbavset over at den har så lidt anseelse. Den fungerede for mig som gys.

07. Killer Elite - 7

Overraskende solid actionthriller. Statham laver en masse middelmådige film og jeg havde heller ikke forventet mig andet af denne.

08. La proie - 7

Spændende fransk actionthriller for dem som nyder film som 'Taken' og alligevel forekommer det mig, at ingen kender den? Jeg gjorde heller ikke, men rendte ind i den i Blockbuster og lejede den. Det kan jeg anbefale!

09. Underworld: Awakening - 6

Jeg havde ærligt forventet noget rigtigt skidt, men fik en solid omgang underholdning, som jeg fandt levede op til de andre i serien.

10. Transformers: Dark of the Moon - 5

Tja tjo, fordi den dog løftede sig betydeligt over den fænomenalt ringe to'er.

STØRSTE SKUFFELSE 2012:

Det er ikke de dårligste film der står her (de behøver dog absolut heller ikke være gode), kun de største skuffelser.

01. Prometheus - 5

Instruktør Scott laver stadig visuelt det på film, som han altid har gjort og heldigvis for det. Få mester at levere så fantastisk en billedside. Desværre stinker historien i en grad, så det nærmer sig det latterlige og med tynde karakterer og symbolik på folkeskoleniveau, må Prometheus siges at være årets skuffelse.

02. Dark Shadows - 3

Burton lader til at have opbrugt sine evner eller mistet gnisten. At han gentager sig selv og det han kan, kunne jeg leve med, hvis han bare gjorde det godt. Det her virker dovent, fladt og kedeligt.

03. Hobo with a Shotgun - 5

Havde hørt en del godt om denne lille b-film og det leverede den ikke. Faktisk er den særdeles umindeværdig og til tider lidt træg.

04. Cars 2 - 4

Pixar er virkelig begyndt at presse citronen og når jeg tænker på, at de engang leverede innovative herligheder og computertegnefilm i verdensklasse, så er dette her kapitalistiske makværk vitterligt skuffende. Når lyst bliver til forretning.

05. War Horse - 5

En af verdens mest succesrige og anerkendte instruktører, som stort set kan lave hvad han vil og så vælger han at lave en film om en hest, som blot er en bleg gentagelse af 'Lassie Come Home'. Spielberg for helvede da. Teknisk så smuk og så leverer du noget så middelmådigt på indholdssiden.

06. Hvidsten gruppen - 4

Så spændende og vigtig en fortælling fra Danmarkshistorien og så serveres det i en film så flad, banal og kedelig.

07. In Time - 5

Engang lavede instruktør Niccol en film som 'Gattaca', som var en overraskende god sci-fic historie. Her prøver han det samme, men det falder til jorden via dens huller, svage skuespil og for mange ligegyldigheder.

08. J. Edgar - 5

Måske skulle Eastwood overveje at tage den pension han så rigeligt har fortjent, efter både som skuespiller og instruktør i en menneskealder har leveret så mange fremragende værker (og naturligvis en del mindre fremragende). Det er i hvert fald ikke meget der at hente, i historien om en af USA ellers mest interessante personligheder og magtfulde mænd, den nu afdøde grundlægger af FBI. Historien skøjter mest henover tingene, uden at finde sit fodfæste for hvad den egentlig vil.

09. Undskyld jeg forstyrrer - 5

Efter vellykkede filmatiseringer af Erling Jepsen's romaner 'Kunsten At Græde I Kor' og 'Frygtelig Lykkelig', havde jeg sat mine forventninger op til romanen 'Biroller' som film. Der forsøges den lidt skæve tilgang som i de andre film, men det lykkes ligesom aldrig at blive andet end en hurtigt glemt ligegyldighed.

10. American Reunion - 3

Indrømmet, jeg havde ikke store forventninger til denne genforening. Jeg havde dog stadig håbet på en mere modig film, der ikke havde så travlt med at lefle for den gode moral og konservative dyder, end jeg fik.

MEST UNDERVURDEREDE 2012:

Film jeg bare finder bedre end deres måske tvivlsomme omdømme (som jeg har hørt det), eller succes.

