Gravity: I rummet kan ingen høre dig sørge

Gravity

01/12-13I rummet kan ingen høre dig sørge
Det ydre rum har aldrig været mere levende på film, end det er i "Gravity". Som er en på alle måder imponerende stramt komponeret film fra forfatter-instruktør Alfonso Cuarón, der har haft sin søn, Jonás, som medforfatter.

Historien er ganske simpel: Et hold amerikanske astronauter er oppe for at reparere Hubble-teleskopet, da de bliver ramt af vragdele fra en satellit, som russerne har sprængt i luften. Da deres eget udstyr bliver alvorligt beskadiget, må de nu forsøge at nå frem til andre landes rumstationer for at kunne komme ned på Jorden igen. Hele tiden med en meget tilstedeværende trussel om at blive fortabt i rummet for evigt.

"Gravity" er først og fremmest en teknisk triumf. Størstedelen af handlingen foregår i vægtløs tilstand, og Cuarón får en utroligt medrivende spændingsfilm ud af de mange scener, hvor astronauterne kæmper for lige præcis at ramme rigtigt, lige præcis at få udstyret til at fungere - for hvis man misser med få centimeter, kan det betyde, at man fortsætter ud i den visse død. Det virker enormt godt, at der er så meget på spil, og scenerne samtidig udspiller sig i bløde, langsomme, vægtløse bevægelser. Hvor der i øvrigt også er lavet et flot stykke production design med de forskellige nationaliteters rumudstyr, inklusive sjove detaljer i de småting, som sejler vægtløst rundt i rumstationerne.

Filmen er desuden i høj grad et one-woman show, for Sandra Bullock har den store hovedrolle som en forsker, der er på sin første rummission, da katastrofen rammer. Hendes personlige historie er filmens fortællemæssige rygrad, da hun skal overkomme sorgen over sin lille datters død og finde tilbage til livet i både symbolsk og bogstavelig forstand. Det er så også her, at "Gravity" bliver en anelse klichéfyldt, særligt i en ikke så heldig hallucinationsscene. Men Bullock gør det rigtig godt i mange faser fra panik over apati til beslutsomhed, og det har sendt hende med i førerfeltet blandt næste års Oscar-kandidater. Jeg synes dog ikke, man skal underkende den modpol, hun får i George Clooneys supersolide spil som den meget erfarne astronaut, der også er med på missionen.

Som nævnt er "Gravity" en virkelig medrivende og spændende film, superstramt komponeret af Alfonso Cuarón. Den kommer som minimum til at vinde bunker af tekniske priser, når amerikanerne om lidt går i gang med deres årlige prisuddelinger - for det er i høj grad en konceptfilm, der hviler på effekter og flotte billeder af Jorden set fra rummet. Selv om den dog i øvrigt også bekræftede min holdning til, at det der 3D er ret ligegyldigt. Men den leverer altså hæsblæsende halvanden time i duvende, bløde bevægelser, som i den grad er værd at opsøge, mens den stadig går på et stort lærred.

01/12-13I rummet kan ingen høre dig sørge
Ganske enig selvom jeg faktisk uddeler fuldt hus.

Jeg er dog lidt nysgerrig. Hvor har du set filmen i 3D? Som du nok ved/har hørt om, så er der kæmpe forskel på godt/skidt biografudstyr - deraf kan ens oplevelse variere. Men måske er du blot ikke tilhænger af 3D uanset? Gravity er en triumf i 3D og helt klart det bedste siden Avatar, hvor man har forstået at udnytte formatet til mere end blot kedelig gimmick. Jeg vil sågar påstå, at hvis man IKKE så filmen i 3D, så man den næsten slet ikke. Filmen fik mig netop bekræftet, at formatet ikke er så ligegyldigt igen, som det måske har været de senere år.

01/12-13I rummet kan ingen høre dig sørge
Jeg så den i Palads i København - enten i sal 9 eller 10, kan ikke lige huske det.

Generelt er jeg ikke specielt begejstret for 3D. Det giver en smule mere dybde i billederne, som bidrager mest til film, som i meget høj grad er computeranimerede (og derfor er min bedste 3D-oplevelse hidtil nok "Kung Fu Panda 2"). Omvendt har det nogle problemer, bl.a. ved at der ryger noget billedkvalitet, fordi billederne bliver mørkere. Hvilket dog ikke er så stort et problem i "Gravity" pga. settingen. Så for den film er 3D et lille plus, synes jeg. Men retfærdiggør det, at man skal betale over en tredjedel mere end normal billetpris? Ikke hos mig.

Men der er klart film, som det giver mening at lave i 3D. Ligesom der er film, det giver mening at skyde i CinemaScope. Jeg sidder bare med en nagende fornemmelse af, at det mest af alt er en gimmick, der skal trække penge op af lommen på mig.

02/12-13I rummet kan ingen høre dig sørge
Gravity er faktisk for det meste en computeranimeret film ;) om end en utrolig fotorealistisk af slagsen, men proceduren er faktisk den samme, som på animationsfilm.

Der har været børnesygdomme med 3D. Irriterende briller, ca. 10% mørkere billeder, svingende udstyr (lige fra lærredet til briller). 10kroners briller er elendige. Biografernes faste briller er bedre. Jeg vil gerne betale mere for en billet, hvis en instruktør har sørget for, at forholdene nogenlunde er optimale og det synes jeg de var i Gravity. Cuaron har selv været ude og sige, at man misser omtrent 30% af filmoplevelsen hvis man ikke ser den som tiltænkt. Salgstrick? Måske, men jeg har højere tanker om Cuaron og for første gange i lang tid gav det mening at skyde filmen i 3D. 3D'en giver i høj grad en intens fornemmelse af rummets uendelighed, storhed, afstand og vægtløshed. Det VAR som at være i rummet for første gang, hvor spændingen og illusionen er intakt. Jeg tror ikke man kan sige det om nogen anden film (måske bortset fra "2001"). Lubetzki og Cuaron har udrettet mirakler.

02/12-13I rummet kan ingen høre dig sørge
Ja, selvfølgelig er den 98% animeret, eller noget i den stil - Cuarón havde nok ikke råd til location shoots. :-) Og jeg er enig i, at "Gravity" er én af de film, som vinder noget ved 3D. Jeg er bare ikke overbevist om, at det er så vildt meget.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.