01. John Carter - 8

Kunne og burde have stået som årets overraskelse, for jeg var ærligt en anelse skeptisk, inden jeg så den. Bagefter var jeg bare en glad dreng, der havde fået fortalt en farverigt eventyr, fyldt med fortællerglæde, festlige momenter af lækker action og en sjov historie som fra dengang man var dreng. Det er ikke hverken stor kunst eller specielt originalt, men som pulp fungerer den bare fremragende.

02. Young Adult - 8

Portrættet en kvinde, som ikke kan acceptere at blive voksen og lever i en evig nedbrydende illusion, er et fint portræt af vore dages samfunds jagt på skønheden. Flere har kritiseret den. Den fungerede for mig.

03. We Bought a Zoo - 7

Det er nemt at kritisere Cameron Crowe's seneste, som værende luftig, sentimental og sukkersød. Den spiller også indimellem voldsomt på hvad der vil røre os. Men jeg synes den som charmerende drama om at genfinde sig selv, sin kærlighed til livet og om atter at finde sammen som familie når tragedien har ramt, var både varm og smuk.

04. The Expendables 2 - 7

Heftigt spektakel, der effektivt blæser hjernen ren for diverse. Det er action uden rodfæste og historien flagrer. Det er dog en tand bedre end første film. Dette er naturligvis ikke en kvalitet i sig selv. Men jeg nød at se disse gamle skiderikker atter samle sig og vise hvad der engang gjorde dem til stjerner.

05. Green Lantern - 6

Grønne Lygte er bedre end sit rygte synes jeg bestemt. Den er muligvis let at svine til og nogen voldsomt velfungerende superheltefilm er det ikke. Men handlingen fortælles fikst nok og som et par timers nogenlunde virkningsfuld underholdning, hvis man gider se filmatiseret tegneserier som jeg, er den okay.

06. Larry Crowne - 7

Hanks viser glimt i øjet som middelklassemanden, der ændrer sit liv efter en fyring. Det er solidt og ikke uden mening, trods den rigeligt sentimentale tilgang.

07. Cowboys & Aliens - 6

Skuffende egentlig, men efter at have hørt hvor skuffende, fandt jeg den nu alligevel sjov nok trods alt. Ideen er åndssvag og man kunne ønske sig, at folkene bag filmen havde turde gøre filmen lige så tåbelig, frem for så strømlinet. Men så dog rigtigt godt lavet, teknisk.

08. Moneyball - 8

Synes denne her er gået lidt i glemmebogen og det er synd. Det er en hamrende enkel historie javel og den kan måske forekomme rigeligt amerikansk. Men den er ekstremt velfortalt, har fine dialoger og godt spil.

09. The Muppets - 8

Tænk, den kom ikke engang i biografen herhjemme. Okay, den vil måske også mest fornøje gamle muppet-fans. Det gør den så også godt, på en blåøjet næsten irriterende vidunderlig facon.

10. Tower Heist - 6

Fandt den var mere fornøjelig end ventet og trods dens naive opdeling af helte og skurke og nemt gennemskuelige skud på kapitalismen og finanskrise som omdrejningspunkt, så har den sine pointer.

MEST OVERVURDEREDE OG/ELLER RIGELIGT HYPEDE 2012:

Det kan godt være gode film der står her, men de levede af en eller anden grund ikke op til det de lovede, jeg ønskede eller forventede. Rækkefølgen afspejler mere mine forventninger og/eller filmens ofte gode ry (som jeg har opfattet det), end hvor god eller dårlig filmen måske er.

01. The Tree of Life - 5

Jeg ved den er elsket og afholdt, eller sat højt og det respekterer jeg og jeg respekterer instruktør Malick, for hans kompromisløshed som skaber. Personligt følte jeg desværre, modsat flere andre af Malick's film, at en god historie konstant blev afbrudt af billig grafik, der gav mig mindelser om en computerpauseskærm. Uanset om Malick har haft en større pointe og det har han, så ødelagde det filmen for mig.

02. The Hunger Games - 5

Jeg må stadig undre mig over den ganske fine kritik denne middelmådighed, den fik. Historien har sine mangler og som underholdning med eller uden en dybere nerve, finder man altså mange bedre som modtages værre.

03. En kongelig affære - 6

Fandt den flot, men egentlig også lidt flad og letforglemmelig.

04. 21 Jump Street - 6

Sjov, men ikke sjov nok!

05. Marie Krøyer - 3

Episodisk semimakværk, der planmæssigt rammer plet hos en d publikum (kunne jeg jo høre da jeg så den) med sine billige tiltag.

06. Snow White and the Huntsman - 5

Jeg havde efterhånden fået et indtryk af, at denne fantasyfilm var ret ferm. Hmm, måske var den. Måske var det blot surmuler Stewart i hovedrollen, der trak ned. Måske?

07. Chronicle - 5

Ensformig 'anderledes' kig på superheltegenren, holdt i utroværdig mockumentary stil. Gennemført, men historien er middelmådig og personerne ultimativt ligegyldige.

08. The Dictator - 5

Baron Cohen var vistnok engang en kontroversiel komiker, der i sine 'egne film begavet fik udstillet hykleri og andre menneskelig svagheder. Her er han bag facaden desværre skåret ret meget efter sammen last, som de fleste typiske Hollywood komedier. Der er et par guldkorn, men i det store og hele keder det blot.

09. The Woman in Black - 6

Engang så berømmede Hammer Film, lagde op til et comeback der så mere end lovende ud. Desværre fes det lidt ud, da filmen som da bestemt har sine øjeblikke, viste sig at være en lidt tam og formularisk sløv affære.

10. Hugo - 7

Jeg ved slet ikke om denne burde stå her. Egentligt finder jeg det lidt modigt af Scorsese at lave en børnefilm, der sker så lidt i og mere forsøger så flot at bygge på sine personer, mens den på smukkeste vis hylder filmens historie i al dens pragt. Scorsese maler endda scenografisk elegant og vellykket farverigt. Jeg havde bare alligevel forventet mig lidt mere, også af fortællingen tror jeg.

ÅRETS MEST UNØDVENDIGE 2012:

Listen over film de IKKE nødvendigvis havde behøvet at lave. Enkelte er skam fine nok, men stadig.

01. Straw Dogs - 4

Peckinpah's kontroversielle selvtægtsdrama, udsat for et remake der intet føjer til og i bedste fald, blot udvander historien. Den formår i hvert fald aldrig, modsat originalen, at gøre et indtryk man gider huske på.

02. The Three Musketeers - 3
Endnu en af de utallige filmatiseringer af Dumas berømmede roman, her overlæsset og forsøgt at gøre mere tegneseriekulørt. Det fungerer ikke, slet ikke med Anderson i instruktørstolen.

03. Conan the Barbarian - 4
Minder mest om et forsøg at tjene lidt på navnet, uden rigtigt at gide lave dette remake, af den i øvrigt udmærkede 80'er film med Arnold Muskelbøf. Har måske sine enkelte momenter, men helheden og de fleste af ideerne, de hørmer.

04. The Thing - 5

Næsten samme historie, eller i hvert fald skåret fuldstændigt over samme skabelon som Carpenters mesterværk, men uden at skræmme i samme grad. Dog smart forsøgt at gøre den til en forløber for selvsamme og det lykkes næsten.

05. The Girl with the Dragon Tattoo - 6

Hvorfor Fincher? Din version er da fin nok, men du gør ikke meget for at hæve dig fra originalen og dermed får du baghjul af en middelmådig dansk instruktør, hvis film faktisk også fungerer en del bedre.

06. The Amazing Spider-Man - 6

Mere genbrug, historien er den samme som i Raimi's (i øvrigt bedre!) 'Spider-Man' version, blot med mere fylde. Der forklares lidt mere, vi får et twist med Peter Parkers forældre og så satses der mere målrettet på en målgruppe. Garfield er rigtig fin i hovedrollen, effekterne er fine, men der er også perioder af stilstand og dødvande.

07. Total Recall - 6

Søger man uafbrudt action, går man ikke forgæves og filmen er endda teknisk ret fint lavet. Der er bare noget forceret ved filmens fremtidsversion og historien presses tillige i baggrunden, mens de fleste personer virker som lidt trættende stereotyper fra actiongenren. Kun Farrell lykkes at levere sine replikker og sit spil, så man finder ham troværdig, trods rollens begrænsninger. Verhoeven's version med Schwarzenegger havde dog langt mere bid, kant og mindeværdige scener/replikker.

08. Happy Feet Two - 3

Anstrengt og trættende skematisk efterfølger, til en ellers ganske velfungerende bagatel. Den havde instruktør Miller ikke behøvet spilde sin tid på.

09. Hamilton - I nationens intresse - 4

Endnu et forsøg på at omsætte bøgerne om den svenske 007, Hamilton til en god film. Endnu et forsøg der bliver ved forsøget. Middelmådigheden har aldrig været mere fremtrædende. Synd, for bøgerne er ellers ganske god underholdning.

10. Mr. Popper's Penguins - 3

Engang en af verdens sjoveste mænd og herlige komikere, med talent for mere. Nu danser Carrey med skrækkelige CGI pingviner i en dræbende sukkersød familiekomedie.

Andre mindeværdige titler og kandidater til årets film:

01. The Cabin in the Woods - 8

Original og veludført underholdende metagyser, der trods sin forholdsvis begavede tilgang til genren, heldigvis ikke holder sig for fin, til at gå planken ud og servere et uhyre kulørt og opulent morsomt klimaks.

02. Jodaeiye Nader az Simin - 8

En helt igennem gribende fortælling, der nuanceret og genuin viser en fremmed kultur, hvor mennesker røres af det mennesker røres af, uanset. Velspillet, vedkommende og overraskende.

03. Martha Marcy May Marlene - 8

Effektivt iscenesat og psykologisk spidsfindig drama og thriller, der uden klicheer og med enkle virkemidler, fortæller rigtigt meget mere end øjet ser. Elizabeth Olsen er ret fantastisk i hovedrollen.

04. The Descendants - 8

Fornemt kig på en far, der skal til at bære rollen, fængende spillet af Clooney. Filmsproget er sorgmunter, uden hverken at virke tung eller overfladisk, som det også er set i andre af instruktørens film.

05. The Ides of March - 8

Der er ikke så meget nyt i amerikansk politik i 'The Ides Of March', men når det så serveres så skarpt, godt spillet og troværdigt, hvad gør det så.

06. My Week with Marilyn - 8

Jeg var på forhånd ikke udpræget begejstret for, at Michelle Williams skulle spille ikonet og sexsymbolet over dem alle, Marilyn Monroe. Min frygt blev dog gjort til skamme, da Williams rammer Monroe's sexede sødme, så man nærmest forelsker sig i hende mens filmen kører. Hun kommer ind til kernen, så man forstår hvorfor, ser sårbarheden, men også fornemmer tvetydigheden i karakteren, set i forhold til at udnytte mænd, men også misbruge sig selv. Der spilles dog generelt rigtigt godt og selv om rammehistorien intet særligt er, så fungerer den fint.

07. Midnight in Paris - 8
Smuk hyldest til kærlighedens by og derigennem kærligheden, både i fortiden og nutiden. Woody Allan rammer en gennemgribende betagende tone og nuance i en ellers enkel komedie.

08. Serbuan maut - 8

Intens action og ingen tid spildt. En actionfilm, der tør være 'bare' det.

09. We Need to Talk About Kevin - 8

En nedslående psykologisk beretning, som opfattet af filmens hovedperson, moderen og reflekteret i barnet. Benhårdt spillet, stramt iscenesat. Enkelte har kritiseret filmen for at være for firkantet og gennemskuelig i dens tematik om kulden, den manglende empati og evnen til at elske egent barn og de tragiske følger. Det kan for så vidt også være rigtigt, hvis man ikke ser filmen som en selvopfattelse af verden set indefra.

10. Jin líng shí san chai - 8

Bidsk og illuderende fortælling om umådeligt menneskeligt mod og opofrende i krig. Samtidig lykkes det filmen at blive både inspirerende og indimellem livsbekræftende, men aldrig uden at miste sin kant af. Flot lavet!

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.